Kanoinstruktør 2 inklusiv eksamen

Hvornår
14. aug kl. 09:00 - 3. sep 2024 kl. 17:00
Hvor
Lyngby Sø, Rustenborgvej 15A, 2800 Kongens Lyngby, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, øvede

Nummer
202421510006

Bliv kanoinstruktør II og kom på vandet i det ultimative fartøj til leg, læring og naturoplevelser! 
Kanoen er et fartøj til både leg og læring. Kanoen kan bruges i mange sammenhænge - bl.a. med børn og unge i pædagogiske sammenhænge, i foreningen eller klubben, med venner og familie til leg, læring, friluftsliv og naturoplevelser.

På kurset lærer du om kanosejlads i teori og praksis. Du lærer om paddelteknik, sikkerhed og redninger i kano, kanolege og øvelser, videreformidling af padleteknikker m.m.

Praktisk info 
Datoer: 14.-15. aug, 20.-22. aug (med overnatning) + 2. sep. + eksamen d. 3. sep. 
Sted: Mølleåen og Lyngby Sø 
Underviser: Morten J. S. Christensen

Inden kurset vil du modtage et deltagerbrev med nærmere information om mødested, kursusindhold m.m.

OBS: Dette kursus afvikles sammen med uddannelsen DGI Friluftsinstruktør og dagene den 20.-22. aug vil derfor være tur-baseret med overnatning. 
Resterende dage kl. 9.00-16.00 og eksamensdag fra kl. ca. 8.00-17.00

Forudsætninger for at kunne deltage i eksamen til kanoinstruktør  
• Minimumsalder 18 år 
• Skal kunne svømme 400 m i åbent vand (600 m i svømmehal) 
• Fremvise gyldigt 8 timers førstehjælpsbevis. Ideelt set funktions­uddannelsen Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport 
• Fremvise logbog for de sidste to år før eksamen med min. 20 km padling, 10 timers selvtræning og kanotur med min. en overnatning

 
Tilmelding og betaling med EAN nr. 
Hvis du ønsker at tilmelde og betale med ean nr., så skriv en mail til morten.christensen@dgi.dk

Kursusindhold

Praksis 
• Paddelteknik (ligeud, bagud, sidelæns, vending) 
• Støttetag 
• Trimning og padlestillinger 
• Personredning fra vand 
• Selvredning 
• Redning af bevidstløs 
• Padling i bølger og vind 
• Introduktion til solopadling 
• Kunne håndtere en relevant "hvad kan gå galt-case" tilfredsstillende. Her vurderes om teorien og den pædagogiske viden anvendes hensigtsmæssigt 
• Kunne svømme 400 meter i åbent vand eller 600 meter i svømmehal

Teori 
Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture med grupper. 
• Kano, beklædning og sikkerhedsudstyr 
• Orientering, navigering og vejvalg 
• Færdselsregler på vandet 
• Vind, vejr, bølger og strøm 
• Risikomomenter – hvad kan gå galt 
• Førstehjælp, genoplivning og hypotermi 
• Lederrolle og gruppeopmærksomhed 
• Sikkerhed, jura og ansvar 
• Relevant litteratur og den enkelte organisations egne materialer

Formidling og turledelse  
Kunne arbejde metodisk med kano, hvilket fordrer vurderings-, formidlings- og organiseringsevner. Kunne undervise i relevant paddelteknik og kæntringsøvelser med begyndere, kunne organisere grupper på vandet, have overblik over grupper og den enkelte, kunne vurdere vind, vejr og tur i forhold til gruppen (tur efter evne), kunne anvende ovenstående teori i praksis med grupper.

Naturhensyn  
Viden om følgende temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture med grupper: 
• Adgangsforhold i naturen 
• Naturbeskyttelsesloven 
• Offentlig forvaltning 
• Lokale forhold (vandløbsregulativer, aftaler med lodsejere m.v.) 
• Interessekonflikter (lodsejere, jægere, fiskere, ornitologer) 
• Miljøhensyn 
• Gruppestørrelser

Indhold i eksamen  
• Teknikbaner 
• Redningsøvelser 
• Turledelse og turopgave 
• Formidling af kano- og paddelteknik 
• Teoretisk prøve med 25 spørgsmål (multiple choice)

Til eksamen skal du medbringe relevant sikkerhedsudstyr for kanoinstruktører.

OBS! DET FORVENTES AT MAN SELVTRÆNER I FORLØBET! (min. 10 timers selvtræning og 20 km padling)

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer