Video: Sådan lærer du din hund at gå spor

Hundetræning med spor er let at gå til. Se videoen med step by step guiden til, hvordan du kommer i gang.

Læs også: Video: Stimulér din hund med nosework

Sportræning er nemt og sjovt. Din hund bliver mentalt stimuleret og naturligt træt af denne aktivitet. Det kræver ikke meget forberedelse. Du kan bruge godbidder eller fx et stykke kylling til at lægge sporet. Græs er et rigtig godt underlag at starte på. Find et sted uden for mange forstyrrelser.

Læg sporet i medvind eller evt. sidevind. Det vil hjælpe din hund til at få succes med opgaven. Du placerer dig selv i sporet bag ved din hund. Du kan sige; ”søg spor” og/eller med hånden vise, hvor sporet starter. Taber din hund færden af sporet, kan du bruge hundesnoren til at hjælpe den på rette vej.

Gør ikke opgaven for svært for i starten. Sørg for succesoplevelser og øg så langsomt sværhedsgraden, efterhånden som din hund bliver dygtigere. Alle hunderacer kan gå spor. Jo oftere I træner, jo bedre bliver din hund til det.

Din hund kan også lære at løse opgaver i jeres lokale hundeklub. Og her kommer der en ekstra gevinst ind i træningen. Din hund bliver nemlig socialt stimuleret ved at møde andre hunde, trænere og hundeejere. Se, hvor der er en forening i nærheden af dig.

Læs også: Video: Lær din hund tricks