Lær at stå på SUP - DGI SUP Egenfærdighed 2

Hvornår
25. maj 2024 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
Foreningsbyen Slusen, Amager Vest, 2300 København S, Danmark
Hvem
Udøvere, letøvede, øvede

Nummer
202421580002

Kom med på bølgen og lær at begå dig sikkert på SUP-board.

Dette kursus er tiltænkt dig som gerne vil blive bedre og mere teknisk sikker på SUP-boardet. Desuden er kurset tænkt som forberedende kursus til dem der evt. vil videre ad SUP instruktør-vejen. Kurset til SUP egenfærdighed 2 er således et adgangskrav på kurset til SUP Instruktør 1. 
 
På kurset får du en grundig introduktion til at stå på SUP-board, du lærer de grundlæggende padletag, du arbejder med at få en effektiv padleteknik, og så lærer du både at redde dig selv og hjælpe en makker op på boardet efter kæntring. 
 
Du får også viden om sikkerhed på vandet og om regler for færdsel langs de danske kyster og hensyntagen til naturen. På kurset taler vi også om, hvilket udstyr du har brug for, og om fordele og ulemper ved forskellige typer boards. 
 
Noget af det, vi kommer omkring på kurset er: effektiv fremadpadling, kantet tag, forlænget fejetag, pivot turn, støttetag, sculling for støtte og meget mere. 
 
Kurset er henvendt til både begyndere og let øvede og bestås ved løbende evaluering. 
 
Målet med kurset er at gøre deltageren i stand til at færdes sikkert i beskyttet farvand i sommerhalvåret i vind op til 5 m/s.

Instruktør 
Morten J. S. Christensen

Spørgsmål rettes til morten.christensen@dgi.dk

Forudsætninger for deltagelse: 
Du skal kunne svømme og være fortrolig med vand. Du skal forvente at komme i vandet og blive våd på kurset. 
 
Praktisk information: 
Medbring tøj, som du kan holde varmen i, også når du er våd. Gerne en våddragt. Husk også skiftetøj og håndklæde. Medbring evt. svømmevest og eget board (kan også lejes hos DGI). 
 
Uddannelsen til DGI SUP Egenfærdighed 2 følger Dansk Kano og Kajakforbund og DGI’s fælles norm for SUP-uddannelse og er det anbefalede frigivelsesniveau i DGI og DKF.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer