Ketsjersport kan give ondt i albuen - se, hvad du kan gøre
En tennisalbue er en overbelastningsskade, der typisk rammer udøvere i ketsjersport og styrketræning.
Behandling af en tennisalbue består i excentrisk styrketræning af underarmens muskler, dvs. musklerne skal arbejde under forlængelse. Her ved at håndleddet strækkes ud.
En tennisalbue opstår som oftest i ketsjersport, dvs. tennis, badminton og squash. Man ser den også inden for styrketræning, som involverer greb, dvs. håndvægte, vægtstænger og maskiner. Smerten sidder på ydersiden af albuen.
”Sidder smerten på indersiden af albuen kalder vi skaden for en golfalbue, og den skal med, fordi den også involverer underarmen,” siger fysioterapeut Michael Bundgaard.
Overbelastning
Skaden opstår på grund af overbelastning, dvs. når kroppens væv belastes mere end, det har styrke til.
Smerte er en advarsel. Medicin dæmper de faresignaler, som kroppen prøver at sende for at få udøveren til at ændre adfærd.
Michael Bundgaard, fysioterapeut
”I ketsjersport er det ”too much, too long, too often,” altså gentagne bevægelser måske med stor hastighed, og i styrketræning opstår skaden pga. for stor belastning,” siger Michael Bundgaard.
Faresignaler
I starten vil man mærke en indre ømhed lokaliseret på ydersiden af albuen. Forværres tilstanden, opstår en egentlig smerte, som ud over lokale smerter også kan trække ned i underarm, hånd og fingre. ”Man kan opleve en fornemmelse af at mangle styrke. Der sker nemlig en selvregulering i nervesystemet, hvor kroppen forsøger at minimere skaden. Den passer på det skadede område.”
Brandalarm
Der kan også opstå smerte i hvile. Så har man en irritationsstilstand, en såkaldt inflammatorisk respons i kroppen.
Inflammation
En inflammation er kendetegnet ved:
- smerte
- rødme
- varme
- hævelse
- nedsat funktion i området
”Det er måske det eneste tidspunkt, jeg vil ty til at anvende medicin. Ellers skal man gå en anden vej, for medicin er egentlig lig med at slukke for brandalarmen. Smerte er en advarsel. Medicin dæmper de faresignaler, som kroppen prøver at sende for at få udøveren til at ændre adfærd,” understreger Michael Bundgaard.
Forebyggelse
Langt de fleste skader kan forebygges, fordi de kommer af fejltræning.
”Når man begynder at mærke noget, skal man nedsætte træningsmængde eller belastning. For ketsjerspillere handler det også om den rigtige grebstørrelse. Det kan man tjekke med sin træner,” siger Michael Bundgaard.
”Hvis smerten kommer, når man har spillet to timer, så gå ned på det halve. Og i styrketræningen kunne man prøve at tage et par kilo af. Mange hopper i ved at tage et par smertestillende piller for at fortsætte, så kan det blive rigtig slemt.”
Når skaden er sket
Behandlingen består i excentrisk styrketræning af underarmens muskulatur, dvs. musklerne skal arbejde under forlængelse. Studier viser, at et program over 12 uger med træning 5 gange om ugen giver et positivt resultat.
”Dannelsen af nyt væv skal overstige nedbrydningen. Derfor må den her træning godt kunne mærkes. Det er acceptabelt med smerte, når man laver øvelserne. Man må også være øm flere timer efter, men hvis smerten øges, træner man med for høj belastning.”
Udstrækning, is og strop
Udstrækningsøvelser, nervemobilisering og is hører også med i behandlingen, ligesom en tennisalbuebandage, en såkaldt strop, kan aflaste og bruges i et genoptræningsforløb.
"En strop flytter belastning væk fra senefæstet, og skal bruges i situationer, der fremprovokerer smerten – ikke hele tiden," siger Michael Bundgaard og tilføjer, at hvis man på trods af indsatsen ikke mærker en positiv effekt, så kunne det være en idé at konsultere en fysioterapeut.
