Claus Dalgaard-Hansen: Udvikling foregår bedst i trygge rammer

Skift klub for et bedre træningsmiljø - ikke for et bedre hold, siger tidligere talentchef i Dansk Håndbold Forbund.

Hvis man som dygtig idrætsudøver vil skifte klub, så skal det være træningsmiljøet, der driver skiftet. Ikke ambitionerne om at komme på et bedre hold. Foto: Jørn Deleuran

”Min oplevelse er, at man ofte skifter klub for tidligt og at man skifter forkert!”

Læs også: Claus Dalgaard-Hansen: Glem ikke bredden i teenagetræningen

Claus Dalgaard-Hansen har årtiers erfaring fra store danske håndboldklubber og en række landshold - og han ved, at der sker mange ting, både positive og negative, når man som ung idrætsudøver er lidt dygtigere end de andre. Man står ofte med et valg:

Blive hjemme eller tage ud og søge større udfordringer? Her kan man – måske – få forløst hele sit potentiale.

Men der mangler viden – ikke mindst hos forældrene, som i mange tilfælde er dem, der presser på for at skifte.

Forældre vil deres børn det bedste. Det er bare ikke sikkert, at forældrene altid ved, hvad det bedste er

Claus Dalgaard-Hansen

Alle skal klædes på

”Præmissen er, at forældre vil deres børn det bedste. Det er bare ikke sikkert, at forældrene altid ved, hvad det bedste er,” understreger Claus Dalgaard-Hansen.

I bund og grund handler det om at klæde både klubberne, de unge mennesker selv og ikke mindst forældrene ordentligt på, når det handler om at tage et skridt op ad stigen. For det skal altid være spillerne, det handler om. Ikke om klubberne – hverken de store eller de små. Spillerne er i centrum: Hvordan de får forløst deres potentiale. Ikke her og nu eller frem til jul – men om de næste fem eller ti år.

Claus Dalgaard-Hansen

Baggrund

  • 47 år gammel, bosat i Lind ved Herning
  • EHF Mastercoach og Cand.mag. i historie og dansk

Arbejde

  • Assistent-træner for Skjern Håndbolds ligaherrer og underviser på håndboldtrænerlinjen på Idrætshøjskolen i Ikast

Tidligere

  • Assistenttræner for herrelandsholdet ved VM 2013, EM 2014, EM 2016, OL 2016 og EM 2018
  • Talentansvarlig i DHF 2011-2018
  • Ungdomslandsholdstræner i DHF 2008-2018
  • Træner i GOG, BSH, Team Sydhavsøerne og Sierslev HK
  • Handelsskolelærer på Svendborg Handelsskole og på Skjern Handelsskole

Vis mere Vis mindre

”Jeg så faktisk gerne, at der var mulighed for at få uvildig rådgivning. Så træffer man beslutningerne ud fra fornuften og ikke følelserne.”

Med fornuften i centrum kan man blandt andet se på, hvorfor man som udøver egentlig skifter til en større klub. Er det for at vinde flere kampe? Eller er det for at udvikle sig som idrætsudøver, som sportsmand – som talent?

”Skifter man klub for at komme på et bedre hold? Nej. Skifter man klub for at få et bedre træningsmiljø? Ja, så begynder det at ligne noget,” forklarer Claus Dalgaard-Hansen.

Træning gør forskellen

Det er træningen, der gør den store forskel – og ordninger med at lade de dygtigste træne sammen, men fortsætte med at spille kampe i deres oprindelige klub, er Claus Dalgaard-Hansen tilhænger af.

For man skal ikke væk ”hjemmefra” for tidligt. Man kan ikke sætte en præcis alder på, for det kan modsat også blive for sent – men de trygge rammer betyder meget.

”Hvis man tager håndboldspillere som eksempel, så er de trygge rammer den lokale hal. Der er kammeraterne, man kender trænerne, ikke blot fra sit eget hold, man kender de andres forældre, man kender personalet og så videre. I de rammer udvikler man sig bedst. Man spiller bold med dem, man kender, og man udforsker sin idræt,” lyder det fra Claus Dalgaard-Hansen.

At det sportslige niveau ikke nødvendigvis er det samme som i en større klub kan selvfølgelig være et argument for et klubskifte – men ikke det definitive argument.

For der kan sagtens lægges udfordringer ind i den mindre klub, selv om der står andre bogstaver eller tal foran den række, holdet spiller i.

”Bare fordi man skifter til en større klub, behøver trænerne for eksempel ikke at være dygtigere i den større klub. Det følges ikke proportionelt ad,” pointerer Claus Dalgaard-Hansen.

Lange køreture gør dig ikke bedre

Ansvaret på banen er en anden faktor, der spiller ind. Man kan prøve nye roller på holdet, man skal tage et stort ansvar som en bærende kraft – og der er bedre plads til at fejle.

Læs også: De unges tips: Derfor kom vi tilbage efter efterskolen

Kommer man først ind til en større klub er der dels større chancer for at gemme sig (holdet vinder formentlig alligevel) – og man bliver pillet ud igen, hvis de første tre aktioner mislykkedes. Det er der ikke plads til, når man nærmer sig elitemiljøet.

”Og så bliver man bare ikke en bedre spiller af at sidde en time eller halvanden i bil – hver vej,” fastslår han.

Skiftet kan komme for sent

Modsat skal man ikke lukke øjnene for, at et skifte også kan komme for sent.

Det er jo udøveren, der er i fokus – ikke hverken den afgivende eller den modtagende klub.

Det handler om Peter, der er dygtig til at spille håndbold. Og han skal på den ene side være godt klædt på, mens han er åben for den anderledes verden, han træder ind i.

Klubberne har også behov for at blive klædt ordentligt på. Både dem, der siger farvel til spillere og dem, der siger goddag til de dygtigste.

For de mindre klubber handler det i høj grad om to ting. For det første om at udvikle på hele holdet, så man er rustet til et farvel til den bedste. Groft sagt skinner solen på de næste træer, når det højeste fældes, og det skal man have øje for. Kampene skal også spilles, når stjernen forlader holdet, og det kan man godt.

Ingen smæk med døren

For det andet må den lille klub ikke smække med døren. Har man en dygtig spiller, så vil det ofte ske, at han eller hun forlader de trygge rammer for at søge nye udfordringer.Og det skal man tage i mod.

For det første skal man i klubben være stolt over at have skabt en spiller, der er god nok til at forsøge sig på en større scene. For det andet skal man være klar til at tage i mod ham eller hende, hvis det ikke lykkedes. For det er der jo en risiko for!

”Hvis man smækker med døren, så kommer spilleren ikke tilbage. Det giver sig selv. Man er nødt til at anerkende, at nogen kommer ud og prøver noget andet. Det gælder for så vidt både klubberne, spillerne selv og selvfølgelig forældrene. For der ligger jo ofte nogle voksenting bag de forskellige skifter, man ser,” siger Claus Dalgaard-Hansen.

”Hvis man smækker med døren, så kommer spilleren ikke tilbage. Det giver sig selv. Man er nødt til at anerkende, at nogen kommer ud og prøver noget andet.

Claus Dalgaard-Hansen

Hav strategien klar

For den modtagende klub handler det om at hente talentfulde unge mennesker til deres klub. Der skal ligge en strategi for, hvorfor man henter spillerne, hvornår man gør det – og ikke mindst: hvordan man gør det.

Som udgangspunkt er det for eksempel aldrig godt, hvis det er træneren fra det enkelte hold, der står for at hente spillere. Så kan intentionen være god nok, men det kommer hurtigt til at virke som om motivationen for at hente en spiller blot er at vinde flere kampe.

Og det skal ikke være den bærende faktor. Spilleren er i centrum – og har man som klub den rigtige strategi og set-up, så vinder man også flere kampe.