Hvordan spotter man nye frivillige i danseforeningerne?

40% af danskerne er frivillige og 44 % af dem som ikke udfører frivilligt arbejde ville gøre det, hvis de blev spurgt. Alligevel kan det være svært at finde frivillig til danseforeningerne.

Vi lever i et land med et fantastisk foreningsliv, hvor mange fællesskaber og samfundsopgaver løses af frivillige. Men ofte hører vi om foreninger, der synes det er svært at finde nye frivillige – så her får I nogle tips, tricks og overvejelser, som I måske kan bruge i foreningen til at spotte nye frivillige.

Hvis det skal lykkes at finde flere frivillige til foreningens forskellige opgaver, kræver det at bestyrelsen eller et udvalg gør sit forarbejde. Det er godt at være skarpe på:

  • Hvilken opgaven skal løses – formuler den gerne skriftligt?
  • Hvad kræver det af evner, kurser eller andet?
  • Hvor meget tid skal man bruge på opgaven?
  • Kan nye frivillige selv være med til at påvirke eller finde løsningerne på opgaven?

Andre Idéer

  • Søg nye ad-hoc-frivillige ved at uddele et spørgeskema til alle medlemmer, hvor I søger konkrete opgaver løst. (opstille stole, lave en fest, tænde grillen, bage en kage, reparere dragter, indkøbe frugt, lave juleafslutning osv. osv. Se eksempel her eller her  
  • Lav en jobannonce i jeres lokale blad, på Facebook eller instagram
  • Søg i medlemskartoteker
  • Besøg det lokale uddannelsessted og kom i dialog med de unge via workshops, skolebesøg, opvisning på skolen osv.
  • Der er foreninger, der forlanger at forælder yder ganske få timers frivilligt arbejde som en del af deres børns kontingent – er det en ide I kan bruge?
  • Gør de frivillige i foreningen synlige ved at lave T-shirts med f.eks. teksten – Jeg er frivillig – hvornår er du?
  • Tilbyd ”følordning”, kurser og udtalelser til unge

Vis mere Vis mindre

Hvorfor skal jeg blive frivillig?

Det er altid en god ide at forklare, hvad den nye frivillige får ud af at bidrage – hvad skal motivere den nye frivillige: Er det fællesskabet, er det sjovt, er der tale om løn, får man et nyt netværk, eller måske nye kompetencer, som man kan bruge i andre sammenhænge.

De fleste frivillige går ind i arbejdet, fordi de vil gøre en forskel for andre, have det sjovt eller være med i et fællesskab. Så det er altid godt, at være afklarede omkring foreningens værdier, organisering og kultur – altså hvordan ”gør vi her i foreningen?”. Det handler i den grad om at afstemme forventningerne til hinanden.

Få hele foreningen aktiveret 

Det er ikke kun bestyrelsens arbejde at finde nye frivillige – faktisk kan hele foreningen være med at finde nye frivillige. Gør en aktiv indsats for at opfordre jeres medlemmerne til at spotte nye frivillige. Vær åben omkring at det kan være en fælles opgave. Det viser sig altid at grupper af frivillige med et godt fællesskab får endnu flere frivillige med.  

Den direkte og personlige henvendelse virker bedst og allerbedst ansigt til ansigt og gerne i forbindelse med et arrangement, hvor der er energi og god stemning - vær omhyggelig med at spørge på det rette tidspunkt. Find gode råd til at spørge frivillige rigtigt  

Mange danskere vil gerne gøre et stykke frivilligt arbejde. Det handler om at lægge en plan for, hvordan foreningen skaffer nye frivillige – så skal det nok lykkes. Der er folk der bare skal spørges.

Vil du gå på mere opdagelse? Så kig på vores værktøjer for foreningens frivillig.

Held og lykke med arbejdet