DGI Havkajak Instruktør B
Som DGI Havkajakinstruktør B får du så højt niveau, at du kan påtage dig ansvaret for at uddanne og frigive nye roere i din forening. Du får også kompetencer til at kunne lære andre at være turledere og instruere i kajakroning. Kort sagt – du får totalt styr på at undervise, give feedback og inspirere andre.
På kurset arbejder vi med at planlægge, udføre og evaluere undervisning – både alene og sammen med en medinstruktør.
Som DGI Havkajak Instruktør B skal du kuinne kunne undervise både nybegyndere og mere erfarne havkajakroere og være i stand til at etablere læringsrum, hvor alle kan udvikle sig. Vi skal derfor arbejde indgående med progression i undervisningen.
I forhold til undervisningsfærdigheder bevæger vi os fra instruktion til mere vejledende metoder, og du får fyldt paletten med metoder og teknikker til at undervise og give feedback. Hel-del-hel, copy me-metoden, føring og modellering og body-boat-blade for blot at nævne nogle.
På kurset skal du være parat til at stå for undervisning med afsæt i IDEAS og VAK og de metoder, du lærer på kurset.
Efter kurset kan du planlægge, udføre og evaluere undervisning på niveau A i DGI’s havkajakuddannelsesnorm – dvs. du kan frigive nye niveau-A-roere og uddanne turleder A og instruktør A. Du kan også fungere som hjælpeinstruktør på niveau B.
Uddannelsen bestås ved løbende evaluering.
Uddannelsen følger DGI’s norm for havkajakuddannelse.
Ulrik Schou, chresten krogh