Svømningens Grunduddannelse - INHOUSE - Korsør 18+19 jan og 8+9 marts
Få fundamentet for at blive en god instruktør! Du får redskaber, viden og sparring, som gør dig i stand til at skabe en motiverende og lærerig undervisning.
Uddannelsen henvender sig til dig, som underviser voksne og børn i svømning og vandaktiviteter, uanset om du er ny eller erfaren instruktør.
Du har en ambition om at videreuddanne dig og styrke dine undervisningskompetencer.
Hvad kan jeg lære?
- Du lærer om pædagogik, kommunikation og formidling
- Du lærer om forudsætninger og motivation hos svømmerne
- Du lærer at planlægge, igangsætte og evaluere lektioner og komplette undervisningsforløb
- Du lærer om kroppen i vand og grundfærdigheder
- Du lærer at undervise børn og voksne i alle fire stilarter med fokus på udviklingen fra grundfærdigheder til stilart
- Du lærer at analysere de fire stilarter
Uddannelsesoverblik
Du skal igennem følgende faser på uddannelsen:
FASE 1: Forberedelse til weekend 1, E-læring og portofolio
FASE 2: Uddannelsesweekend 1
FASE 3: Forberedelse til weekend 2, videooptagelse i grupper og portofolio
FASE 4: Uddannelsesweekend 2
FASE 5: Afsluttende hjemmeopgave der skal bestås og evalueres
NB: Det forventes, at du er færdig med e-læringen 3 dage før hver uddannelsesweekend!
Fakta
- Du skal være fyldt 15 år.
- Uddannelsen er et forløb på 57 timer, og vil bestå af såvel hjemmearbejde, to uddannelsesweekender samt e-læring.
- Uddannelsen afsluttes med en opgave der skal bestås.
- Ved for sent afbud refunderes deltagergebyret KUN ved fremsendelse af lægeerklæring.
BEMÆRK: Alle moduler skal gennemføres, inden du kan få udstedt et bevis på uddannelsen!
OBS: Dette er en in-house-uddannelse med begrænset tilmelding. - Læs mere herom under Praktisk Info.
Information
Uddannelsen er uden overnatning, da den afvikles i samarbejde med en forening. Skriv gerne til os hvis vi skal guide dig til at finde overnatning i nærheden af svømmehallen.
Christian Dan Yde Nielsen, Simon Anneberg Merrild Hansen
Dette er en in house-uddannelse, som et bestemt antal klubber samarbejder om at afholde sammen med DGI. Ønsker du og din klub at få deltagere med på uddannelsen, skal I kontakte den relevante landsdel, som afholder uddannelsen og forhøre jer, om der er plads på uddannelsen til en ekstra klub i samarbejdet.
Det er klubberne selv, der står for det praktiske ved en in house uddannelse, som led i at nedbringe udgifterne.
I alt kan max 7 klubber indgå samarbejde om en in house-uddannelse.
Derfor er prisen anderledes på en in house ift. en åben uddannelse, som DGI og/eller SvømDanmark er udbyder af.
Indholdet i uddannelsen er den samme uanset, om det er en in house eller en åben udannelse. Forskellen ligger i, hvor meget praktisk, klubben selv er ansvarlig for.
DGI og SvømDanmark er ansvarlig for:
- Undervisere
- Deltagermateriale
- Uddannelsesbevis.
Klubberne, der indgår i en in house aftale står for:
- Booking af undervisningslokale
- Forplejning i løbet af uddannelsen
- Kontaktperson for praktisk afvikling henover weekenderne.
Læs hele guiden for in house uddannelser her. [Link]