Skytteklub øger fokus på børneskytter

Særlige træningsaftener skal gøre dem bedre, styrke det sociale og tage presset fra dem inden og efter DM

Lucas Schjelde fra Sønderborg Skyttekreds får gode råd af træner Thomas Brokholm under DM-skydning Foto: Steen Bille

Hver gang Lucas Schjelde havde affyret sit skud mod skiven ved DM ungdom i riffelskydning, vendte han sig mod Thomas Brokholm og fik et par gode råd til at gøre næset skud bedre.

Drengen er en af de bedre blandt de 30-35 børneskytter, der kommer i Sønderborg Skyttekreds. Ved DM var han en blandt i alt 10 unge skytter.

Lucas Schjelde er et eksempel på de mange unge som voksne skytter, der kommer i skytteklubben blot én gang om ugen.

”Jeg er der kun for at skyde mine skud. Derefter vil jeg hellere gå hjem end blive i klubben,” siger han, selv om han synes, at det er sjovt at skyde.

Det har han gjort i to-et-halvt år nu.

Emneaftener

På sin side virker Thomas Brokholm som halv tids træner for klubbens børneskytter og halv tids aktiv skytte.

”Jeg hjælper de unge skytter med at blive bedre hurtigere ved at bruge det, jeg har lært ved at være med i Projekt Kort,” fortæller han efter en afsluttet skyderunde.

Ud over give sine råd i løbet af de almindelige træningsaftener, har han lanceret et nyt initiativ.

”Jeg laver et par særlige samlinger med specialtræning om året, hvor jeg sætter på et bestemt emne,” forklarer han.

Pres skal stoppes

I Sønderborg Skyttekreds prøver Thomas Brokholm at samle børneskytter i hold, så de også er mere sammen i hjemklubben og ikke alene, når de er til stævner.

”Jeg kan mærke, at de fire, der er på et hold sammen til træning en gang om ugen, snakker mere sammen end andre, når de er afsted på tur”, siger han.

Der er dog et enkelt generelt problem, som træneren advarer imod, ikke blot i hans egen klub, men som et fælles fænomen i mange skytteklubber.

”Mange af børneskytterne føler et pres, når de ikke skyder 200 point hver gang. Det gør dem nervøse og får i hver fald nogle til at stoppe med at skyde,” fortæller han.

Selv prøver Tomas Brokholm at forklare dem, at ingen forventer så god skydning af dem.

”Jeg siger også til dem, at de ikke behøver at skyde 200 point for at vinde og at de slet ikke kan vinde, hvis ikke de deltager…. De ved ikke, at de ved DM ikke dyster med bedste, men at der skydes i mange klasser, og at de konkurrerer med jævnbyrdige,” slår han fast.

I øvrige sluttede Lucas Schjelde på 123. pladsen i Børn Klasse 2.