25 år med DGI
I november 2017 kan DGI fejre 25 års jubilæum. På vejen fra 1992 til i dag står en stribe milepæle med stor betydning for udviklingen i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Jørgen Pedersen lykønsker den nyvalgte DGI-formand Leif Mikkelsen.
DGI stiftes
1. november 1992: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger stiftes ved en fusion af DDSG&I og DDGU. Det foregår i messehallerne i Herning. Stiftelsen forløber fredeligt efter en fredag aften, hvor der til det sidste er spænding, om idrætsgruppen i DDSG&I vil stemme for en sammenlægning.
Leif Mikkelsen, daværende formand for DDGU, vælges som formand efter kampvalg med Jørgen Pedersen, formand for DDSG&I.
Højesteret frikender Uldum-formand
April 1993: Højesteret frikender Jan Madsen, formand for Uldum IK, for personligt at have ansvar for en defekt lysmast på fodboldbanerne i Uldum. Den defekte mast havde forårsaget en 14-årig drengs død. Højesteret slår fast, at Jan Madsen ikke har udvist uagtsomhed, der giver ham strafansvar i hans funktion som formand.
Fond skal nytænke faciliteter
1994: Med en revision af tipsloven etableres Lokale- og Anlægsfonden, der har til formål at støtte og udvikle idrætsfaciliteter.
Turnétradition genoptages
1994: Med National Danish Gymnastics Team genoptager DGI en tradition for at sende dygtige gymnaster på verdensturné. Herhjemme bliver holdet kendt som Verdensholdet. Det 11. hold i rækken sluttede deres turné ved sommerens landsstævne i Aalborg.
Internationalt netværk
1995: DGI har taget initiativ til dannelse af et internationalt netværk for folkelige idrætsorganisationer. Organisationen får navnet International Sport and Culture Association (ISCA). Idrætsledere fra 24 lande er med til det stiftende møde i København. I dag er ISCA et verdensomspændende netværk af idrætsorganisationer.
Første spadestik til DGI-byen. Fra venstre: Inge Nesgaard, Lokale- & Anlægsfonden, Leif Mikkelsen, DGI, og Jens Kramer Mikkelsen, overborgmester i København,
DGI-byen i hovedstaden
I december 1997 er første etape af DGI-byen en realitet i Kødbyen tæt på Halmtorvet i København. Første etape rummer flere haller, skræddersyet til alsidig idræt og motion, der ikke nødvendigvis skal leve op til internationale mål. Senere udbygges DGI-byen med et vandkulturhus, hotel og konferencecenter. DGI-byen bliver afsæt til etablering af flere DGI-huse rundt i landet.
Pølsecirkulære giver ekstra arbejde
Oktober 1999: Det såkaldte pølsecirkulære indføres under protester fra idrætsforeninger. Det betyder, at frivillige skal på et 8 timers basiskursus i fødevarehygiejne for at sælge pølser, sandwich m.v. i klubhus eller cafeteria. Pølsecirkulæret gælder frem til marts 2002.
Dopingkontrol udfordrer DGI
Februar 2001: Kulturministeriet etablerer Anti Doping Danmark (ADD), der skal styrke og kontrollere den danske anti doping indsats. DGI er med, men går ikke ind for dopingkontrol og får derfor kun plads i ADD’s oplysningsudvalg. I foråret 2002 enes ADD og DGI om, at foreninger kan bestille dopingkontrol via DGI.
Møller bliver ny formand
November 2001: Søren Møller, forstander for Gerlev Idrætshøjskole, bliver valgt som ny formand efter Leif Mikkelsen, der har været en stærk formand gennem ni år. Senere samme år bliver Leif Mikkelsen valgt til Folketinget for partiet Venstre.
Formålsparagraf med sundhed
DGI’s årsmøde 2004 vedtager en ny formålsparagraf. Den siger, at DGI ”vil styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed for at fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter.”
Det er første gang ordet sundhed indgår i DGI’s formål.
Forløber for foreningsfitness
2004: DGI Træningskultur etableres. Projektet har som mål at etablere 100 nye træningscentre over 10 år. Initiativet bliver en forløber for Foreningsfitness, som ser dagens lys i januar 2008 i et samarbejde mellem DGI og DIF.
Børneattester
1. juli 2005: En ny lov tvinger foreninger til at indhente børneattester på ledere og trænere, der er i direkte kontakt med børn og unge under 15 år. DGI anbefaler foreningerne at indhente attesten, men er skeptisk, fordi loven ikke forhindrer førstegangsforbrydelser. Læs mere.
Fra 23 amtsforeninger til 16 landsdelsforeninger
1. januar 2007: 23 amtsforeninger omorganiseres i 16 landsdelsforeninger. Det skal styrke DGI regionalt. Det sker samtidig med, at kommunalreformen reducerer landets 278 kommuner til 98.
Søren Møller (tv) og Niels Nygaard ved pressemødet, hvor de to formænd fortæller om den kuldsejlede fusion
DGI og DIF afprøver samarbejdsmuligheder
2007: På initiativ af Niels Nygaard, formand for DIF indleder han og Søren Møller, formand for DGI, i foråret uformelle drøftelser om mulige samarbejdsflader. I juni fremlægger de to formænd en model for en såkaldt ligeværdig fusion. Efter forhandlinger mellem bestyrelserne i DGI og DIF kuldsejler fusionsforsøget. Fem af DIF’s specialforbund vil ikke være med.
Fusion med skytterne
2012: DGI’s årsmøde stemmer ja til at fusionere med De Danske Skytteforeninger (DDS). På et ekstraordinært årsmøde i december stemmer også DDS’erne ja. Fusionen betyder, at DDS fortsætter som forening under navnet Skydebaneforeningen Danmark, mens stævner, turneringer m.v. kommer til at foregå i DGI.
Åbne skoler indbyder til samarbejde
August 2013: 45 minutters bevægelse hver dag er en del af Folkeskolereformen, der også giver eleverne længere skoledage og skolerne ansvar for at inddrage foreningslivet i den åbne skole.
Læs mere om skolereform og samarbejde mellem den åbne skole og foreninger.
Kronprinsen skyder gang i Bevæg dig for livet i marts 2015.
Vision 25-50-75
November 2013: DGI og DIF går sammen om en fælles vision under overskriften 25-50-75. Målet er, at i 2025 skal 75 procent af danskerne være idrætsaktive, heraf 50 procent i idrætsforeningerne. Senere får visionen navnet ”Bevæg dig for livet.”
EU afviser klage over ulovlig statstøtte
September 2017: EU afviser en klage om, at Danmark giver ulovlig statsstøtte til foreningsbaseret fitness. Dermed kan DGI og DIF fortsat yde lån til Foreningsfitness, og fitnessforeninger kan få tilskud fra kommunerne via folkeoplysningsloven.
