“Holdsport som håndbold samler os om det sociale”

Han ved næsten ikke, hvor han skal begynde, når han skal fortælle om sit forhold til håndbold. Hans Peter Munk-Andersen har spillet håndbold i mere end 40 år, og han er kommet vidt omkring med sporten.

“Jeg har haft fantastisk mange gode oplevelser med håndbold. Det har jeg virkelig,” siger Hans Peter, der i de lokale kredse er bedre kendt som H.P.

Han startede til håndbold som syvårig, begyndte i Kolding IF i 1983 og fik debut på landsholdet i 1986. 

Otte Landsstævner bag sig

Blandt de mange oplevelser med håndbold, som Hans Peter har haft, tæller også mange af DGI’s Landsstævner. Det første Landsstævne var i 1981 i Slagelse, og siden har han fulgt Landsstævnet gennem byerne Odense, Horsens, Svendborg, Silkeborg, Haderslev, Holbæk og Esbjerg.

Og til sommer tager han turen til Aalborg, når byen fra den 29. juni til 2. juli 2017 er vært for DGI Landsstævnet. For det er sådan med Landsstævnet, at når du først har været afsted én gang, så kommer du igen, mener han.

De første år var Hans Peter Munk-Andersen afsted som herre seniorhold med klubfællerne fra Kolding, men siden er han gået over til at spille mix-håndbold sammen med konen, der altid er afsted med ham. De to mødte da også hinanden i den lokale håndboldklub i Vejle i starten af 80’erne.

Det er både hyggeligt og sjovt, og så møder du en masse gamle kendinge fra håndboldmiljøet, som du måske ikke ser så tit, men som du har tid til at stoppe op og snakke med

Hans Peter Munk-Andersen, tidligere landsholdsspiller og fast deltager ved Landsstævnet

“Vi er syv par, hvor vi allesammen har spillet håndbold. Vi har spillet mix-håndbold til de seneste fire Landsstævner, vi har været på,” siger Hans Peter Munk-Andersen og fortsætter:

“Vi kommer igen til sommer, fordi vi altid har nogle rigtigt gode oplevelser på Landsstævnet. Det er både hyggeligt og sjovt, og så møder du en masse gamle kendinge fra håndboldmiljøet, som du måske ikke ser så tit, men som du har tid til at stoppe op og snakke med. Samværet og det sociale til Landsstævnet er helt fantastisk.”

Men på banen er det ikke altid bare sjovt og hyggeligt. For som Hans Peter Munk-Andersen understreger, så har alle spillerne på mix-holdet tidligere spillet håndbold på et mere eller mindre professionelt plan. Og det smitter af, når kampene først er fløjtet igang.

“Vi er vel allesammen lidt miljøskadet af håndbold, så når vi først spiller, spiller vi også for at vinde. Uanset hvem vi spiller mod. Vi går altid ind på banen for at gøre vores bedste,” siger han.

Landsstævnet holder fast i fællesskabet

I 1997 stoppede Hans Peter Munk-Andersen med at spille i Kolding IF. Han havde et fuldtidsarbejde og på det tidspunkt også fået børn, som han ville have mere tid sammen med. Håndbolden har han dog aldrig givet slip på, for den dag i dag - mere end 40 år siden det begyndte - både spiller og træner han stadig. Han er træner sammen med sin ældste søn i KIF Kolding-København, hvor de træner et 2. divisionshold.

“Og så spiller jeg på et serie 1-hold, hvor vi er en masse spillere fra det hold, som jeg vandt mit første DM sammen med. Mange af os er i dag godt over de 50 år, men vi har det stadig rigtig sjovt med at spille sammen,” siger Hans PeterMunk-Andersen.

Med otte Landsstævner bag sig og endnu et til sommer melder spørgsmålet sig: Hvad får han ud af at komme til Landsstævnet igen og igen?

Holdsporten har desværre lidt svære vilkår for tiden. Folk er i stedet begyndt at gå til styrketræning og i motionscentre, hvilket er fint, for det er jo god træning. Men man får bare ikke det sociale med på samme måde, som man gør ved holdsport

Hans Peter Munk-Andersen

“For det første er det udendørs håndbold, og det er der næsten ingen muligheder for at spille længere. Det er jo en lidt anderledes måde at spille håndbold på. Og så kan jeg godt lide at holde ved det fællesskab, vi har omkring håndbold til DGI’s Landsstævner,” siger Hans Peter Munk-Andersen.

Derudover mener han også, at håndbolden og ånden til DGI’s Landsstævner illustrerer noget vigtigt i Idrætsdanmark, som glider mere og mere ud: Nemlig holdsporten og det sociale, der gør, at vi mødes om idrætten, som vi gør til Landsstævnerne.

“Holdsporten har desværre lidt svære vilkår for tiden. Folk er i stedet begyndt at gå til styrketræning og i motionscentre, hvilket er fint, for det er jo god træning. Men man får bare ikke det sociale med på samme måde, som man gør ved holdsport,” siger Hans Peter og slutter:

“Jeg kan godt se, at det selvfølgelig passer bedre ind i ens program i hverdagen, at man kan træne, når man har tid til det og ikke er afhængig af, hvornår et bestemt hold træner. Men det er lidt ærgerligt, for så får man ikke det sociale med på samme måde. Og det er især på grund af det sociale, at vi kommer igen og igen til Landsstævnerne. Jeg vil i hvert fald nødigt undvære alle de sociale ting, der er forbundet med holdsport.”