Udendørs Fitness

Hvornår
9. jun 2024 kl. 09:30 til 15:00
Hvor
Foreningshuset og udendørs arealer Brørup, Danmark
Hvem
Trænere, fra 16 år

Nummer
202411013003

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger

Træn udenfor! Få styrke, frisk luft og uanede træningsmuligheder i et træningsfællesskab.

Udendørs Fitness bygger på simple styrketrænings- og konditionsøvelser, hvor man træner med egen kropsvægt, men er trukket udenfor til et væld at muligheder for variation og udfordring.

Udendørs Fitness gør dig klar til at sammensætte en træning med udgangspunkt i udendørsarealerne og lærer dig at instruere i styrketrænings- og konditionsøvelser med øje for den enkelte deltagers niveau. Du inspireres til at udnytte de redskaber, der findes i naturen, f.eks. træstammer, sten, bænke eller bakker til at variere og udbygge træningen. Det giver træningen et ekstra løft og motivation til hele tiden at udfordre de vante øvelser.

Udendørs Fitness kombinerer kondition, styrke- og udholdenhedstræning, hvor fokus er på at træne udendørs sammen med andre. På kurset får du konkrete værktøjer til at til at planlægge og afholde sjov, motiverende og varierende udendørs fitness holdtræning hjemme i din forening.

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Rikke Heissel på rikke.heissel@dgi.dk eller på tlf.: 22967049

 

PROGRAM 

9.30-10.00: Velkomst og introduktion

10.00-12.00: Basisøvelser, pulsøvelser og skalering – praktisk gennemgang

12.00-12.30: Frokostpause

12.30-13.30: Teoretisk gennemgang af opvarmning, omgivelser, træningshjulet og nedkøling

13.30-14.45: Forberedelse og præsentation i grupper af en opvarmningsaktivitet og en træningsaktivitet

14.45-15.00: Opsummering og afrunding

Medbring: Tøj som passer til vejret, da det meste som udgangspunkt foregår udendørs

Forplejning : Der er fuld forplejning under kurset

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer