Fibersprængning – hvad gør jeg?

Fibersprængninger og forstrækninger er almindelige og opstår ikke kun i forbindelse med sport. Men hvad er en fibersprængning? Og hvad kan du gøre ved den?

Et pludseligt smæld i en muskel og efterfølgende smerter. Læs om symptomer og behandling af fibersprængninger.

En fibersprængning er en delvis overrivning af muskelfibre. Det sker oftest der, hvor musklen har sit svageste led, nemlig i overgangen fra muskel til sene. Fibersprængninger og forstrækninger kan i teorien ske i alle de muskler, der er med til at bevæge kroppen. Nogle muskler er dog væsentligt mere udsatte end andre, for eksempel baglårsmuskulaturen eller lægmuskulaturen.

Størstedelen af de akutte muskelskader sker i forbindelse med sport eller anden fysisk aktivitet. Ofte ses muskelfiberskaderne efter eksplosive bevægelser, som sprint i fodbold og atletik, eller når musklen strækkes maksimalt ud ved ekstreme bevægelser hos for eksempel gymnaster og dansere, der udfører en spagat eller et andet stræk. Fælles er, at muskelfibrene presses mere, end de kan klare. Typisk sker skaderne som følge af utilstrækkelig opvarmning, træthed, overtræning eller uvante bevægelser.

Selvom fibersprængningerne er hyppigst ved sportsudøvere, kan det sagtens ske ved selv dagligdags belastninger og bevægelser.

Muskelfiberskader inddeles i grader alt efter, hvor omfattende de er. Grad 1 er mindre skader, for eksempel en mindre forstrækning af muskelfibrene. Grad 2-4 er moderate fiberskader. Grad 4 er en komplet overrivning af muskulaturen.

Symptomer på fibersprængning

Symptomerne på en fibersprængning er ofte smerter lokalt, der hvor skaden er sket. Nogle gange vil man også kunne se hævelse og misfarvning i huden, og ofte vil det gøre ondt at aktivere musklen. Man kan bekræfte diagnosen med ultralyd, men ofte er det ikke nødvendigt.

Hvad kan du gøre ved en fibersprængning?

Lige når skaden er sket, kan du forsøge med ispose og smertestillende medicin for at tage de værste smerter. Kulden vil dog ikke have den store effekt på selve helingsprocessen.

Tidligere har man anbefalet op til en uges ro efter en muskelfiberskade. Nyere studier har dog vist, at hvis man starter forsigtig genoptræning allerede efter et par dage, er der chance for at vende tilbage til sin sport op til tre uger tidligere, end hvis man venter en uge eller mere med genoptræningen. Med andre ord kan en tidlig genoptræning være afgørende for en hurtig tilbagevenden efter en muskelfiberskade.

Derfor er anbefalingen, at man allerede efter et par dage starter genoptræning med en tilpasset belastning (Optimal Loading), så skaden ikke forværres.

Det er nødvendigt at bruge smerterne som indikator for, hvor meget belastning musklen kan holde til, og hvor hurtigt du kan gå frem med genoptræningen. Af samme årsag anbefales det ikke at bruge smertestillende medicin under genoptræning, da smerten skal være din guideline og er fundamental for at kunne finde den tilpassede belastning.

I de fleste tilfælde vil du kunne starte den første genoptræning hjemme. En mulighed kunne være cykling i let gear, gerne på en stationær motionscykel, hvis du har mulighed for det.

Det kan dog være en fordel at opsøge en fysioterapeut og få hjælp til både genoptræning og til at planlægge den efterfølgende tilbagevenden til din sport, så du ikke bliver skadet igen.