Løbetræneruddannelsen - Modul 1

Hvornår
1. feb 2025 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
DGI Nordsjælland, Frederiksværksgade 16, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Trænere, fra 15 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202518063102

DGI & DAF Løbetræneruddannelsen – Modul 1: Kom godt i gang som løbetræner

En dygtig træner kan andet og mere end at sætte dagens løbetur i gang, og der er ikke kun én måde at være løbetræner på. Er du bidt af løb, træning og formidling, og har du lyst til at dele din begejstring og løbeglæde i en trænerrolle? Start på DGI & DAF Løbetræneruddannelsens Modul 1.

Her får du en masse input til din nye rolle som løbetræner med inspiration til at arbejde med forskellige typer af træning, ligesom du bliver udfordret på din måde at tænke trænerrollen. Samtidig indgår der på uddannelsen dialog og diskussion om arbejdet med nye løbere i klubben.

Du bliver også introduceret til nogle af de forskellige drivkræfter, der får folk til at løbe og giver dem glæde og motivation i træningen. Mennesker og løbere er ikke ens, og de søger derfor også noget forskelligt i træningen, og i det fællesskab de træner i. På uddannelsen ruster vi dig til både at tage højde for løbernes motivation og være aktiv i arbejdet med løbernes målsætninger – uanset om de er præstationsbetonede eller ej.

Endelig arbejder vi på Modul 1 med variation og alsidighed i træningsplanlægningen, så du øger chancen for at sikre motiverede og skadefri løbere. Du vil samtidig selv blive inspireret og få idéer og øvelser med dig hjem fra den praktiske træning.

Tilmeld dig Modul 1, hvor du igennem aktiv læring, praktiske øvelser og teoretiske oplæg bliver introduceret til emner som:

  • Motivationsfaktorer for løbere
  • Hvilken type træner er du?
  • Velkendte udfordringer for løbetræneren
  • Foreningsstrategi og rollen som vært
  • Didaktiske overvejelser
  • Løbestilsanalyse
  • Variation og alsidighed i træningen
  • Træningsplanlægning
  • Løbetræning og inspiration i praksis

Forudsætninger: 
Dette kursus er åbent for alle – også selv om du ingen erfaring har som løbetræner eller ikke er medlem af en DGI- eller DAF-forening. Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med på Modul 1.

Program:

09.00 Velkomst, introduktion, præsentation og forventninger

09.30 Definition af træning og rollen som træner

10.00 Den gode undervisning

10.15 Motionsløbetyper

11.00 Motivation, flow og målsætninger

12.00 Løbestilsanalyse

12.15 Frokost og erfaringsudveksling

13.00 Løbestilsanalyse - fortsat

13.30 Træningsplanlægning

14.30 Praktisk træning

16.30 Opfølgning på praktisk session og kaffe

16.45 Afrunding

17.00 Tak for i dag

Kl. 17.00 Tak for i dag

Allan Zachariasen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer