Ny strategi skal genstarte Amager Esport: "De frivillige brændte ud på opgaver, der strittede i alle retninger"

Amager Esport vil være Danmarks største CS2-forening. Derfor har foreningen lavet en ny, simpel strategi, der skærer foreningens aktiviteter ind til benet.

Amager Esport vil fremover forfølge en simpel strategi og fokusere ensidigt på CS. Flere års skiftende aktiviteter gjorde nemlig, at de frivillige brændte ud. Arkivfoto. Foto: Josephine Adelsteen

Som esportsforening kan det være tillokkende at hoppe med på nye spil-bølger og tendenser i gamingverdenen. Men hvis der ikke er tilpas opbakning blandt hverken bestyrelsen, trænere eller forældre, så dør nye aktiviteter meget ofte ud.

Det er i hvert fald erkendelsen og læringen hos Amager Esport, der sidste år viskede tavlen ren og gjorde op med flere års udbrændthed blandt de frivillige. Alt for mange løse aktiviteter blev aldrig forankret i foreningen, og det punkterede ballonen med energi hos både bestyrelse og frivillige. Det fortæller Henning Wraae, der er tidligere formand i foreningen og initiativtager til den nye strategi.

"De frivillige brændte ud, og det skyldtes bl.a., at de brugte meget tid på noget, som medlemmerne i sidste ende ikke fik noget ud af. Vi brugte tid, kræfter og penge på alle mulige ideer og projekter, som ikke var en del af ’kerneforretningen’ i klubben," siger han.

Inspiration fra erhvervslivet

Arbejdet med at kigge på klubbens fundament og strategi påbegyndte i efteråret 2023 sammen med Mikkel Brillner, der er esportskonsulent i DGI Storkøbenhavn. Han udfordrede bestyrelsen på, hvad klubbens ’core’ var.

"Vi havde et behov for at drøfte, hvad og hvem vi var som forening. Vi kunne ikke komme videre, hvis ikke vi fik kigget på, hvad vi egentlig gik og lavede," siger Henning Wraae.

Han er til daglig direktør for en virksomhed, der laver milliondyre e-handelsløsninger for store virksomheder, og han kunne med udgangspunkt i sin erhvervserfaring konstatere, at foreningen manglede et bærende fundament:

"Vi var nødt til at skabe et sammenhold i klubben med en kernestrategi. En simpel retning, én strategi, hvor vi kunne være ærlige over for os selv og sige: Det her er os."

Og det stod hurtigt klart for Henning Wraae og resten af bestyrelsen, at der var for mange opgaver, der strittede i alt for mange retninger:

"Via mit arbejde har jeg erfaret, at det er vigtigt at have få løsninger i porteføljen, som du specialiserer dig i og er god til. Det var den samme tanke, vi gjorde os i klubben. I stedet for at vi tilbyder 5-6 forskellige spiltitler, så skulle vi have 1-2."

Ny strategi skærer ind til benet

På klubbens generalforsamling i marts 2024 blev den nye strategi vedtaget. Det handler kort og godt om, at klubben vil være én af Danmarks største CS2-forening, i første omgang med 100 medlemmer. Et ambitiøst mål, som omvendt er så simpelt, at vejen derhen er til at se, mener Henning Wraae.

"Det betyder, at vi fremover kun laver aktiviteter, der passer ind i strategien. Når vi rammer 100 medlemmer, jamen fint så kan vi se på, hvad vi så skal. Der er nok af ideer på bordet, men dem går vi ikke i gang med, før vi har opfyldt det nuværende mål," siger han.

En af udfordringerne i klubben har nemlig været, at der manglede mod til at skyde ellers gode ideer og forslag ned. Nogle gange var der simpelthen for hurtigt aftræk fra tanke til handling.

"Lige pludselig var Valorant den helt store ting i gaming. Så spurgte vi os selv: ’Skal vi tilbyde Valorant? Okay, så har vi brug for en træner’. Så brugte vi enormt lang tid på at finde en træner, inden vi fandt ud af, at Valorant nok ikke var noget for os alligevel," siger Henning Wraae.

"Vi prøvede også Fortnite en overgang, men holdene blev trænet af nogle unge trænere, der viste sig ikke at være særlig mødestabile. Så vi mislykkedes, fordi vi prøvede at hoppe med på nogle tendenser, og fordi vi ville please alle mulige andre," uddyber han.

Små afdelinger styrer showet

Som del af foreningens nye strategi bliver det udførende arbejde fremover lagt ud på forskellige små frivillige enheder, eller ’afdelinger’, som Henning Wraae kalder det. Ligesom man organiserer sig i en virksomheder eller større organisation.

Nogle har ansvar for at sikre nok trænere og frivillige, andre skal sørge for kommunikation med forældre og medlemmer, og andre for IT- og medlemssystemer.

"Det må ikke være bestyrelsen, der er de arbejdende elementer. I en virksomhed er det jo heller ikke direktøren, der både står for rekruttering, er IT-ekspert, sælger og HR-afdeling. Så nu har vi afdelinger med hver deres specifikke opgaver. Hver afdeling får så deres eget budget og med en projektleder," forklarer han.

I princippet skal hver afdeling have to personer tilknyttet i et team – så langt er foreningen dog ikke endnu – og de to skal så sørge for at holde overblik over opgaverne. De to personer skal helst ikke være del af bestyrelsen, og det er helt bevidst, siger Henning Wraae.

"Tanken er, at dem, der sidder i bestyrelsen, skal bruge tid på at lede foreningen, de skal ikke nødvendigvis være udførende i klubben. I afdelingerne skal man selv sørge for at få rekrutteret nye forældre ind i sin afdeling og få løst de opgaver, der ligger. Eller råbe op hvis der mangler kræfter. Det skulle gerne sikre, at selvom et bestyrelsesmedlem stopper, så er der ikke en eller to afdelinger, der halter efter," siger Henning Wraae.