Løb - sjovere sammen!

Søger du tips til effektiv løbetræning? En god løbeklub? De bedste løbekurser? Fede løbeevents? Løb er for alle.

Har du købt dine første løbesko, men svært ved at få dem på? Har du slidt de første 10 par op, men mangler ny inspiration? 

Vi kan hjælpe dig med at udvikle dit løb, uanset om du er nybegynder eller erfaren. Og så er løb hos os socialt, seriøst og ikke mindst sjovt.

Fremtidens løbeklub

Vi giver viden og værktøjer videre til dig, der vil gøre din løbeklub endnu bedre!

Vil du være løbetræner?

Bevæg dig livet - Løb tilbyder en helt ny løbetræneruddannelse til dig, der er aktiv træner i klubben, eller som gerne vil være det. 

Med den nye DGI & DAF Løbetræneruddannelse bliver du klædt på til at sprede løbeglæde og skabe gode oplevelser for løbere på alle niveauer. Tjek vores Løbetræneruddannelse.

Motionsløb i hele landet

Vidste du, at du helt gratis kan løbe med i Bevæg dig for livets GoRun-løb, som finder sted over hele landet? Du kan vælge at gå eller løbe, der er mulighed for elektronisk tidtagning, og du kan vælge mellem 2,5 eller 5 km. GoRun er for alle. Tjek kalenderen og tilmeld dig et GoRun-løb.

Derudover udvikler vores løbeeksperter og løbeklubber hele tiden nye arrangementer. Måske er du bidt af motionsløb? Måske vil du prøve at have et løbenummer på ryggen for første gang? Tjek vores løbeevents.

Løbeklub til nybegynder og erfaren

Kigger du misundeligt, når de store grupper af løbere kommer susende gennem byen eller parken? 

Du kan også blive en del af sammenholdet og få gevinsten af at være medlem af en løbeklub. Find løbeklub nær dig.

Bliv klog på løb

DGI og Dansk Atletik Forbund har i fællesskab Danmarks største udvalg af løbekurser. Find dit næste løbekursus her.

De to organisationer er gået sammen om Bevæg dig for livet - Løb, og samarbejdet er din garanti for kvalitet og høj faglighed.

Vil du med til vores næste arrangement? Se, hvornår vi holder næste løbekursus og løbeevent herunder, og find din nærmeste løbeklub.