Ny analyse: 77 procent er fysisk aktive mindst fire timer om ugen

En ny analyse fra TrygFonden viser, at der er en lige stor andel danskere, der har et godt selvvurderet helbred, som der er fysisk aktive – uden at der dog er en entydig sammenhæng.

5.020 respondenter har medvirket i undersøgelsen, der blev præsenteret 29. april på en konference i DGI Byen i København.

79 procent mener, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Derudover er der 77 procent, der dyrker lettere motion, motionsidræt eller konkurrenceidræt mindst fire timer om ugen. Det er positivt, mener DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen, der var med i en debat på TrygFondens konference:

”Det er en god nyhed, at langt de fleste danskere fortsat vurderer, at de har et godt helbred. Samtidig er det også godt nyt, at tre ud af fire er aktive i deres hverdag.”

TrygFonden har fire gange på 15 år undersøgt danskernes syn på forebyggelse. I dette års analyse er der fokus på rygning, alkohol, skærmforbrug, mentalt helbred og fysisk aktivitet.

Livstilfredshed hænger sammen med skærmtid

Analysen viser et sammenfald mellem den generelle tilfredshed med livet og brugen af smartphones, tablets og computere. Tilfredsheden falder gradvist i takt med, at skærmforbruget stiger på tværs af aldersgrupper.

Blandt de 18-24-årige bruger 49 procent mere end fire timer dagligt på skærme. Blandt alle respondenter bruger 40 procent to-fire timer, 22 procent bruger fire-seks timer, mens 12 procent bruger mere end seks timer dagligt på at kigge på skærm.

Charlotte Bach Thomassen peger på, at idrætsforeninger bør være et frirum fra børn og unges præstationspres og perfekthedskultur, som også findes i skærmforbrug:

”Det er bekymrende at 30 procent af de adspurgte forældre vurderer, at deres barn bevæger sig mindre på grund af skærmtid. Og at 13 procent af forældrene vurderer, at skærmtid har været årsag til at fravælge foreningsaktivitet. Når børn dyrker idræt, bliver skærmen hjemme eller nede i tasken, hvilket giver mulighed for at indgå i vigtige relationer og fysiske fællesskaber. Positive fællesskaber der styrker børnenes trivsel,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Civilsamfundets ansvar for forebyggelse

Generelt mener de adspurgte, at det offentlige har ansvar for at støtte borgere, der er sårbare på den ene eller anden måde. Det drejer sig blandt andet om behandling af sygdom, støtte til ældre og assistance til jobløse. Desuden mener mere end halvdelen, at det offentlige også bør hjælpe med at sikre sunde rammer, der gør det nemmere at træffe sunde valg.

Charlotte Bach Thomassen ser det som en oplagt mulighed, at civilsamfundet bliver inddraget i at støtte borgerne:

”I samarbejde mellem idrætsforeninger, kommuner og det nære sundhedsvæsen skal vi finde gode løsninger på, at voksne med dårligt selvvurderet helbred finder motivation og vej til aktive fællesskaber. Fællesskaber, der styrker den sociale, mentale og fysiske sundhed. Det er vigtigt, at selvvurderet helbred og livskvalitet undersøges, det kan bidrage til udvikling af nye indsatser, hvor både den enkelte og fællesskabet kan tage ansvar.”

I befolkningens opfattelse af hvad der er sund levevis, ligger undgå rygning, få tilstrækkeligt med søvn og bevæge sig i det daglige i top-tre. At dyrke motion har rykket sig fra en 2. plads i 2007 til en 11. plads i 2023.

Men selvom motion er røget ned på en 11. plads ud af 14 faktorer, findes andre faktorer også i foreningslivet, heriblandt at undgå overvægt (10. plads), at have gode venner (12. plads) og at begrænse skærmbrug (14. plads).

Tre ud af fire har et godt mentalt helbred

76 procent af respondenterne vurderer deres mentale helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Dog vurderer 39 procent af kvinder mellem 18 og 24 år deres mentale helbred som dårligt eller mindre godt. For mænd i samme aldersgruppe er tallet 24 procent. Generelt kan det konkluderes, at jo ældre respondenten er, desto bedre mentalt helbred har de.

Begrundelserne for dårligt mentalt helbred er specielt for mange bekymringer, for lidt søvn, ensomhed, økonomiske problemer og psykisk eller fysisk sygdom.