Oplev akrobatik og gymnastik i verdensklasse til Landsstævnet

Til det store show International GymNight samles gymnaster og artister på tværs af lande som USA, Indonesien, Taiwan og ikke mindst Danmark. Oplev det til DGI Landsstævne 2017.

Oplev contemporary dance fra Ohio State University og meget andet til International GymNight. Foto: Pressefoto

Du kan komme med på en rejse i gymnastikkens og artisternes verden, når showet International GymNight løber af stablen fredag den 30. juni 2017 i Gigantium i Aalborg.

“Publikum kommer til at gå på opdagelse i, hvordan man laver bevægelse, gymnastik og dans over hele verden.”

Publikum vil opleve et show med en masse forskellige kulturer, som er helt anderledes end det, de måske er vant til at se, når de tager til gymnastikopvisninger herhjemme

Sofie Ingvardsen, showkoordinator

Sådan lyder løftet fra Lasse Stenhøj. Han er en af de to erfarne danske gymnaster, der står for at sammensætte showet. Den anden er Sofie Ingvardsen, der ligesom Lasse Stenhøj har dyrket gymnastik, siden hun var helt lille.

“Jeg er vildt stolt over at være med til at sammensætte et show af den her størrelse. Tilskuerne kan forvente både gymnastik, akrobatik, fest og farver. De vil opleve et show med en masse forskellige kulturer, som er helt anderledes end det, de måske er vant til at se, når de tager til gymnastikopvisninger herhjemme,” siger Sofie Ingvardsen.

Et mix af sanseindtryk

Showet kommer til at bestå af i alt 15 acts af forskellig længde og udtryk. Artisterne kommer blandt andet fra lande som USA, Taiwan, Indonesien og Australien. Med sig har de alt fra akrobatik, dans, jonglering, djævlespil til dragekostumer. Udover de internationale hold optræder også DGI’s 11. Verdenshold til showet.

“Vi har prøvet at ramme bredt både i verden og i den måde, man bevæger sig på. Hvert hold og hver artist har deres egne udtryk, både i forhold til bevægelse, musik og farver. Så det bliver et mix af mange forskellige sanseindtryk,” siger Lasse Stenhøj.

De i alt fem kvarter, som showet varer, kommer Sofie Ingvardsen og Lasse Stenhøj til at bygge sådan op, at de enkelte acts vil intensivere spændingen undervejs.

Oplevelser til International GymNight

International GymNight finder sted fredag den 30. juni 2017 kl. 20.00 i Gigantium i Aalborg. Her kan du få en lille smagsprøve fra nogle af de oplevelser, du kan få:

“At holdene kommer med forskellige talenter betyder, at showet bliver nemmere at sammensætte, fordi jo mere forskellige de enkelte acts er, jo mere seværdigt bliver det også for publikum,” siger Sofie Ingvardsen.

Show efter et års planlægning

Gymnastikken er ikke det eneste, Lasse Stenhøj og Sofie Ingvardsen har til fælles. De to har nemlig dannet par de seneste fem år. Derfor kender de også hinandens stærke og mindre stærke sider - og det kommer dem til gode i planlægningen af showet.

“Vi komplementerer hinanden ret godt. Hvor den ene er lidt svag, så er den anden stærkere,” siger Lasse Stenhøj, der selv udover mange års gymnastikerfaring har en danseuddannelse at trække på.

Når showet løber af stablen i Gigantium, er det ét år siden, planlægningen gik i gang. Dørene åbnes for næsten 5.000 publikummer - og på trods af det høje antal pladser til showet, er det næsten allerede udsolgt her omkring to måneder, før det går i gang. 

“Vi glæder os meget til at se det endelige resultat og opleve, at det hele kører. Men det bliver helt sikkert også med lidt nerver på,” siger Sofie Ingvardsen.

Køb din billet nu