Stor forskel på kommuners tilskud til idræt

Tusindvis af frivillige landet over sørger for, at børn og unge kan gå til fodbold, gymnastik, svømning og anden foreningsidræt. Men kommunernes støtte til idrætslivet varierer kraftigt.

Den kommune, der giver mest i tilskud til idræt, Ishøj, giver mere end 10 gange så meget per indbygger som bundkommunen Læsø.

Billedet er det samme, når man ser på en lidt større gruppe kommuner: De 10 kommuner, der giver mest i gennemsnit, støtter idræt med 1.772 kroner per indbygger. Mens de 10 kommuner, der giver mindst, kun støtter med 400 kroner per indbygger, altså mindre end en fjerdedel.

Det viser en ny undersøgelse af kommunernes udgifter til idræt i 2016, som DGI står bag.

Se her, hvor meget din kommune gav i tilskud til idræt per indbygger i 2016.

Investér efter lokalbefolkningens behov

Mere end hver tredje kommune, 38 ud af 98, bruger mere end ni ud af 10 driftskroner til at drive idrætsanlæg. I 2007 gjaldt det kun 21 kommuner.

Søren Møller, formand for DGI, mener, at der ikke nødvendigvis er en direkte kobling mellem kommunernes tilskud til idræt og hvordan idrætsforeningerne har det.

Han siger:

”Nogle kommuner bruger mange penge på faciliteter, måske et sted hvor foreningerne har en stor andel af børn og unge, der dyrker idræt indendørs.”

Andre steder investerer kommunen også i hallerne uden at det udmønter sig i en højere idrætsdeltagelse, fordi voksne i højere grad går ud for at dyrke motion.

”Kommunerne bliver nødt til at kigge på samspillet mellem mursten og aktiviteter. Nogle steder er det måske mere fornuftigt at anlægge Kløverstier end at bruge penge på hallen,” mener Søren Møller.

Bagsiden af en decentral lovgivning

Kommunernes tilskud til idrætslivet reguleres i folkeoplysningsloven. Men loven er en rammelov uden faste regler for støttens omfang. Derfor er det op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte, hvor mange penge der skal sættes af til idrætsområdet, hver gang der forhandles budget.

Støtten til idræt er altså udpræget decentral. Derfor er der så store forskelle mellem de enkelte kommuner. Da kommunernes tilskud udgør cirka 85 procent af de offentlige tilskud til idræt, kan konsekvenserne af den decentrale lovgivning mærkes ud i hjørnerne af idrætslivet.

Også inden for voksenundervisning, der ligeledes reguleres af folkeoplysningsloven, ses disse meget store forskelle fra kommune til kommune.

Kommuner bruger færre penge på idræt

Samlet set gav kommunerne godt 4,95 milliarder kroner til drift og anlæg på idrætsområdet i 2016, hvilket er lidt mindre end i 2015, hvor udgifterne var på godt 5 milliarder kroner i faste priser.

Det generelle billede er, at kommunernes anlægsudgifter til idræt med nogle udsving er steget siden 2012, dog er der et fald fra 2015 til 2016 (i faste priser). Driftsudgifterne er med nogle udsving faldet fra 2012 til 2016 og er nu på det laveste niveau siden 2007, igen i faste priser.

I gennemsnit bruger kommunerne 27,3 procent af de samlede idrætsudgifter til anlæg og 72,7 procent til drift i 2016, men her er store udsving.