DGI og rødderne - organisationens historie

DGI’s rødder går tilbage til de store folkelige bevægelser, der voksede frem i sidste halvdel af 1800-tallet. Da højskole-, landbo- og andelsbevægelserne indtog deres plads i Danmarkshistorien, spirede også skytte- og gymnastikforeninger frem mange steder.

150 års historie begynder med en såret nationalfølelse og udvikler sig til dagens moderne DGI, hvor fokus er på udfordringer, sundhed og fællesskab og på DIF og DGI’s fælles Vision 25-50-75.

Organisationens historie er tæt sammenvævet med udviklingen i tidens bevægelseskultur fra skydning, gymnastik og idræt til nutidens motionsformer.

Vigtige milepæle i DGI-historien:

1861: De Danske Skytteforeninger stiftes
Få år efter taber Danmark krigen til Tyskland i 1864. Nederlaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland fører til, at skytteforeninger vokser frem i hele landet. Udover skydning dyrker man også eksercits og legemsøvelse i skytteforeningerne.

1884: Øvelseshuset på Vallekilde Højskole indvies 
Her introducerer forstander Ernst Trier den svenske eller den lingske gymnastik, som slår an på højskolerne.

Ernst Trier er inspireret af Grundtvig og hans syn på folkeoplysning.

I udviklingen af gymnastikken opstår et stærkt bånd mellem gymnastikarbejdet i foreningerne og de grundtvigske folkehøjskoler.

1929: De Danske Gymnastikforeninger dannes
En gruppe gymnaster bryder med De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger. Det sker efter års brydninger mellem skytter og gymnaster. Landsstævnet i Dybbøl i 1928 er skelsættende. Stedet har stor symbolsk betydning, og flere gymnaster end nogensinde er med.  

Den store nyskaber i dansk gymnastik Niels Bukh, forstander på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, holder festtalen. Bukh retter et skarpt angreb på skytterne. Det bringer de ulmende modsætninger frem, og året efter er bruddet en realitet.

1948: Den første Tipslov vedtages
I efterkrigsårene står foreningerne med store organisatoriske og økonomiske problemer. Tyskerne havde beslaglagt geværerne i skytteforeningerne, og besættelsestiden havde sat spor i foreningslivet.

Både politikere og ungdomsledere er klar over, at skal der være mulighed for at påvirke ungdommen i demokratisk retning, skal der flere penge til.

Spørgsmålet er blot, hvordan finansieringen findes. Stærke kræfter arbejder derfor på at samle ungdoms-, skytte- og gymnastikforeningerne i én stor organisation.

1965: De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU) dannes
De danske Ungdomsforeninger (DdU), der blev stiftet i 1903 havde ligesom DdG og DDSG&I rod i bondekulturen. Med landbrugets mekanisering op gennem 1950'erne, flytter de unge fra landsbyerne, og foreningerne kommer i krise. Specielt ungdomsforeningerne har det svært.

Fra begyndelsen af 1960’erne forhandler de tre organisationer om en sammenslutning. Længe ser det ud til at lykkes, men DDSG&I springer fra. Resultatet bliver en sammenlægning af DdG og DdU til DDGU, De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger.

1992: DDSG&I og DDGU fusionerer til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).
I begyndelsen af 1970’erne gør man endnu et forgæves forsøg på at sammenlægge DDGU og DDSG&I. Flere foreninger er med i begge organisationer og enkelte aktiviteter samarbejder om kurser og stævner. I 1974 bryder forhandlingerne sammen.

Der går 15 år, inden der igen tages tilløb til at hele bruddet fra 1929. Omkring 1990 er interessen for at slå de to organisationer sammen så stor, at forretningsudvalget i DDGU og overbestyrelsen i DDSG&I indleder forhandlinger. Offentligheden og amtsforeningerne får nyheden herom i juni 1991. 

En vigtig brik i sammenlægningen er spørgsmålet om skytternes placering i den nye organisation. DDS-formand Hans Aage Kofoed accepterer en associeringsaftale, der sikrer skytterne suverænitet og en pæn andel af tipsmidlerne.

DDGU og DDSG&I går ind i den nye organisation med lige stor styrke. Ved det stiftende årsmøde den 31. oktober i Messecenter Herning vælger 758 delegerede fem fra hver af de to gamle organisationer til den ti mand store hovedbestyrelse. DDGU-formand Leif Mikkelsen bliver efter kampvalg formand, og 2. næstformand i DDSG&I Connie Nielsen bliver næstformand.

1993: International Sports & Culture Association (ISCA) dannes på initiativ af DGI
ISCA bliver en verdensomspændende Sport for All-organisation.

1997: DGI-byens første etape indvies
Idéen om at etablere et DGI-center på Sjælland - gerne i København - har eksisteret siden dannelsen af DGI i 1992. DGI-byen bliver afsæt til etablering af flere DGI-huse rundt i landet. DGI-husene har rum til alsidig idræt og motion, der ikke nødvendigvis fordrer internationale mål.

2004: ”DGI mod 2010” vedtages på årsmødet
Vedtagelsen er første skridt i organisationens arbejde med at bruge strategier i organisationsarbejdet.

2007: 23 amtsforeninger omorganiseres i 16 landsdelsforeninger
Det skal styrke DGI's decentrale led.

2012: DGI’s årsmøde stemmer ja til at fusionere med De Danske Skytteforeninger (DDS)
På et ekstraordinært årsmøde i december stemmer også DDS’erne ja. Fusionen betyder, at DDS fortsætter som forening under navnet Skydebaneforeningen Danmark, mens stævner, turneringer m.v. kommer til at foregå i DGI.