Fortnite Trænerkursus (Online)

Hvornår
8. sep kl. 19:00 - 29. sep 2024 kl. 22:00
Hvor
Online, Danmark
Hvem
Trænere, fra 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202418333020

Tilmeld dig Fortnite Trænerkursus og få redskaberne til at stå for kvalificeret og inspirerende esportstræning i Fortnite.

Fortnite Trænerkurset henvender sig til deltagere med en begrænset viden om Fortnite træning. På kurset vil deltagerne blive klædt på med viden om spillet, samt redskaber til at kunne iværksætte attraktive Fortnite-træningspas.

På Fortnite Trænerkurset vil du få 12 timers undervisning med udgangspunkt i:

  • Grundviden om Fortnite og indblik i optimering af spilindstillinger
  • Konkret arbejde med Creative og hvordan det kan bruges i træningspassene
  • Indsigt i essentielle spilfærdigheder og hvordan disse kan trænes konkret
  • Indsigt i taktiske aspekter og værktøjer til at udvikle disse

Vi anbefaler, at du har sat dig ind i grundlæggende elementer af Fortnite, inden du deltager på kurset. Det er anbefalelsesværdigt, at du har prøvet at logge ind i Fortnite, navigeret rundt i (og gjort dig fortrolig med) menuen, samt prøver at deltage i et eller flere Fortnite spil på egen hånd, inden du møder op på kurset.

Uddannelsen vil blive afholdt på mediet Discord, hvorfor du som minimum skal have afprøvet og have en middelmådig forståelse for Discord. Dette indbefatter at kunne åbne Discord, finde og tilslutte en server, bevæge sig rundt i kanaler på egen hånd og selv kunne åbne for skærmdeling samt tænde og slukke for kamera og mikrofon. Server-linket til kanalen vil blive tilsendt ved tilmelding. Det er et krav, at man som deltager har et webcam, og at det er tændt imens undervisningen er i gang

​​​​​​​

Uddannelsen afholdes over fire søndage

 

1. Kursusgang – 08-09-2024 
19.00-19.30: Grundviden om Fortnite 
19.30-20.00: Game settings 
20.00-22.00: Creative

 

2. Kursusgang – 15-09-2024 
19.00-20.00: Aim 
20.00-20.30: Loadout 
20.30-22.00: Building

 

3. Kursusgang – 22-09-2024 
19.00-19.30: Drop spots og spilforståelse 
19.30-21.00: Spiller- og teamudvikling 
21.00-22.00: Forberedelse

 

4. Kursusgang – 29-09-2024 
19.00-21.30: Live-undervisning 
21.30-22.00: Evaluering
  

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer