Hop sikkert i havetrampolin og undgå skader

Hvert år kommer mellem 7000 og 8000 børn til skade på havetrampolinen. Med fem gode råd kommer du langt på vejen mod at undgå skader og øge børnenes sikkerhed.

I næsten hver anden dansk børnefamilie-have står en havetrampolin. Det er et redskab til både leg og læring, som er blevet mere og mere populært til små såvel som store børn. I 2015 var det ifølge en undersøgelse udarbejdet af Børneulykkesfonden 42 procent af alle danske børnefamilier, der havde en havetrampolin derhjemme.

En udvikling, der også har kunnet mærkes på de danske skadestuer.

5 gode råd: Sådan hopper du sikkert på trampolin

  • Start med en snak om sikkerhed og god adfærd
  • Hop én ad gangen, når I laver spring. I leg kan det være ok med flere i trampolinen.
  • Lav kun saltoer, hvis dine evner/niveau rækker til det (spørg din gymnastikinstruktør)
  • DGI anbefaler, at børn i havetrampolin er under opsyn af en voksen
  • Tjek jævnligt trampolinens placering og tilstand

"Generelt har der over de seneste ti år været en ret eksplosiv stigning i antallet af ulykker på havetrampolin. De sidste år har det stabiliseret sig til at være mellem de her 7000 og 8000 børn, der kom på skadestuen efter at være kommet galt afsted på en havetrampolin," fortæller Claus Nielsen, der er kommunikationsansvarlig hos Børneulykkesfonden.

Tal med dit barn om grænser

Men der er måder at undgå skaderne på. DGI Gymnastik har udarbejdet fem råd om at hoppe på havetrampolin, som sørger for, at sikkerheden er i orden, når der hoppes og springes. Et af de fem råd lyder, at forældre bør tage en snak om sikkerhed og god adfærd på havetrampolinen med deres børn.

Selvom der er en del, der kommer til skade, er det også vigtigt, at man som barn dyrker en masse sport, er fysisk aktiv og har det sjovt. Og her er havetrampolinen et fantastisk redskab, som virkelig har gjort, at mange børn kan dyrke en masse motion derhjemme

Claus Nielsen, kommunikationsansvarlig, Børneulykkesfonden

Det samme mener Lars Elbæk, der er lektor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Det er vigtigt, at forældre lærer deres børn at sige fra, hvis legen bliver for vild, og barnet bliver utrygt.

"Det handler om at lære børnene at kommunikere om, hvornår de er tilpasse ved legen, og hvornår de er utilpasse. Børnene vil jo generelt være interesserede i, at legen fortsætter, og hvis et af børnene siger, at nu er de utrygge ved måden, legen foregår på, så bliver reglerne for legen lavet om - og tempoet sat ned - så alle kan være med igen," siger Lars Elbæk og fortsætter:

“Selvom der er en del, der kommer til skade, er det også vigtigt, at man som barn dyrker en masse sport, er fysisk aktiv og har det sjovt. Og her er havetrampolinen et fantastisk redskab, som virkelig har gjort, at mange børn kan dyrke en masse motion derhjemme.” Claus Nielsen, kommunikationsansvarlig, Børneulykkesfonden

"Men det kræver, at man lærer sit barn at kommunikere om det. Og det, tror jeg, er en meget bedre og mere farbar vej omkring brugen af havetrampoliner, end at sætte en masse forbud op, som måske alligevel ikke vil blive brugt, når forældrene ikke lige står og kigger på."

Også hos Børneulykkesfonden opfordrer de til, at forældre tager en snak med deres børn om sikker leg på trampoliner.

"Det er altid en rigtig god idé at tale med sit barn om, hvad grænser er, og at det er okay at sige fra. Men pas på, når du tager snakken med dit barn, at du ikke opstiller skræmmebilleder, og det på den måde bliver noget, barnet bliver bange for. Det skal stadig være sjovt for barnet at hoppe på trampolin," siger Claus Nielsen.

De typiske skader

Lars Elbæk har sammen med tre læger undersøgt de skader, der sker på havetrampoliner. Ifølge ham er den mest hyppige skade en forstuvning.

"Skaderne sker typisk, hvis et barn falder ned eller vil hoppe ned fra en havetrampolin. Det kan også ske, hvis flere børn hopper samtidigt i trampolinen, eller når der ikke er sikkerhedsnet omkring," siger Lars Elbæk.

Samme melding lyder fra Børneulykkesfonden, hvor tal viser, at omkring en fjerdedel af de ulykker, der sker, er knoglebrud. Samtidig viser tallene, at den mest udsatte aldersgruppe er de fem til ni-årige.

Ofte er det underarmen, det går ud over, men også overarmen og anklerne er udsatte områder.

"Det sker som regel, hvis børnene lander forkert eller tager forkert fra," siger Claus Nielsen og fortsætter:

"Hvis der er stor størrelses- og vægtforskel på dem, der hopper sammen, vil det typisk være den mindste, det går ud over. Og lige når det gælder børn, kan et knoglebrud i voksealderen være mere alvorligt, end det kan for en voksen. For hvis det ikke heler korrekt, så risikerer det at give gener på lang sigt."

De mange fordele opvejer skaderne

På trods af de skader, der hvert år finder sted, blev konklusionen på den undersøgelse, Lars Elbæk blandt andet stod bag, at der er så mange fordele ved havetrampolinen, som opvejer de skader, der finder sted her. Både fysisk, socialt og motorisk.

Der er meget mere gevinst ved, at børn hopper i trampolin, frem for at forbyde trampoliner, for så ville børn ikke lære at bruge deres krop på samme måde

Lars Elbæk, lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

"Gevinsten ved at børnene hopper på havetrampolin og den motion, de får, er langt større end de udgifter, der er ved risikoen for skader på havetrampolinen. Så der er meget mere vundet ved, at børn hopper i trampolin, frem for at forbyde trampoliner, for så ville børn ikke lære at bruge deres krop på samme måde og fremme deres egen fysiske sundhed," siger Lars Elbæk og fortsætter:

"Og så er det jo sådan, at alt det, der er sjovt, typisk også er det, der er lidt farligt, fordi du udfordrer din egen krop og bliver klogere på, hvad den kan."

Hos Børneulykkesfonden mener de heller ikke, at frygten for skader bør afholde forældre fra at lade deres børn hoppe på havetrampolin.

"For selvom der er en del, der kommer til skade, er det også vigtigt, at man som barn dyrker en masse sport, er fysisk aktiv og har det sjovt. Og her er havetrampolinen et fantastisk redskab, som virkelig har gjort, at mange børn kan dyrke en masse motion derhjemme," siger Claus Nielsen.

Giv din havetrampolin et sikkerhedstjek

Det er vigtigt, at du jævnligt kontrollerer, om din havetrampolin er i orden. For forsømmer du vedligeholdelsen, forsømmer du også sikkerheden. Følg disse trin for at tjekke din egen havetrampolin:

  • Tjek at skruer og kantpuder er sikkert monteret
  • Tjek at samlingerne og benene sidder ordentligt fast
  • Tjek at dugen er uden huller og revner
  • Skift rustne fjedre
  • Tjek at trampolinen står på et jævnt og vandret underlag.
  • Tjek havetrampolinens omgivelser og sørg for, at der er god plads over og rundt om trampolinen. Kontroller også, at trampolinen står på et blødt underlag og i god afstand fra ting, man kan slå sig på.

Kilde: Børneulykkesfondens kampagne “Hop med hovedet”