Ung nok til at lykkes

Unge føler, de står med ansvaret for eget liv. Det giver pondus til dem, som lykkes, men føles skamfuldt for dem, som ikke gør, siger sociolog.

En stigende andel unge mangler et frirum - det frirum kunne eksempelvis være i idrætsforeningen, hvor de ikke skal være bange for, om de er gode nok, siger sociolog Simon Hjortnæs Haugegaard. Foto: Palle Skov

Forestil dig, at du kommer ind i en butik. Varer står side om side i lag og på hylder, sirligt sorteret efter farver. Med dig har du en check med et væltet ottetal. Uendeligt beløb. Du kan købe lige, hvad du vil. Så hvad vælger du?

Det er lidt sådan den nuværende generation af unge har det, når de kigger på deres fremtid. Langt de fleste har mulighed for selv at forme den. Og lige så stor en frihed det giver, lige så meget kan det presse den unge, siger sociolog, Simon Hjortnæs Haugegaard. 

Han har sammen med ungdomsforsker Søren Østergaard lavet analysen bag og skrevet bogen Jagten på frirum, perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber. Analysen belyser blandt andet udfordringerne ved, at unge i dag lever et individualiseret liv.

"De lever med fortællingen om, at de kan, hvad de vil. Men hvis de ikke lykkes med det, så er det deres egen skyld. De er ansvarlige for deres eget liv, og det kan derfor være forbundet med skam for den unge, hvis han eller hun ikke lykkes," siger Simon Hjortnæs Haugegaard.

De nye unge

Analysen viser, at mange unge mangler et frirum. Otte ud af 10 svarer, at de ønsker, idrætsaktiviteten i foreningen skal være et frirum. Spørgsmålet er, hvad et frirum er?

"Et frirum er jo et sted, hvor du ikke er bange for, om du er god nok. Det bliver de unge udsat for nok andre steder i deres liv. Når vi kigger på trivselsparametrene, tyder det på, at en stigende andel mangler et frirum," siger sociologen.

En stor del, særligt piger, lever med en frygt for ikke at være god nok, og andelen af ensomme er markant højere, end den var for 10 og 15 år siden

Simon Hjortnæs Haugegaard, sociolog.

Det sociale liv er også under forandring. Tidligere hang man ud med en fast gruppe, som var bundet sammen af ydre faktorer, eksempelvis bopæl, klasse eller drengene i gården. I dag skal du gøre dig fortjent til at være en del af fællesskabet. Formår du ikke det, er du i risiko for at blive udenfor.

"Hvor du tidligere var en del af få, veldefinerede fællesskaber, er du i dag en del af mange forskellige fællesskaber af mere flydende karakter, som du skal gøre dig fortjent til. Når de ydre rammer omkring fællesskabet får mindre betydning, indgår unge i højere grad i relationer med andre unge, der ligner dem selv. I kontrast her til kan idrætsforeningen være et sted, hvor du møder folk, som ikke er ligesom dig selv. Og det kan være sundt," siger Simon Hjortnæs Haugegaard. 

Billedet på det perfekte liv

Computer og IPhone har overtaget meget af de unges fritid. Tal viser, at unge i dag bruger meget mere tid alene end tidligere. Og det kan være svært at føle, at man er med, når de sociale medier kun præsenterer os for vores venners perfekte liv i små kvadratiske billeder:

"Du bliver udsat for mange billeder af, hvordan du bør se ud, og hvor fedt dine venner har det i weekenden eller på ferien. Du skal hele tiden forholde dig til de andres perfekte liv," siger Simon Hjortnæs Haugegaard.

Selvom det kunne virke som om, at de unge i dag kommer fra en anden planet end deres forældre, så er der en ting, de har tilfælles: De eksistentielle spørgsmål, som præger ungdommen, er de samme, som for 40 år siden. Men vejen til at finde svarene er anderledes.

"Rammerne omkring unges liv er anderledes end dengang deres forældre var unge. For eksempel fylder den virtuelle verden meget mere. Mange unge oplever, at deres forældre ikke forstår deres hverdag, og samtalerne med forældrene kommer derfor til primært at handle om ting, forældrene kan genkende og er trygge ved. Det betyder, at de unge mere end tidligere er overladt til selv at finde svar på de vigtige spørgsmål," siger Simon Hjortnæs Haugegaard.