Sådan forholder du dig til skræmmeskiltning
Skilte med ”Privat vej” eller ”Færdsel forbudt” er ofte ulovlige, og udgør ifølge Friluftsrådet den største barriere for vores adgang til naturen. Har du mistænkt et skilt for at være et såkaldt 'skræmmeskilt', skal du kontakte kommunen.
Møder du et "Færdsel forbudt"-skilt eller lignende, skal du i første omgang vende cyklen og finde en anden vej. Men du kan være blevet bremset af et ulovligt ’skræmmeskilt’, og det skal anmeldes til kommunen.
Foto: Palle Peter Skov
Mange mountainbikere og gravelentusiaster har nok oplevet det: At køre ind på et stykke grusvej eller et skovområde, hvor der pludselig står et "Adgang Forbudt"-skilt eller et skilt med en MTB-cykel med en rød streg over. Og så er du pludselig i tvivl: For hvordan er det nu lige med reglerne for adgang til privat skov eller grus- og markveje?
Ifølge lovgivningen skal du følge den skiltning, der fremgår på stedet, og møder du således et "Færdsel forbudt"-skilt eller lignende, må du altså i første omgang vende cyklen om og finde en anden vej. Men du kan være blevet bremset af et ulovligt ’skræmmeskilt’.
"Skræmmeskilte er skiltning, der ulovligt sættes op af grundejeren eller lodsejeren for at forvirre brugerne, så de tror, at de ikke må være der, hvor de faktisk godt må være," forklarer Thomas Larsen Schmidt, programleder for DGI Outdoor.
Største barriere i naturen
Skræmmeskiltning er ikke et ubetydeligt problem. Fænomenet er for nylig blevet undersøgt af en gruppe forskere ved Københavns Universitet. Forskergruppen kortlagde omfanget af barrierer i den danske natur, alt fra naturligt forekommende barrierer som oversvømmede markveje og væltede træer til menneskeskabte forhindringer som bomme og hegn eller ulovlig skiltning.
Forskergruppen estimerede, at der er op imod 70.000-80.000 barrierer i den danske natur og langs kysterne. Skræmmeskiltning bliver af forskerne vurderet til at udgøre cirka 20 procent af barriererne, og i en gennemsnitlig kommune vil der således være cirka 150 skræmmeskilte. Ifølge Friluftsrådet udgør skræmmeskilte derfor den største barriere for vores adgang til naturen. Rapportens resultater kom bag på Friluftsrådets direktør Jan Eilsted.
"Jeg er overrasket over, hvor omfattende problemet er. Nogle af de ulovlige skilte er desuden meget gamle, måske 20-30 år, og det er da beskæmmende, at der i mange tilfælde ikke er blevet grebet ind i så mange år. Det er en tung administrativ proces at få fjernet skiltene, og vi ser gerne en klarere lovgivning på området. Også så man som naturbruger bedre forstår og kender sine rettigheder. Og så kunne vi også ønske, at flere lodsejere måske udviste en bedre forståelse for almene borgeres ret til naturen," siger Jan Eilsted.
Det skal du gøre
Har du mistanke om, at et skilt kan være ulovligt opsat af lodsejeren, så skal du rette henvendelse til den pågældende kommune, hvor du har mødt skiltet.
"Du skal kontakte den lokale kommunes Park og Vej-afdeling eller Teknik og Miljø-afdeling, enten telefonisk eller på mail, hvor du redegør for, at du er stødt på et skilt, som du ikke mener kan være rigtigt," forklarer Thomas Larsen Schmidt.
Derefter er det op til kommunen at få fjernet skiltet. Thomas Larsen Schmidt er gennem årene stødt på mange varianter af skræmmeskiltning, fra de mere almindelige "Færdsel forbudt"-skilte til mere opfindsomme af slagsen som "Løse ungtyre på engen".
"Det kan eksempelvis også være en sten ved stranden, hvor grundejeren har påmalet med rød maling 'Privat'. Nogle grundejere vil måske forsvare sig med, at de ikke skriver, at det er ulovligt at gå ned på stranden. Men det er afgjort i flere retssager, at den slags er skræmmeskiltning, fordi det netop skaber forvirring om, hvad man må," siger Thomas Larsen Schmidt.
