DGI Havkajak Egenfærdighed B, Nordjylland

Hvornår
1. jun kl. 08:00 - 2. jun 2024 kl. 16:00
Hvor
Kulturbrugsen Sebbersund, Brogade 17, 9240 Nibe, Danmark
Hvem
Udøvere, letøvede, øvede

Nummer
202401513015

DGI Havkajak - Egenfærdighed B 

Har du fået smag for havkajak? Har du styr på den grundlæggende teknik og redninger? Og har du lyst til at prøve kræfter med kraftigere vind og større bølger? Så er DGI Havkajak Egenfærdighed B noget for dig.

På kurset arbejder vi hen i mod at kunne håndtere bølger op til 1 meter og vindforhold fra 5 m/s til 8 m/s.

Vi skal øve os i at mestre styretag og kantning af kajakken, vi arbejder med bugsering og redninger, og du får basale redskaber til at kunne planlægge ture, herunder brug af kort og kompas.

Kort sagt - du går fra at være let øvet til at være erfaren havkajakroer.

Kurset afholdes under forholdsvis rolige forhold, hvor du har mulighed for at tilegne dig teknikkerne. Det er tanken, at du efter kurset øver dig og kommer ud og træner i forhold, dvs. ved vindstyrke på 5-8 m/s og med bølger op til 1 meter.  

Tidligst en måned efter kurset har du mulighed for at gå til prøve. Prøven afholdes i forhold, dvs. ved vindstyrke 5-8 m/s og med bølger op til en meter.

OBS: Vær opmærksom på, at du skal lave særskilt tilmelding til prøvedelen. 

Målet med kurset og prøven er, at du får de nødvendige færdigheder til at kunne ro i indre danske farvande hele året, alene eller som del af en gruppe, og at du kan færdes sikkert og vurdere forholdene i vind op til 8 m/s, bølger op til 1 meter og op til 2 km fra land i dagslys. 

Uddannelsen til DGI Havkajak Egenfærdighed B følger DGI’s norm for havkajakuddannelse.

OBS: Det er en forudsætning for at kunne uddanne sig til DGI Havkajak Turleder B og Instruktør B, at man har DGI Havkajak Egenfærdighedsuddannelse B.

Forudsætninger for deltagelse: For at kunne deltage i kurset skal du enten have bestået DGI Havkajak Egenfærdighed A, DGI Havkajakroer 1 eller DKF IPP2. 

Påkrævet udstyr: Personligt sikkerhedsudstyr, reservepagaj, bugserline, kompas, reparationsgrej til egen kajak, førstehjælpskit, mobiltelefon pakket vandtæt

Praktisk information: Medbring tøj, som du kan holde varmen i, også når du er våd. Gerne en våddragt eller tørdragt. Husk også skiftetøj og håndklæde. Medbring evt. svømmevest og egen kajak (kan også lejes hos DGI).

Husk madpakke, snacks og en vandflaske.

Uddannelsen til DGI Havkajak Egenfærdighed B følger DGI’s norm for havkajakuddannelse 

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer