Havkajak i strøm, tidevand og bølger - DGI Havkajak Egenfærdighed C

Hvornår
11. maj kl. 09:00 - 12. maj 2024 kl. 17:00
Hvor
Esbjerg Roklub, Fiskerihavnsgade 23, 6700 Esbjerg, Danmark
Hvem
Udøvere, øvede

Nummer
202423513052

Strøm, tidevand og brækkende bølger. Det er noget af det, vi skal omkring på kurset her, der er for den erfarne havkajakroer.

DGI Havkajak Egenfærdighed C er det højeste egenfærdighedsniveau i DGI’s havkajakuddannelsesstruktur. På kurset arbejder vi hen i mod at kunne håndtere kajakken i bølger, strøm og vind op til 11 m/s. 
 
Vi skal øve os i at ro i farvand med strøm og arbejde med bugsering og redninger i forholdene.

Du vil får redskaber til at kunne planlægge ture i områder med strøm, herunder roning efter transitter, kort og kompas.

Kort sagt - du kommer til at kunne ro i de fleste forhold, man kan møde i dansk farvand.

Kurset består af to dele:

Første del afholdes under forholdsvis rolige forhold, hvor du har mulighed for at øve dig og stifte bekendtskab med strøm og tidevand.

Del to af kurset er en prøve og afholdes minimum en måned efter del ét, så du har mulighed for at øve dig. Del to afholdes i forhold, dvs. ved vindstyrke 8-11 m/s ved en vindpåvirket kyst, med strømforhold. Du skal tilmelde dig prøven seperat. 

Målet med kurset er, at du får de nødvendige færdigheder til på sikker vis at kunne planlægge og tage på tur året rundt i strøm og bølger. Målet er også, at du efter kurset vil kunne fungere som hjælper for en DGI Havkajak Turleder C.

Martin Heide

Forudsætninger for deltagelse: For at kunne deltage i kurset skal du enten have bestået DGI Havkajak Egenfærdighed B eller være DGI Havkajakinstruktør 2. Du skal have et sikkert rul, og det er en fordel, at du kan lave reentry and roll, og at du kan lave egen- og makkerredninger i bølger. Du skal desuden kunne dokumentere minimum tre ture i vind op til 8 m/s samt tre ture over 20 kilometer.

Praktisk information: Du skal medbringe alt relevant kajakudstyr (kajak, pagaj og ekstrapagaj, pumpe, paddlefloat, bugserline, kontaktbugserline, kompas), samt våddragt/tørdragt og svømmevest. Du skal medbringe overnatningsgrej passende til årstiden og pakket vandtæt, samt mad, drikke og snacks til eget forbrug. 
 
Uddannelsen til DGI Havkajak Egenfærdighed C følger DGI’s norm for havkajakuddannelse 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer