Sundhedsforsker: Esport kan være nøglen til at aktivere inaktive børn

Da DGI valgte at prioritere esport på niveau med andre idrætter og eksempelvis tilbyde træneruddannelser, var den velansete sundhedsforsker Bente Klarlund skeptisk.

”Jeg var virkelig skeptisk, da jeg hørte, at esport nu skulle ind i DGI på linje med håndbold, fodbold og atletik. Esport er ikke idræt. Esport er for mig indbegrebet af en totalt inaktiv livsstil foran en skærm. Og er det ikke sådan, at computerspil hører sammen med cola, chips og slik? Skal det nu ind i idrætsorganisationerne,” siger Bente Klarlund.

Jeg er vendt på en tallerken efter at have læst det etiske kodeks i esport, hvor vigtigheden af søvn, døgnrytme og sunde kostvaner fremhæves

Bente Klarlund, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet

Esportens berettigelse

Esportsforeninger har siden budt på gode historier på stribe, hvor børn og unge mødes om den samme passion – og mange esportsforeninger er rigtig gode til at integrere motion og leg i træningen. Og ikke mindst det etiske kodeks har overbevist Bente Klarlund om esportens berettigelse og muligheder.

”Jeg er vendt på en tallerken efter at have læst det etiske kodeks i esport, hvor vigtigheden af søvn, døgnrytme og sunde kostvaner fremhæves. Samtidig slår kodekset fast, at esportstræning bør suppleres med bevægelse, og at fokus skal være på spillernes generelle trivsel og at skabe positive fællesskaber,” siger Bente Klarlund.

Martin Fritzen, projektleder for esport i DGI, fortæller, at mange af de unge, der tiltrækkes af esport i foreninger og klubber, typisk ikke tidligere har været en del af foreningsmiljøet. Mange har haft dårlige oplevelser med bevægelse og idræt. Derfor er det fantastisk godt, at esportsmiljøet bidrager til at engagere de unge spillere til fysisk bevægelse og gode kost- og søvnvaner.

At esport er blevet en del af foreningslivet kan derfor paradoksalt nok blive et af de mest positive elementer i forsøg på at engagere fysisk inaktive børn og unge

Bente Klarlund

Sund livsstil og fællesskab

I esportsforeningerne lærer de unge spillere, at sund kost er afgørende, hvis man ønsker at blive professionel spiller. Det er det samme, som børn lærer i fodboldklubben. Esportspillerne lærer også, at fysisk bevægelse giver selvtillid, en højere stresstærskel og forbedrer indlæringen både i skolen og til træning. Esportstrænerne opfordrer derfor også esportsspillerne til at leve sundt og dyrke motion mindst 60 minutter om dagen.

”At esport er blevet en del af foreningslivet kan derfor paradoksalt nok blive et af de mest positive elementer i forsøg på at engagere fysisk inaktive børn og unge. Spillerne får en ramme, hvor de kan mødes fysisk som alternativ til blot at spille sammen online hjemmefra, og hvor sund livsstil og fællesskab er en del af træningen,” slutter Bente Klarlund.