Forårsopvisninger i DGI Nordjylland

Mærk den fantastiske stemning, når gymnaster fra forskellige foreninger går på gulvet og viser, hvad de har arbejdet med siden efteråret. Vi kan med glæde meddele, at vi nu har opvisningsdatoerne parat for foråret 2022.

Overvej inden tilmelding

Hav følgende informationer klar, inden du går i gang med din tilmelding.


Rytme eller springhold?

  • Er I over/under 25 gymnaster?
  • Er I over 30 gymnaster? (kun spring/mixhold)
    - Alt efter holdets størrelse er det muligt at vælge mellem 10 og 15 minutters opvisningstid.

Opvisningen (så vores speaker på dagen får præsenteret alle korrekt)

  • Opvisningsdag? Flere opvisninger er over 2 dage.
  • Antal gymnaster og antal instruktører
  • Instruktørnavne
  • Holdnavn
  • Aldersgruppe

Gengangere – her noteres det, hvis vores instruktører eller gymnaster går igen på flere hold samme dag.

Kommentar: specielle hensyn, ønsker mm.

Hvert år er forårsopvisningerne i DGI Nordjylland en oplevelse for store og små, med taktfulde klapsalver og forventningsfulde gymnaster, som sætter en helt unik stemning.

Det ene hold afløser det andet, og gang på gang overraskes du af nye rytmiske udtryk og umulige springkombinationer.

Fra Skagen i nord til Hobro i syd, og fra Thy i vest til Læsø i øst sørger vores op mod 200 gymnastikforeninger for, at opvisningerne bliver en blanding af rytme- og springhold, af børn, unge og ældre gymnaster, som viser en bred og alsidig vifte af gymnastikkens mange facetter.

Gymnaster - fra lokale foreningshold og de dygtige landsdelshold til landsdelens efterskoler - glæder sig hvert år til at vise, hvad de har arbejdet med hele vinteren, og især Repholdet er et stort tilløbsstykke.

Vi glæder os til igen at opleve de flotte opvisninger, mærke fællesskabets glæde og se gymnaster, frivillige, instruktører og tilskueres smilene ansigter