Video: Lær din hund at følge dig

Er dine gåture med hunden med strakt arm og et konstant træk? Bruger du mere krudt på at kalde din hund til dig end at nyde naturen og samværet med hunden? Med eller uden snor, så får du her tips til, hvordan du kan træne med din hund.

Læs også: Video: Sæt nemt din hunds hjerne på arbejde

Lydighedsøvelser kræver øvelse og tålmodighed med din hund. Få inspiration i videoen til, hvordan du kan lære din hund at følge dig.

Godbidder og timing

Samarbejde og positiv indlæring er det, der virker mest motiverende for din hund. Ros din hund med en belønning i det øjeblik, hvor den har udført et delmål eller en øvelse. Der skal mange godbidder til, og træner I meget, kan du regulere indtaget ved at bruge godbidder fra madskålen.

Det er en god ide at bruge hundesnor i begyndelsen, så du kan vejlede hunden. Når I går fremad med løs snor, er det her du belønner. Straf ikke din hund med et ryk i snoren, hvis snoren bliver stram og din hund trækker. Stå i stedet stille, og vent til den på et tidspunkt stopper med at trække og kommer til dig.

Læs også: Video: Stimulér din hund med nosework

Når I har øvet i længere tid, kan I helt skippe snoren. Med tålmodighed og masser af træning forstår din hund små bevægelser meget hurtigt. Har du brug for hjælp til at træne med din hund, kan du finde en forening i nærheden af dig.