Det er ikke for sjov, at det skal være sjovt at gå til idræt: Nye anbefalinger fra DGI skal sikre lærerige og sjove idrætsmiljøer, så børnene trives og kommer igen

Børn, der trives og udvikler sig. Flere, der deltager, og færre, der falder fra. Det er, hvad trænere og ledere i landets idrætsforeninger kan forvente, hvis de følger DGI’s nye anbefalinger til motiverende børneidræt.

Se anbefalingerne her

For børnene, de skal nok komme igen, hvis de bliver mødt af et sjovt, motiverende og legende tilbud i foreningerne.

”I DGI er børn og unges trivsel højest på dagsordenen. Langt de fleste børn har det godt socialt, fysisk og mentalt og går til fritidsaktiviteter. Her vil vi i DGI gerne sikre, at de oplever glæden ved bevægelse i fællesskab med andre, der giver dem gode oplevelser i hverdagen, til stævner, camps og på ture,” siger formand i DGI, Charlotte Bach Thomassen.

Erstatter skældud og voksnes ambitioner

Anbefalingerne, inddelt i 13 temaer, bygger på såvel international som national forskning samt viden og erfaringer fra DGI’s træneruddannelser.

”Med DGI's aktiviteter og tilgang til motiverende børneidræt bidrager vi til høj kvalitet i idrætsforeningerne, hvor frivillige trænere og ledere hver dag gør en kæmpe forskel i børn og unges liv. Der er eksempelvis fokus på at skabe passende og positive udfordringer for alle børn. Uanset niveau. Fokus på at rose for at gøre forsøget og prøve igen og igen og at rose for at gøre sit bedste. Både når det lykkes og når det ikke lykkes. Alt sammen noget, der erstatter skældud, voksnes ambitioner på børns vegne, ensidigt fokus på talent og resultater, perfekthed og pres,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Lyst til at komme igen

Anbefalingerne er lavet, så de er simple at gå til for den enkelte træner – men samtidig også med respekt for, at det ikke nødvendigvis er alle 13 anbefalinger, der passer ind i enhver situation.

”Vi er jo privilegeret ved, at så mange børn dyrker idræt i en forening. Men hvis vi vil have endnu flere med – og hvis vi vil fastholde endnu flere i overgangen til ungdommen – så er det vigtigt, at vi får skabt miljøer, som børnene hele tiden har lyst til at komme tilbage til, siger Niels Grinderslev, der er en af hovedforfatterne på anbefalingerne.

Det er dén, der laver noget, der lærer noget

Et af de 13 temaer i anbefalingerne omhandler børns læring. Og afsnittet indledes med det gamle mundheld: ”Det er dén, der laver noget, der lærer noget”. Eller på mere nudansk: ”Du bliver god til dét du gør.”

Og her har Niels Grinderslev et helt konkret eksempel, der samtidig også handler om træningens organisering:

”Egentlig er det ret simpelt: Hvis man laver rigtig mange kolbøtter, rigtigt mange gadedrengehop eller mange driblinger med en bold, så bliver man god til det. Hvis man står i kø, så bliver man god til det,” siger han og fortsætter:

”Børn er vilde med at være aktive, men de mange ord fra os voksne – eller tiden i køen - gør nogle gange, at børnene kun når at prøve en øvelse. Og vi har brug for, at de har tid til at øve øvelsen – ikke bare prøve den. For det er forudsætningen for at kunne mestre den,” siger Niels Grinderslev.

Kolbøtter giver bedre håndboldspillere

Det bliver desuden understreget i samme tema, at det er vigtigt for børn at vide, hvad formålet med en øvelse er. I hvert fald når børnene når en vis alder:

”For de mindste børn er det slet ikke vigtigt. Der er det langt vigtigere at komme i gang med at lave øvelsen. Men fra 9-års-alderen vil nogle forholde sig spørgende til øvelser – specielt hvis en træner har den alsidige tilgang, som vi anbefaler. For en god, alsidig motorik gør dig også til en bedre håndboldspiller, og derfor skal du måske øve at dreje rundt om dig selv eller slå kolbøtter. Men i et barns hoved vil det nok handle mere om at øve hopskud. Her er det vigtigt at forklare, at for at du kan blive god til et hopskud, så skal du have et godt, alsidigt motorisk fundament,” siger Niels Grinderslev.

Det skal være sjovt

I anbefalingerne går trivsel, udvikling, lyst og glæde hånd i hånd. Og når børnene selv siger, at de først og fremmest går til idræt for at have det sjovt og være sammen med vennerne, så skal vi voksne tage det seriøst og handle derefter:

”Det er ikke for sjov, at det skal være sjovt at gå til idræt. Børn og unge motiveres af, at det er sjovt at gå til idræt, fællesskabet med deres venner og at de bliver bedre til den idræt, som de interesserer sig for. Det giver dem lyst til at være en del af idrætsforeningerne og mod på et aktivt liv. Det skal vi tage alvorligt,” siger Charlotte Bach Thomassen.