Yoga for alle - hvordan kan du som yogalærer favne alle elever?

Hvornår
21. sep 2024 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde, Danmark
Hvem
Trænere

Nummer
202418013000

Indhold:

I denne workshop vil yogalærer og kursusholder, Signe Aagaard, sætte fokus på, hvordan du som yogalærer kan gøre din undervisning omfavnende og skabe en god oplevelse for alle elever - uanset om de er 38 eller 68 år. Vi skal arbejde med forskellige redskaber, du kan anvende for at gøre yogaklassen tilgængelig for alle. Redskaber såsom at differentiere stillinger, planlægning af sekvens, valg af peak pose, brug af udstyr, humor, dit ansvar versus elevernes ansvar og meget mere. 

Workshoppen vil være en blanding af, at Signe fortæller/underviser, diskussion i gruppen omkring oplevelser, hvor det var udfordrende eller nemt at have alle med i timen og små praktiske øvelser i små grupper.

Underviser:

Signe Aagaard er selvstændig yogalærer og kropsterapeut. Hun har undervist +1000 klasser og har gennem retreats, workshops, studio-klasser, 1:1 forløb og firmayoga undervist alt fra meget smidige power yogis, nybegyndere, sygemeldte, ældre osv. Du kan læse mere om Signe på www.signeaagaard.dk

Medbring: yogamåtte, 1 yogablok, et tæppe, notesblok og skriveredskaber

Ved tilmelding modtager du en rabatkode på 100 kr. til den efterfølgende workshop "Yoga for alle - en 90-min yogaklasse, hvor alle kan deltage”- Hvis du også deltager på ”Yoga for alle - en 90-min yogaklasse, hvor alle kan deltage”, opfordrer vi til at medbringe en frokost, da der er en times frokostpause mellem de to arrangementer. Der vil være lidt snacks (muslibar/nødder eller lign.) på kurset.

Signe Aagaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer