Indoor cycling: Intervaltræning 3 - LISS (Low Intensity Steady State)

Hvornår
15. sep 2024 kl. 15:00 til 17:30
Hvor
Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Trænere, letøvede, øvede

Nummer
202417013808

Intervaltræning 3 - LISS (Low Intensity Steady State)  
- alle instruktører vil kunne bruge dette inspirationskursus, men har du hold målrettet 65+, så er LISS rigtig godt. 
 
Hvordan laver du intervallerne og hvordan bygger du en træning op omkring denne type af træning. 

LISS (Low-Intensity Steady State) træning er en træningsform, hvor man udfører aerob aktivitet ved en lav til moderat intensitet over en længere periode, typisk 30 minutter til en time eller mere. LISS træning er karakteriseret ved at være mindre intens end både HISS (High-Intensity Steady State) og HIIT (High-Intensity Interval Training).

Hvorfor skal vi fokusere på LISS træning overhovedet? LISS er den form for træning langt de fleste der træner meget eller har helbredsudfordringer bør træne allermest. Det er her man opdyrker udholdenhed og får alle de positive effekter ved træning - uden at presse kroppen for hårdt. Alle udholdenhedsatleter er i denne zone 70-80% af den tid de træner. 
 
Kurset starter med 75 minutters teori og derefter Masterclass LISS Intervaller.  
 
På dette kursus, vil du lære:

  • Hvordan intervallerne kan udnyttes optimalt i en normal indendørs cykeltime
  • Hvordan du kan bygge timen op
  • Vi kommer til at snakke om restitution, hvor mange intervaller skal man have på en time - og hvornår er det for meget? 

Specifikke fordele for hold målrettet 65+:

  • Forbedret Kardiovaskulær Sundhed
  • Forbedret muskulær og knoglestyrke
  • Fedtforbrænding
  • Mindre risiko for skader
  • Forbedret mental sundhed og kognitiv funktion
  • Forbedret mobilitet og fleksibilitet
  • Skånsom mod leddene
  • Forbedret respiratorisk sundhed
  • Stressreduktion og forbedret søvnkvalitet
  • Social interaktion

Samme dag afholdes følgende 2 kurser også: 
Indoor cycling - Intervaltræning 1 - HIIT (High Intensity Interval Traning) kl. 9.00 - 11.30 
Indoor cycling - Intervaltræning 2 - HISS (High Intensity Steady State) kl. 12.15 - 14.45 

  • Introduktion
  • Hvad er LISS? - Teori
  • Opbygning af time
  • Debat
  • Pause
  • Materclass: LISS Intervaller

Kurset starter med ca. 75 min teori og derefter Masterclass

Anders Djurhuus

Forplejning: 
Der vil være 1 stk. frugt, 1 stk. muslibar og 1 stk. vand med i kursusprisen. 
 
Medbragt mad må ikke nydes i cafe området, hal eller forhal. 

Hvem skal jeg undervises af? 
Jeg hedder Anders Djurhuus og har været bike-instruktør i 13 år. Jeg har været bike-entusiast væsentligt længere! Jeg underviser til dagligt i Lifeclub i Roskilde samt har min egen online kanal - Let’s ride Live! - hvor jeg laver biketimer online. Jeg har løbet maraton og Ironman og er generelt tosset med træning. Men jeg er også hjertepatient og kronisk syg og har derfor masser af forståelse for de udfordringer som “normale” deltagere bakser med!

Jeg har været ambassadør for Intelligent Cycling så længe de har været på markedet og laver en masse instruktion i Intelligent Cycling - blandt andet laver jeg videoer på deres Facebook side hvert kvartal omkring hvordan man bruger softwaren. Jeg kører også på en lang række af events rundt omkring i landet og elsker at nørde med musikken til mine programmer. Jeg mixer selv nogle af mine timer mens jeg bruger Spotify til musikken på andre timer.

Jeg glæder mig rigtig meget til at lære fra mig og til at inspirere og forhåbentlig får vi en fantastisk dag sammen hvor vi kan nørde bike på den helt store klinge!

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer