Året der gik i Dans & Musik 2022

I DGI Dans & Musik vil vi gerne sig tak for 2022 og velkommen til 2023 med dette korte tilbageblik på Året der gik.

Gode medlemstal og fremgang

Året startede med gode nyheder nemlig at der er flere som danser i foreningsregi end året før. Fremgangen kommer efter et par hårde år med nedlukninger og nedgang i det generelle foreningsliv. Vi glædes derfor ved en stigning på 1,8 % i medlemstallene for vores danseforeninger, hvilket bliver til lige under 25.000 medlemmer fordelt på hele 455 foreninger i hele landet. Selv små stigninger viser nemlig at dansen kan noget helt specielt for nogle medlemmer, den kan samle, skabe nye fællesskaber og rum for læring. 

Landsstævne med et brag

Sommeren stod bestemt i Landsstævnets tegn. Hverken sol, regn, nat eller dag kunne få de danseglade stævnedeltagere til at holde sig fra dansegulvet og med god grund. For der var høj stemning både på dansegulvet nede i byen og til aftenfesterne på Ollerup. Gennem opvisninger, workshops og danseaftener blev stævnedeltagere og forbigående præsenteret for mange af vores medlemsforeningers dansestilarter som Hiphop, Moderne Pardans, Folkedans og Folkemusik, Tango, Salsa og meget mere. Vi glæder os allerede til at komme til Vejle i 2025. 

Foreningskonsulent med høje besøgstal

I år har vores ene Dansekonsulent opholdt sig meget hos danseforeningerne. Her er der blevet diskuteret danseaktiviteter, medlemstal, frivillighed, kommunikation og meget andet. Generelt har konsulenten oplevet en positivitet i danseforeningerne, der alle er meget passionerede omkring egen stilart og udvikling af foreningen. Alle vil selvfølgelig altid gerne være flere, have bedre lokaler, en større økonomi eller noget andet, men den generelle dansestemning hos vores medlemsforeninger høj.

Lad os se på noget nyt

I år har vi tilbudt to nye dansekurser vores Juniordanseinstruktørkursus og Moderne Pardans for begyndere. Juniordanseinstruktørkurset henvender sig til den unge instruktør i alderen 13-15 år, som enten gerne vil hjælpe eller allerede hjælper til på et foreningshold, enten som instruktør eller hjælpeinstruktør. Det giver de ”grønne” instruktører redskaberne til at varetage børnehold.

Moderne Pardans for begyndere er kurset for dem der gerne vil være instruktører i pardans i foreningsregi. Her lærer man hvordan man underviser i pardans, lærer grundtrin og variationer i de forskellige danse.

Vi er glade for at kunne sige at begge kurser kommer igen til efteråret. Dansekurserne for 2023 opdateres løbende her  

Kåringer som skaber glæde 

Vi er hver dag taknemmelig for det helt fantastiske og unikke foreningsliv som vi har her i Danmark, et foreningsliv der ikke kunne eksisterer uden gode foreninger med fantastiske frivillige, frivillige som varetager mange opgaver både i bestyrelser, som undervisere og meget mere. 

Derfor glæder vi os også hvert år til at uddele vores hæderspriser i DGI Dans & Musik. Her anerkender vi Årets DGI Danseforening, Årets DGI Danseinstruktør og Årets DGI Danseildsjæl. Alle DGI's foreninger som har aktiviteter i Dans & Musik har haft mulighed for at nominere kandidater til priserne som nu er fundet, men vi glæder os allerede til at uddele priserne igen.