Løbetræneruddannelsen - Basis 3
DGI & DAF Løbetræneruddannelsen – Basis 3: Bliv en mester i træningsplanlægning og ernæring
Som løbetræner er en af de primære opgaver at strukturere den daglige træning i klubben. På Basis 3 tager vi udgangspunkt i den viden, du har fra Basis 1 og Basis 2 og går i dybden med den konkrete træningsplanlægning.
Du bliver undervist i forskellige typer af løbetræningspas og teori i forhold til, hvordan du som træner strukturerer den daglige træning og den overordnede træningsplan. Og så er der en masse praktisk arbejde med træningsplanlægningen, så det kommer godt ind under neglene.
Derudover behandler vi grundlæggende ernæringslære på kurset. Dette for at gøre dig i stand til at vejlede dine løbere til at spise og drikke det rigtige før, under og efter træning og konkurrence.
Tilmeld dig til Basis 3, hvor du igennem aktiv læring, praktiske øvelser og teoretiske oplæg bliver introduceret til emner som:
- Typer af træningspas
- Træningsplanlægning
- Intensitetsstyring i træningen
- Ernæring og væske
- Løbeteknik
Forudsætninger:
For at deltage på dette kursus, skal du have taget Basis 2 i DGI & DAF Løbetræneruddannelsen eller have merit.
Kl. 09.00 Velkomst, introduktion af nye og opsamling på hjemmearbejde
Kl. 09.30 Ernæringsteori
Kl. 10:00 Løbestil inkl. praktiske øvelser
Kl. 10.30 Træningsplanlægning – teori.
Kl. 11.15 Træningsplanlægning i praksis
Kl. 12.15 Frokost og erfaringsudveksling
Kl. 13.00 Træningsplanlægning i praksis fortsat
Kl. 13.45 Forberede praktisk undervisning
Kl. 14.15 Praktisk undervisning
Kl. 16.15 Opsamling af praktik
Kl. 16.45 Afslutning, evaluering og afrunding
Kl. 17.00 Tak for i dag
Karen Brøgger