Koreografier til MGP og TikTok samt rytmelege

Hvornår
1. sep 2024 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
DGI Huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 75 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202409553253

Inspiration til nye koreografier og sjove rytmelege.  

Skal du være instruktør på et danse eller rytmehold for børn og savner du ny inspiration – så er det her kurset for dig!

Indhold: 
Her får du en rygsæk fyldt med aktiviteter indenfor dans og rytme, som du kan bruge direkte i din undervisning uanset niveau.

Du vil lære flere færdige koreografier til hits man kender fra MGP og TikTok. Du vil prøve sjove aktiviteter, der udfordrer rytme- og koordinationsevnen, samt en masse sjove danselege, som er med til at skabe sammenhold på holdet. I alle aktiviteter er der forslag til, hvordan aktiviteten kan differentieres, så den netop passer til dit hold. Vi vil komme omkring opbygning af en undervisningstime, og hvad der skal til for at skabe en spændende og varieret undervisning, samt tale om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når man underviser børn.

Du får både en aktivitetsfolder med alle de aktiviteter vi gennemgår på kurset (samt dem vi ikke når), aktivitetskort og links til videoer af alle koreografier og flere af aktiviteterne. 

Instruktør:  
Elise Anesen har danset showdance og sportsdans i mere end 20 år.

Hun har været danse-instruktør i 15 år, bl.a. ved Aarhus Academy for Global Education, Let’s Dance, Vejlby IK og Fit&Sund. Hun har i flere år haft workshop og kurser for instruktører igennem DGI og har hver uge workshops i Dans og udtryk igennem Dansk Skoleidræt Østjylland. Elise har undervist til flere større events fx DGI’s landsstævne i 2017 og 2023 og Idrætslærernes Forum 2018 og 2023. Hun er læreruddannet og lægger stor vægt på at dans skal være sjovt både for børn og voksne og at alle skal have en succesoplevelse med dansen.

Målgruppe

Instruktører, der underviser børn i alderen 6-11 år i dans og rytme.

Elise Anesen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer