Inrigger-båden er for dig, der vil prøve kræfter med at ro

De fleste husker guldfireren. Dansk ronings mest succesfulde båd, som har vundet et hav af medaljer gennem bådens tid på vandet. For mange af os, der har siddet og set med, mens guldfireren gled ind over målstregen, har det særligt været de synkrone armmuskler, der har stjålet billedet, mens roerne har roet sig vej ind over målstregen.

Men faktisk er roning effektiv træning af hele kroppen. Og selvom mange opfatter armene som den primære drivkraft, er det i virkeligheden sådan, at teknik, takt og benarbejde er endnu vigtigere for at få båden til at glide hurtigt frem i vandet.

Ved et rotag sætter du af på samme måde, som når du laver et englehop. Ved roning foregår det bare siddende. Men i princippet er det den samme øvelse

Dorte Rothmann, formand i roklubben Ægir

“Enormt mange bliver overraskede over, at man bruger hele kroppen til at ro,” siger Dorte Rothmann, der er formand i roklubben Ægir i Aalborg.

Derfor giver Dorte Rothmann og resten af klubben deltagerne til sommerens Landsstævne i Aalborg mulighed for at prøve roning på egen krop.

“Mange tænker, at roning kræver nogle ordentlige armmuskler. Men roning kræver meget andet end muskler i armene. Faktisk er det primært den store lårmuskel, der aktiveres. Du kan forestille dig, at du ved et rotag sætter af på samme måde, som når du laver et englehop. Ved roning foregår det bare siddende. Men i princippet er det den samme øvelse, du laver,” siger Dorte Rothmann og fortsætter:

“Og derfor aktiverer roning også mange andre muskler end lige netop armene.”

Prøv at ro i en inrigger til Landsstævnet

Har du aldrig prøvet at ro før, er inrigger-bådtypen et oplagt sted at starte. Derfor er det også inriggeren, som roklubben Ægir står klar med ved Limfjordens bredder til Landsstævnet.

Inrigger-båden er en bred, skandinavisk bådtype, som bliver brugt i alle danske roklubber. I inrigger-båden er årerne placeret inden for bådens ræling, hvilket er i modsætning til outrigger- og sculler-bådtyperne, hvor årerne er placeret uden for rælingen. Derudover har man som roer i disse to bådtyper to årer at holde styr på, mens det i inriggeren kun er en enkelt.

En inrigger er en meget stabil båd. Det er en god begynder-båd, deltagerne skal ikke spekulere på, om de kan holde balancen eller være nervøse for at kæntre

Dorte Rothmann, formand i roklubben Ægir

“En inrigger er en meget stabil båd, og det er også derfor, vi vælger den til vores “kom og prøv”-workshop til Landsstævnet. Det er en god begynder-båd. Så skal deltagerne ikke spekulere på, om de kan holde balancen eller være nervøse for at kæntre,” siger Dorte Rothmann og fortsætter:

“I hver båd vil der sidde en instruktør, der også fungerer som styrmand, og han eller hun vil sørge for at styre balancen i båden. Derfor kan deltagerne nøjes med at fokusere på at prøve kræfter med årerne og få en fornemmelse for samtidighed," siger Dorte Rothmann

Netop samtidighed og takt er enormt vigtig i roning - ligesom i en anden central idræt til Landsstævnet:

“Landsstævnet er især kendt for gymnastik og gymnastikopvisninger, og her skal man helst nogenlunde være i takt, for ellers ser det ikke specielt godt ud. Men ved roning skal du være i takt, for hvis du ikke er det, vil der ikke være et optimalt glid i båden, som driver den fremad. Samtidighed og balance hænger sammen, og hvis man ikke arbejder sammen i båden, kommer man ingen vegne,” siger Dorte Rothmann.

Roning er en social idræt

Der findes både to-årers og fire-årers inrigger-både, som udover en styrmand har enten to eller fire roere. Til Landsstævnet bliver det fire-årers-både, der bliver sat i Limfjorden, og styrmændene vil bestå af instruktører fra klubben.

Udover at give deltagerne en oplevelse af, at roning er langt mere end stærke arme, håber Dorte Rothmann også, at deltagerne får et indblik i idrættens anden klare styrke: Nemlig det sociale element.

“I virkeligheden er roning en meget social idræt, fordi roerne sidder mange timer sammen i bådene. Vi oplever i vores klub, at mange af byens tilflyttere starter hos os, fordi roning er en god måde at lære folk at kende på. Man får hurtigt skabt sig en stor social berøringsflade,” siger Dorte Rothmann.

Det var også sådan, hun selv som tilflytter i sin tid blev etableret i Aalborg. Hun boede egentlig 50 kilometer uden for byen, men hun valgte som alenemor til to at flytte ind til Aalborg, fordi hun var blevet bidt af roningen.

“Roklubben blev i den grad et afsæt for hele det nye netværk, jeg skulle have bygget op omkring mit liv i Aalborg. Og der synes jeg, at roning har en enorm kvalitet, fordi det i bund og grund er så socialt,” siger Dorte Rothmann.

Det budskab håber hun - udover prøvetimer med åren i hænderne - at give videre til årets Landsstævnedeltagere.

“Vi vil til Landsstævnet give en rigtig god smagsprøve på, hvad roning er, og vi vil vise, at man i dén grad bliver fysisk udfordret med roning,” siger Dorte Rothmann og slutter:

“Og samtidig er det vigtigt for os at få understreget, at roning er for alle,” siger Dorte Rothmann.