Sådan kan I arbejde med sikkerhed i jeres roklub

”Et weekendkursus giver ikke folk de fornødne færdigheder, selvom de har fået papir på det. De mangler erfaring og kilometer. Det kan vi bidrage med.”

Jens Viggo Moesmand er DGI Havkajakvejleder og bestyrelsesmedlem i Havkajak Stevns. Ifølge ham har roerne det personlige ansvar for sikkerheden, når de begiver sig ud på vandet, men det er klubbens opgave at klæde medlemmerne på med viden og tekniske færdigheder.

Det kan man gøre på flere måder. Et weekendkursus kan være fint, men det er ikke tilstrækkeligt i det lange løb.

I Hajkajak Stevns arbejder de med to overordnede indfaldsvinkler for at holde sikkerheden i top; en baseret på brugeren og en baseret på lederen.

En roer skal kunne komme tilbage i kajakken

Brugerne kan i princippet tage på vandet, når de vil, og er ikke afhængige af turledere. Derfor er det vigtigt, at de har en holdning til sikkerheden, og at de er klædt på til at klare dem selv, hvis noget skulle gå galt.

I Hajkajak Stevns betyder det, at alle roere skal kunne komme tilbage i kajakken, hvis de vælter.

”Ved vores kyst kan vi ikke svømme i land. Derfor er forudsætningen for at sejle hos os, at man kan komme tilbage i båden. Efter sommersæsonens start den 1. maj skal alle, der vil ud at ro, vise, at de kan komme tilbage i båden med hjælp fra en makker,” forklarer Jens Viggo Moesmand.

Roerne tilbydes et svømmehalskursus i april, hvor de kan genopfriske alle færdigheder. På den måde vedligeholdes deres evner, og de bliver klar til ’store badedag’ i maj.

Sikkerhed er færdighed på vandet. Den primære sikkerhed er, at der ikke sker noget

Jens Viggo Moesmand - DGI Havkajakvejleder

Det samme princip gælder for lederne. De skal kunne gennemføre alle de redninger, som er almindelige for turledere, herunder at få enhver roer tilbage i båden. Det bliver også demonstreret ved sæsonstarten.

Desuden råder lederne over fløjter, Strobes med nødlys, VHF-radioer og satellitnødsendere (EPIRB/PLB). Der er nemlig ingen telefondækning ved Stevns. Turforberedelsen baseres på data fra FCOO-appen, som er Forsvarets store sejladsudsigt.

Noget så klassisk og analogt som et ro-kort, hvor roerne skal notere, når de tager ud, og når de kommer hjem, er også et ukompliceret og effektivt hjælpemiddel.

Færdigheder skaber sikkerhed

Jens Viggo Moesmand ser en sammenhæng mellem sikkerhed og færdigheder. Én ting er, hvordan roeren håndterer uheld, men ønskescenariet er, at uheldet slet ikke sker i første omgang. Derfor arbejder Havkajak Stevns med løbende videreuddannelse af roerne kaldet ’legedage’.

De falder på de to første skemalagte ro-dage i måneden, hvor der tages emner op, som deltagerne gerne vil prøve. Det kan være alt fra roteknik over redningsteknik med brug af hjælpemidler til rullefærdighed.

”Vores udgangspunkt er, at vi bliver gode til at ro ved at ro meget, så vi vil gerne have folk på vandet. Men det får vi jo ikke teknik af," siger Jens Viggo Moesmand og tilføjer:

"Sikkerhed er færdighed på vandet. Den primære sikkerhed er, at der ikke sker noget. Det opnår vi bedst ved, at folk har de færdigheder, som gør, at de trygt kan færdes i det vejr, de vælger at ro i."

Jens Viggo Moesmand har oplevet nul ulykker i sin tid i klubben – kun oplevelser, som han kalder dem, som lå inden for de rammer, de var forberedt på.

Netop forberedelsen er et nøgleord. De lokale forudsætninger er så forskellige fra klub til klub, at der ikke er én rigtig måde at forberede sig på. Her har de lokalkendte ledere en stor og vigtig opgave.

”Man skal have nogle dygtige og erfarne ledere, som kan vurdere de lokale forudsætninger og vejlede roerne ud fra dem. Lokalkendskabet er i den sammenhæng helt afgørende. Nogle steder har stærk strøm, andre tidevand, andre fredninger, andre igen lystbåds- og erhvervstrafik. Det er forskelligartede vilkår,” siger han.