Rytme og leg for de mindste (3-6 år)

Hvornår
1. sep 2024 kl. 09:00 til 12:00
Hvor
Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder

Nummer
202418553503

Børn bevæger sig naturligt og spontant og når musikken tændes er det de færreste børn, der kan stå stille. Det skal vi som instruktører omfavne i vores undervisning.

Dette kursus er designet til instruktører, der underviser børn i alderen 3-6 år. Vi fokuserer på at integrere rytme og leg i undervisningen for at fremme motoriske færdigheder, kreativiteten og den sociale interaktion. På kurset bliver du præsenteret for praktiske øvelser, pædagogiske strategier og værktøjer til at skabe sjove og lærerige oplevelser for de yngste deltagere.

På kurset får du:

  • Inspiration til at integrere rytme og leg i din undervisning
  • Pædagogiske strategier til at fremme motoriske færdigheder og den sociale interaktion på holdet
  • Praktiske værktøjer til at skabe sjove og lærerige aktiviteter for børn i alderen 3-6 år

Du har også mulighed for at deltage på kurset Inspiration til dans og rytme (7-12 år) fra kl. 13.00-16.00 samme dag i Birkerød Idrætscenter. Se mere her. 

Om underviseren:

Anna Kragh Jakobsen har danset og lavet gymnastik så længe hun kan huske. Anna har været underviser i en gymnastikforening i rigtig mange år og undervist alt fra de helt små børnehold til udtagende repræsentationshold.

Hun er uddannet fra danseuddannelsen Hotstepper og læser til daglig en kandidat i Idræt på Københavns Universitet. Anna er fyldt med god energi og fede dansetrin, så det bliver en fest at være på kursus med hende.

Anna Kragh Jakobsen

Medbring drikkedunk

Kurset foregår i Birkerød Idrætscenter, Hal 2

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer