DGI/DKF SUP Egenfærdighed/IPP 3 - Kursus (Fyn)

Hvornår
17. aug kl. 08:00 - 18. aug 2024 kl. 08:00
Hvor
Bogense Ro- Og Kajakklub, Østre havne vej 41, 5400 Bogense, Danmark
Hvem
Udøvere, øvede

Nummer
202423583054

Er du parat til at tage dine evner på SUP-boardet til næste niveau? Blive fortrolig med vind og bølger og prøve kræfter med medvindspadling? Så er uddannelsen her noget for dig. 
 
Uddannelsen bygger videre på de færdigheder, du har opnået på boardet med DGI/DKF SUP Egenfærdighed 2/IPP2. 
 
Du lærer at padle i modsø, medsø og sidevind i vindforhold mellem 5-7 m/s, du kommer til at arbejde med med isætning, landing og surf i let brænding, og du kommer til at stifte bekendtskab med medvindspadling (downwind) 
 
På kurset føjes nye tag til dit repertoire, herunder krydset fremadtag, statisk træktag og krydset-bag-om-hæl-støttetag! 
 
Du får også grundlæggende viden om navigation til søs, og vi arbejder med bugsering af tilskadekommen/udmattet padler. 
 
Kurset henvender sig til den øvede SUP-padler og bestås ved en særskilt prøve af yderligere 8 timers varighed. 
 
Målet med kurset er at gøre deltageren i stand til at kunne padle sikkert ved bølgepåvirkede kyster i vindforhold fra 5 til 7 m/s og bølger på op til en meter. Der lægges vægt på, at deltagerne får erfaring i at kunne vurdere forholdene på havet, håndtere problemer undervejs og foretage redninger.

Morten Christensen

Forudsætninger for deltagelse: 
Du skal have DGI SUP Egenfærdighed 2 eller DKF SUP IPP2 for at kunne deltage i kurset. 
 
Praktisk information: 
Medbring tøj, som du kan holde varmen i, også når du er våd. Gerne en våddragt. Husk også skiftetøj og håndklæde. Medbring evt. svømmevest og eget board (kan også lejes hos DGI). 
 
Uddannelsen til DGI SUP Egenfærdighed 3 følger Dansk Kano og Kajakforbund og DGI’s fælles norm for SUP-uddannelse.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer