Havetrampolin for forsættere: Sjove øvelser

Leg og få bedre kontrol over dine spring. Du skal ned på knæ, mave og sidde i havetrampolinen, og så skal du prøve at sammensætte forskellige spring.

Stefans fif og kommentarer til øvelserne

Øvelse 1
Denne øvelse kræver, at man hopper lige op og spænder i hele kroppen.

Øvelse 2
Når du laver dette spring, skal du bare hoppe lige op, holde benene tilbage i luften og spænde i hele kroppen. Husk at trække benene ind efter landing på maven.

Øvelse 3
I denne øvelse skal du give et godt skulderskub til trampolinen, spænde i kroppen og nakken.

Du er godt i gang med at hoppe i havetrampolin, så nu kan du forsætte med tre øvelser, som giver mere trampolinkontrol og styrker din sikkerhed og selvtillid.

“Her opnår du basale færdigheder på en havetrampolin, som det er sjovt at arbejde videre med, og som du kan sammensætte på nye måder. I kan udfordre hinanden ved at lege 'Kongens efterfølger' og lave videre på hinandens serier. Du kan kopiere det, som en anden lavede før dig og sætte et nyt spring på hver gang. Så bruger du hovedet og udvikler koordinationsevner, samtidig med at du leger," siger havetrampolin-instruktør Stefan Graversen.