Foreningsrådgivning

I DGI’s foreningsrådgivning kan foreningens ledelse få svar på spørgsmål om bestyrelsesarbejde, foreningsjura, folkeoplysningslov, faciliteter, IT, økonomi og meget mere.

Rammer for rådgivningen

Alle foreninger, som er medlem i DGI, kan stille spørgsmål til DGI’s foreningsrådgivere – inden for følgende rammer:

Du sender dit spørgsmål pr. mail til udspil@dgi.dk.
Du skal opgive dit navn og den forening, du spørger på vegne af.
Der er ikke tale om en egentlig sagsbehandling, men om faglig rådgivning.
Vi svarer så hurtigt, vi kan, men der kan være travle perioder, hvor du ikke får svar med det samme.
Som hovedregel offentliggør vi udvalgte spørgsmål og svar til oplysning og gavn for andre foreninger her og i DGI magasinet Udspil - med mindre du og din forening har særlige grunde til, at vi undlader det.

Vedtægter, IT-systemer, økonomi, regler for tilskud, børneattester og meget mere. Der er mange spørgsmål, når man er bestyrelsesmedlem i en forening.

Heldigvis behøver bestyrelsesmedlemmer ikke vide alt. Der er hjælp at hente, og gode råd er ikke dyre i DGI's foreningsrådgivning.

Du er altid velkommen til at kontakte foreningskonsulenten i din landsdelsforening med spørgsmål om regler og rammer i hverdagens foreningsliv. Du kan også stille spørgsmål pr. mail til DGI’s rådgivere. De giver svar på spørgsmål om

bestyrelsesarbejde
foreningsjura
folkeoplysningslov
forsikring
økonomi og kontrakter
hjemmeside og valg af IT-systemer
planlægning, etablering og renovering af faciliteter
m. m.

Spørg vores foreningsrådgivere

Juridisk rådgivning

Steen F. Andersen

- svarer på spørgsmål om foreningsjura, forsikring, generalforsamling, GDPR, folkeoplysningslov, omkostningsgodtgørelse m.m.

Steen F. Andersen er DGI’s juridiske chef og advokat.

Send dit spørgsmål til udspil@dgi.dk.

Tjek også vedtægter og generalforsamling, idrættens forsikringer, takster for skattefri omkostningsgodtgørelse, folkeopslysningslov og børneattester.
IT og digitale systemer

Tina Samsø Udholm

- svarer på spørgsmål om IT og digitale systemer: Hvilken hjemmeside, hvilket regnskabsystem eller medlemsadministration egner sig til din forening? Hvad må det koste? Og hvordan kommunikerer vi bedst med vores frivillige?

Tina Samsø Udholm er digital foreningskonsulent i DGI.

Send dit spørgsmål til udspil@dgi.dk.

Tjek også Guide til digital foreningsadministration.
Rådgivning om pujler, fonde og indsamlinger

Christian Haahr Sørensen

- svarer på spørgsmål om pulje- og fondsansøgninger, om indsamlinger og guider dig i det hele taget, hvis du søger ekstra midler til din forening.

Tjek også Puljer, fonde og indsamlinger, hvor du blandt andet finder en liste med 170 lokale og nationale puljer og fonde.

Spørgsmål og svar til DGI's foreningsrådgivning i 2023

Hvem skal man indhente børneattester på? Annelise Balle Pedersen, Borup Idrætsforening, spørger:
Hvem skal man indhente børneattester på, når man er en afdeling med aktiviteter for medlemmer både over og under 15 år? Hvis man har en aktivitet for medlemmer under 15 år i et lokale, hvor der kun befinder sig den/de instruktører, der har med disse medlemmer at gøre, er det så kun den/de instruktører, der skal indhentes børneattester på, eller er det alle instruktører i denne afdeling?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Der skal kun indhentes børneattest på dem, der har med dem under 15 år at gøre. Det at man er på samme lokalitet begrunder ikke pligt til at indhente børneattest.

Skal selvstændige afdelinger have et CVR-nummer? Kim Daugbjerg, formand i Melby-Liseleje IF, spørger
Vi er en flerstregnet forening med juridiske uafhængige afdelinger. Tidligere var hovedafdelingen netop hoved- med underafdelinger. For nogle år siden vendte vi paraplyen om, så afdelingerne nu er selvstændige med separate vedtægter m.v.
Den ene afdeling har ikke et cvr-nummer. Skal de have det eller kan man drive en afdeling uden cvr-nummer?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Hver juridisk enhed bør have sit eget CVR-nummer, da foreningen bør have egen bankkonto. Så den ene enhed uden CVR-nummer bør registreres med eget CVR-nummer.

Hvornår kan en vedtægtsændring træde i kraft? Karin Larsen, Halsnæs Løb og Motion, spørger:
Vi har talt om at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer fra syv til fem medlemmer. Formand og kasserer vælges direkte på generalforsamlingen for 2 år. Kan vi som bestyrelse fremsætte forslaget på førstkommende generalforsamling og dermed lade en evt. positiv beslutning træde i kraft med det samme. Ifølge vedtægterne behandles indkomne forslag før valg af bestyrelse.
Vedtægtsændringer kræver at 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget.

Johan B. Rasmussen, stud. jur., svarer:
Opnås det nødvendige stemmeflertal for vedtægtsændringen, og fremgår det af forslaget, at dette skal træde i kraft så snart, det er vedtaget, så kan det træde i kraft med det samme og dermed have indflydelse på de valg, der skal træffes senere på generalforsamlingen.

Kan vi oprette venteliste til fitness i vores forening? Stine Hansen, formand for Morud Fitness, spørger:
Vi har en fitnessforening, Morud fitness Center, som har et prisværdigt stort antal medlemmer. 630 lige pt.
Dog er det begyndt at være et problem at rumme medlemmerne i vores center, særligt på visse tidspunkter af døgnet hvor der er spidsbelastninger.
Det er ikke fordi at vi er dér endnu, hvor vi tænker vi er nødt til at sige stop for tilgangen. Vi ved jo også at oftest falder medlemmer fra i løbet af foråret/sommer og så kommer der højsæson igen til efter/vinter.
Vi har dog haft drøftelsen i bestyrelsen, at såfremt det skulle blive et problem ift. antallet af medlemmer, hvordan er juraen så ift. begrænsning af optag? Må man f.eks. opsætte regel for at medlemmer skal have bopæl i byen/området, eller lign.?

Johan B. Rasmussen, stud. jur., svarer:
Udgangspunktet er, at folkeoplysende foreninger, som modtager støtte fra kommunen, skal være åbne for alle. Dette er åbenhedskriteriet, som indebærer, at hvis der er ledig plads i foreningen for flere medlemmer, så skal foreningen tillade enhver som ønsker medlemskab. Det vil altså sige, at hvis der er plads til flere medlemmer i foreningen, vil det ikke være berettiget at udelukke nogen i at blive medlem ud fra kriteriet om, at de ikke har bopæl i byen eller nærområdet.
Men efter kommunal praksis er det anerkendt, at hvis der ikke kan rummes flere medlemmer, så kan der oprettes en venteliste efter objektive kriterier. Et sådant objektivt kriterie kan være, at familiemedlemmer til dem, som allerede er medlemmer, har en fortrinsret til at blive medlem.
Desuden er det anerkendt, at man kan give fortrinsret til dem, der kommer fra byen eller nærområdet. Derfor, hvis I er nået til en kapacitet, hvor I ikke mener, at I kan tage flere medlemmer ind, så kan I godt oprette en venteliste, hvor personer fra byen eller nærområdet har fortrinsret til at blive medlem.

Kan vi udbetale godtgørelser bagud og frem - samme år? Peter Thomsen, Jersie United, spørger:
Vi har udbetalt skattefri godtgørelse (administrative omkostninger, telefoni og køb/vask til tøj) til en træner for "perioden 2021" i januar 2022. Kan vi nu udbetale skattefri godtgørelse til samme træner for "perioden 2022" i januar 2023?
På bilagene står der påført perioder.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
De maksimale skattefri satser gælder for et kalenderår som funktionsperiode. Det betyder, at der f.eks. kan udbetales skattefri godtgørelse for 2022 i januar 2023 og igen betales godtgørelse i december 2023 for 2023.

Så svaret på dit spørgsmål er ja.

Kan bestyrelsesmedlemmer godtgøres ekstra, hvis de også har en trænertjans? Evert Friberg, kasserer i Ramløse Gymnastik og fitness, spørger:
Kan ulønnede bestyrelsesmedlemmer, formand , kasserer og almindelige medlemmer, få skattefrigodtgørelse, når disse personer også er træner/hjælpetræner, dvs. en skattefri udbetaling UDOVER de maksimale 6.000 kr.?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
En frivillig leder i en forening kan kun modtage skattefri omkostningsgodtgørelse inden for det årlige maksimale beløb én gang, uanset hvor mange funktioner den pågældende har i foreningen.
Så svaret er nej.

Kan man udbetale omkostningsgodtgørelse som "løn"? Henning Bertelsen, spørger på vegne af Vejen Svømmeklub:
Foreningen har i flere år udbetalt alt ”løn” som omkostningsgodtgørelse. Som jeg læser skattereglerne må man udbetale 6.000 kr. i omkostningsgodtgørelse men de skal udbetales som godtgørelse for de punkter som man må give for.
Er det virkelig normal praksis at man udbetaler alt som omkostningsgodtgørelse uden at skele til, om det kan forsvares?
Jeg synes at det er svært at forsvare, at et barn på 12 år får 2.200 kr. for at være hjælper på en svømmeskole i en uge.

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Det er ret udbredt, at foreninger ikke aflønner trænere og instruktører, men i stedet gør brug af reglerne for skattefri omkostningsgodtgørelse. Som du skriver, så forudsætter disse regler, at den pågældende rent faktisk har afholdt udgifter i de tre kategorier, som tilsammen udgør de 6.000 kr.

Det må ikke have karakter af, at det er aftalt at træneren får 100 kr. pr time i omkostningsgodtgørelse. Det er omgåelse af reglerne for løn og A-skat, og det har der været sager om.

Jeg er enig med dig i, at det ikke kan anses lovligt at give 2.200 kr. til en 12-årig for at være hjælper på en svømmeskole. Vedkommende afholder reelt ingen udgifter.

Kan man kræve tilmelding til generalforsamling? Thomas Helmann Jensen, Fit4Cure, spørger:
1. Er der noget forkert eller ulovligt i at bede om tilmelding til en generalforsamling?
2. Kan man nægte medlemmer adgang til en generalforsamling, hvis de ikke har tilmeldt sig, som annonceret i indkaldelsen?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Der kan ikke kræves tilmelding, hvis det ikke fremgår af vedtægterne. I kan anmode om tilmelding, men I kan ikke udelukke et medlem, der møder frem uden at have tilmeldt sig. Der kan kræves bindende tilmelding til eventuel spisning.

Er bestyrelse og trænere dækket af den kollektive forsikring ifm. foreningens aktiviteter? Thomas Helmann Jensen, Fit4Cure, spørger:
I forbindelse med vores aktiviteter/events deltager bestyrelsesmedlemmer og guider/trænere.
1. Skal de være registreret nogle steder for at være dækket af den fælles forsikring i DGI
2. Hvem er dækket af den fælles forsikring?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Deltagere i en aktivitet er ikke dækket af de kollektive forsikringer. Det er deltagernes egen ulykkesforsikring, der skal dække, hvis de har tegnet en sådan. Dog kan foreningen blive gjort ansvarlig, hvis aktiviteten er tilrettelagt uforsvarligt, og så vil den kollektive ansvarsforsikring dække.
Hvis bestyrelsesmedlemmer og andre med hverv i foreningen deltager i aktiviteten som udøver, er de heller ikke dækket. Men varetager de pågældende en foreningsfunktion under aktiviteten, er de dækket af den kollektive arbejdsskadeforsikring.
Der kræves ingen registrering, men ved en skade skal foreningen kunne bekræfte, at vedkommende udførte en opgave, og at der derfor er tale om en arbejdsskade.

Hvornår skal man varsle prisstigninger før en generalforsamling? Maria A. Lynge, formand Hvidovre gymnastik:
Vi skal beregne priserne i vores forening til næste sæson. Vi kan se på regnskabet at vi er nødt til at at lade enkelte hold stige med 10 og 11 % for ikke at få underskud. I hvor god tid skal vi varsle det før vores generalforsamling?

Johan B. Rasmussen, stud. jur. DGI Jura, svarer:
Jeg har kigget på jeres vedtægter, som jeg fandt på jeres hjemmeside. I har ikke et punkt, som vedrører fastsættelsen eller regulering af priserne for jeres udbudte hold. Man kan derfor ikke ud fra jeres vedtægter udlede, hvem der har kompetencen til at fastsætte priserne på jeres hold.

Jeg er derfor i tvivl om, hvorvidt priserne på holdene er noget, som fastsættes på generalforsamlingen, eller om det er bestyrelsen, som internt gør dette. Umiddelbart virker det til, at det er bestyrelsen, som træffer afgørelse om hvordan priserne på holdene reguleres, særligt fordi det ikke fremgår af jeres vedtægts punkt § 9, at prisreguleringen på holdene træffes på generalforsamlingen.

I bør have et punkt i jeres vedtægter, der bestemmer, hvem der er kompetent til at fastsætte priserne for jeres hold, hvordan priserne reguleres og hvornår varsling af prisændringer senest skal ske mm.

Nu hvor bl.a. proceduren for prisregulering af de udbudte hold ikke fremgår af jeres vedtægter, må varslingen af prisstigning ske senest inden den endelige dagsorden bliver sendt ud til jeres medlemmer, hvilket efter jeres vedtægt § 8 er senest 7 dage inden afholdelse af generalforsamlingen.
Men der er intet der hindrer, at I varsler prisændringerne før.

Kan vedtægter give mulighed for et fleksibelt antal medlemmer i bestyrelsen? Bjarne Plath, formand for Grænseegnens Skytteforening, spørger:
I vores vedtægter står, at bestyrelsen skal bestå af 7 medlemmer inkl. formand.
Vi mener nu, at vi kan gå ned på en bestyrelse med 5 medlemmer og skal derfor ændre vedtægterne.
Men er det muligt og lovligt at skrive i vedtægterne, at "Bestyrelsen skal bestå af 5 medlemmer eller 7 medlemmer"?
På denne måde får vi en form for fleksibilitet i vedtægterne og kan tilpasse bestyrelsen efter behov.

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Ja, I kan godt lave reglen i vedtægterne på den måde, at der er et interval for, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der skal være. Det kan skrives på den måde, at bestyrelsen består af 5-7 medlemmer. Og så må den enkelte generalforsamling starte med at beslutte, hvor mange poster der skal vælges – det kan dog ske, efter at der først er lyttet til, hvor mange interesserede, der er.

Det vil være atypisk, hvis I skriver 5 eller 7. Det kan godt lade sig gøre, men er mere logisk, at det også kan være 6. Der er ikke noget til hinder for en bestyrelse med et lige antal medlemmer.

Budget, regnskab, referat fra generalforsamling. Hvor meget skal offentliggøres? Anette Østerkjerhuus, HG Fitness, Næstved, spørger: Jeg har siddet i bestyrelser en del år og blev for nylig gjort opmærksom på at medlemmerne ikke har krav på et budget ved generalforsamlingen.
Nu har jeg så forsøgt at grave videre, der skal tages referat ved GF og det skal underskrives af dirigenten men ikke noget om at det skal være tilgængeligt for medlemmerne på hjemmeside eller lign
Ligeledes skal regnskabet foreligge godkendt af revisor, men heller ikke her noget om at det skal være tilgængeligt for medlemmerne
Jeg har også hørt at regnskabet kun må ligge på hjemmesiden hvis der er medlemslogin
Hvor meget af dette er korrekt?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Jeg har ikke set jeres vedtægter, der kan indeholde regler, der har betydning for svarene. Men umiddelbart kan jeg bemærke, at hvis det fremgår af vedtægterne, at budgettet skal godkendes på generalforsamlingen eller at bestyrelsen skal orientere om budgettet på generalforsamlingen, har medlemmerne krav på at se budgettet. Ellers har medlemmerne ikke krav på det.

Referatet fra generalforsamlingen: Der gælder ikke nogen regel om, at det skal være offentligt tilgængeligt, men det er en god idé, at det findes på hjemmesiden. Et medlem har krav på at få referatet, hvis denne anmoder om det.

Regnskabet må gerne ligge på hjemmesiden, men det er ikke nogen pligt. Et medlem har krav på at se regnskabet, der godkendes af generalforsamlingen.

Kan en generalforsamling vælge personer, som ikke er til stede, uden dokumentation fra dem? Lone Vilhelmsen, kasserer i Østfyns Handikap Idrætsforening, spørger:
Kan man vælges ind i en bestyrelse på en generalforsamling, uden at man er til stede? Kan en anden have en fuldmagt med at man gerne vil stille op ? Der står ikke noget i vores vedtægter.

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Praksis er, at der skal foreligge dokumentation for, at den opstillede er villig til at modtage valg. Det kan være en e-mail eller en sms.

Hvornår og hvordan kan/må man begrænse tilgang til foreningen? Stine Hansen, formand, Morud Fitness, spørger:
Vores forening, Morud fitness Center, har et prisværdigt stort antal medlemmer. 630 pt.
Dog er det begyndt at være et problem at rumme medlemmerne i vores center, særligt på visse tidspunkter med spidsbelastninger.
Vi er ikke dér endnu, hvor vi er nødt til at sige stop for tilgang. Vi har dog haft drøftelsen i bestyrelsen, at såfremt det skulle blive et problem ift. antallet af medlemmer, hvordan er juraen så ift. begrænsning af optag?
Må man f.eks. opsætte en regel for at medlemmer skal have bopæl i byen/området e. lign.?

Johan B. Rasmussen, stud. jur., DGI Jura, svarer:
Udgangspunktet er, at folkeoplysende foreninger, som modtager støtte fra kommunen, skal være åbne for alle. Dette er åbenhedskriteriet, som indebærer, at hvis der er ledig plads i foreningen for flere medlemmer, så skal foreningen tillade enhver som ønsker medlemskab. Det vil altså sige, at hvis der er plads til flere medlemmer i foreningen, vil det ikke være berettiget at udelukke nogen i at blive medlem ud fra kriteriet om, at de ikke har bopæl i byen eller nærområdet.

Men efter kommunal praksis er det anerkendt, at hvis der ikke kan rummes flere medlemmer, så kan der oprettes en venteliste efter objektive kriterier. Et sådant objektivt kriterie kan være, at familiemedlemmer til dem, som allerede er medlemmer, har en fortrinsret til at blive medlem.

Desuden er det anerkendt, at man kan give fortrinsret til dem, der kommer fra byen eller nærområdet. Derfor, hvis I er nået til en kapacitet, hvor I ikke mener, at I kan tage flere medlemmer ind, så kan I godt oprette en venteliste, hvor personer fra byen eller nærområdet har fortrinsret til at blive medlem.

Kan vores forening donere et beløb til velgørende formål? Marianne Kofman, bestyrelsen, Vingsted Svømmeklub, spørger:
Vingsted Svømmeklub vil gerne donere x antal kroner /km, som bliver svømmet i vores uge med distancesvømning, til et velgørenhedsformål.
For at kunne gøre det skal VSK have en paragraf i vedtægterne som omtaler dette. Det har vi fået oplyst af DGI foreningsrådgivning.
Hvordan skal teksten i denne paragraf skal lyde?

Johan B. Rasmussen, stud. jur., DGI Jura, svarer:
Det er vores vurdering, at foreningen kan have en bestemmelse i sine vedtægter om afholdelse af et arrangement, hvor formålet er at samle penge ind til velgørenhed.
Vi må dog samtidig understrege, at dette skal ske i et meget begrænset omfang, dels ift. hvor ofte sådanne arrangementer kan afholdes, dels selve størrelsen af det indsamlede beløb.

En bestemmelse kunne se sådan ud.
”Én gang årligt kan der afholdes et arrangement, hvor Vingsted Svømmeklub donerer et mindre beløb pr. svømmet km. Pengene skal gå til et velgørende formål.
Det donerede beløb må kun udgøre en meget begrænset andel af foreningens budgetteret årsindtægt.”

Hvem skal vi indhente børneattest på? Maria Ipsen, Mejrup Fitness, spørger:
Vi vil åbne Mejrup Fitness for at børn mellem 10 og 15 år kan blive medlem og træne.
Er det rigtigt forstået, at vi skal indhente børneattest på alle instruktører, dvs. også styrketræningsinstruktører selv om de kun instruerer dem 1 eller 2 gange?
Hvordan forholder det sig med frivillige, der gør rent på skift eller kommer og reparerer efter behov? Skal de også aflevere børneattest?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Pligten til at indhente børneattest gælder de instruktører, der direkte har med børn under 15 år at gøre, eller som færdes fast blandt dem. Derfor må det anses rigtigst, at der indhentes på alle de nævnte instruktører.
De øvrige grupper af frivillige, du nævner, anser jeg ikke for omfattet af pligten til at indhente børneattest.

Skal vi lade os momsregistrere? Magnus Møller, formand for Espergærde eSport, spørger:
Vi har overvejet at lade os frivilligt momsregistrere, eftersom vi har hørt, at det kan være en fordel hvis man er en forening der skal købe stort ind. Og det skal vi.
Vi skal købe ind for omkring 80.000 kr., og tænker derfor at vi kan trække dette fra i moms. Men vil det give mening for os?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Ud fra de oplysninger du har givet, vil jeg ikke anse det for en god idé at foreningen lader sig momsregistrere. Det skyldes, at selvom foreningen er momsregistreret, vil der ikke være momsfradrag for indkøb af it-udstyr, da dette skal anvendes til jeres sportsaktivitet. Da sportsaktivitet er momsfritaget, er indkøbet til denne ikke momsmæssigt fradragsberettiget.

Er det tilladt at spare op til for eksempel et jubilæum? Jack Mechlenborg, Himmelev-Veddelev Gymnastikforening, spørger:
Tillades det, at foreningen sparer op, eksempelvis til et 100-års jubilæum?
Med "sparer op" mener vi at have en budgetpost hertil. Hvis det er "tilladt" - med hvilke begrænsninger?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Ja, det er lovligt at ”spare op” til. Disse øremærkede midler skal stå i et rimeligt forhold til, hvad jubilæet kan forventes at koste.

Kan vi trække et ekstra medlem ind i bestyrelsen? Jack Mechlenborg, Himmelev-Veddelev Gymnastikforening, spørger:
I dag består vores bestyrelse af 7 medlemmer.
Vedtægterne giver mulighed for 6-8 medlemmer af bestyrelsen. Kan vi UDEN at holde extraordinært årsmøde (generalforsamling) trække et ekstra bestyrelsesmedlem ind?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Nej, det er et emne for generalforsamlingen.

Skal et forslag behandles på generalforsamling, hvis forslagsstilleren ikke er til stede? Frank Terp Kjølhede, formand for Gilleleje Tennis Klub, spørger:
Et medlem ønskede et forslag behandlet ved den ordinære generalforsamling. Det kom derfor på dagsordenen. Ved generalforsamlingen er medlemmet imidlertid ikke til stede.
Er forslaget dermed bortfaldet eller har vi pligt til at behandle forslaget?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Forslaget skal behandles. Forslagsstilleren kan eventuelt bede bestyrelsen eller et andet medlem om at uddybe baggrunden for forslaget.

Kan en træner få godtgørelse i flere foreninger? Peder Rasmussen Hjerting IF spørger: Kan en træner modtage 6.000 kr. i trænergodtgørelse i flere foreninger?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Ja, satserne kan bruges i hver af de foreninger, hvor en frivillig udfører arbejde og har udgifter hertil.

Kan en bestyrelse tage beslutninger under punktet Evt.? Jesper Skavin, bestyrelsesmedlem i Skovshoved Roklub:
Kan et bestyrelsesmedlem tage et emne op under eventuelt på et bestyrelsesmøde, og forlange at få det til afstemning med henblik på at få det vedtaget? Emnet har ikke være opført på dagsorden og heller ikke annonceret forud for mødet.
Findes der en generel ”regel” om dette i foreningslivet, da vi ikke har det beskrevet i vores vedtægter?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Nogle foreninger har en forretningsorden for bestyrelsens arbejde, hvor emnet kan være omtalt. Efter det du oplyser, har I ikke en forretningsorden. Derfor gælder de uskrevne regler for bestyrelsesmøder, og heraf følger, at der kun kan træffes beslutning om de punkter, der er på dagsordenen, og som bestyrelsesmedlemmerne derfor har forberedt sig på.
Dog antages det, at et punkt kan besluttes, hvis alle bestyrelsesmedlemmer er til stede og er enige om, at punktet behandles. Men hvis blot ét bestyrelsesmedlem protesterer, kan det ikke behandles.

Hvordan kommer vi bedst igennem et navneskifte? Irene R. Jensen, kasserer i Gelsted Folkedansere, spørger:
Vi overvejer at ændre foreningens navn til noget, som appellerer til en større personkreds, end det pt. er tilfældet. Har du nogle råd til, hvordan vi bedst kan komme igennem et navneskifte? Kan vi f.eks. beholde vores cvr.nummer?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Jeg har ikke gennemgået jeres vedtægter, men kan bekræfte, at navneændring skal vedtages på en generalforsamling på samme måde som andre vedtægtsændringer, og hvis I ønsker en bredere ramme for foreningens aktivitet, kræver det også en vedtægtsændring af formålsbestemmelsen.
Disse ændringer medfører ikke, at foreningen skal have et nyt cvr-nummer, men navneændringen skal registreres i CVR-registret.
For rådgivning om aktiviteter vil jeg anbefale, at I kontakter DGI Fyns foreningskonsulent.

Kan vi ændre regnskabsår? Sofie S. Rye, kasserer i Lindholm Gymnastikforening:
Vi kunne godt tænke os at ændre vores regnskabsår, hvis man må og kan det?
Vores regnskabsår går fra 1.1.-31.12., og vi bøvler med at vores sæson er fra 1. september til slut april. Derfor har vi aldrig en hel sæson med i regnskabet til generalforsamlingerne.
Er det muligt at ændre? Hvis ja, hvordan gør vi det er der nogle specifikke krav til det?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Der er ikke noget til hinder for, at foreningen ændrer regnskabsår, men det kræver vedtægtsændring. Ved omlægningen kan I vælge at køre med et forlænget regnskabsår, så det dækker mere end 12 måneder i overgangsperioden.

Hvad skal der stå om fuldmagt og hæftelse i vores vedtægter? Tove Straarup, sekretær i Columna-gymnastik Horsens:
Der står i vores vedtægter i § 8, stk. 2:
"Kassereren kan råde over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale herom."
Hvor sikker er den formulering i forhold til eventuel underslæb/svindel fra kassererens side? Har I en formulering, der kan gøre den lidt mere gennemskuelig?
Der står i § 8, stk. 3:
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
Er bestyrelsen at betragte som medlemmer, eller skal vi have det lavet om til "Der påhviler ikke foreningens bestyrelse og medlemmer ....."?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Jeg vil anbefale, at § 8, stk. 2, udgår af vedtægterne, og at det altså er bestyrelsen, der konkret beslutter i samråd med banken, hvordan fuldmagt til konti udformes. Herved kan bestyrelsen også overveje, om der skal to til at godkende bankbetalinger, men det indebærer dog et større bankgebyr. En to-godkender-ordning sikrer bedre mod uregelmæssigheder, men er også tungere administrativt og medfører større udgift, som nævnt. Alternativt kan der laves en intern instruks om, at ethvert bilag skal anvises til betaling af en anden, samt at formand eller et andet bestyrelsesmedlem også har adgang til at følge med på foreningens konto uden at kunne disponere over kontoen.

I relation til hæftelsesreglen vil jeg anbefale, at det skrives: Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

Hvordan håndterer vi den ledige post og konstituering efter generalforsamlingen? Helle Stryhn, kasserer og sekretær i Faaborg Folkedansere:
På vores generalforsamling kom vi i den ærgerlige situation, at der ikke er medlemmer, der ønsker at opstille til en ledig bestyrelsespost og 1-2 ledige suppleanter til bestyrelsen.
I vores vedtægter står bl.a.:
"§ 6: Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Alle valg gælder for 2 år. I lige år afgår 3 og i ulige år afgår 2. Der vælges 2 suppleanter, en hvert år for 2 år. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær senest 14 dage efter generalforsamlingen og meddelelse gives ved opslag ..."

Vores formand ønskede ikke genvalg (har været formand i 13 år) og da bestyrelsen selv konstituerer sig efter generalforsamlingen, så var det et bestyrelsesmedlem, der skulle vælges. De øvrige 4 bestyrelsesposter er besat. Den suppleant, som var på valg, ønskede ikke genvalg. Så vi skulle have nyvalg på 1 bestyrelsesmedlem og 1 suppleant.
Da vi har 1 suppleant et år endnu. Lidt uheldigt blev proceduren for valg ikke tydelig på den måde, at det kom til at fremstå, at suppleanten så blev valgt ind i bestyrelsen uden en tydelighed.
Konklusionen blev, at der skal holdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal vælges to suppleanter til bestyrelsen.

Mine spørgsmål er:
Hvad er jura, hvis der ikke kan vælges et 5. medlem til bestyrelsen? Kan bestyrelsen juridisk køre videre med kun 4 bestyrelsesmedlemmer i forhold til § 6? Kan/skal det medlem, der er valgt som suppleant til bestyrelsen indgå i en vakant bestyrelsespost, hvis vedkommende ikke ønsker det?

Der blev fra enkelte medlemmer opfordret til, at bestyrelsen udpeger til suppleantposten. Kan bestyrelsen det? Uanset hvilken post i en bestyrelsen, så må der skulle være et ønske/samtykke om at ville indgå, og det må skulle ske som et valg på ekstraordinær generalforsamling?

Skal bestyrelsen vente med at konstituere sig til efter ekstraordinær generalforsamling eller skal vi konstituere os med de 4 medlemmer, vi er, indenfor 14 dage? Skal den ekstraordinære generalforsamling afholdes indenfor de 14 dage, så vi kan konstituere os i forhold til § 6?

Hvad gør vi, hvis ingen ønsker at blive formand? Foreningen har en næstformand - hvad er næstformandens skal/kan i den situation, bestyrelsen/foreningen er i nu indtil og efter en ekstraordinær generalforsamling?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Jeg håber, at I får løst jeres udfordringer, så alle poster bliver besat på den ekstraordinære generalforsamling.

Hvis der ikke kan findes nogen, der vil vælges til den ledige plads i bestyrelsen, må denne være vakant indtil næste generalforsamling. Det er selve generalforsamlingen, der skal foretage valgene til både bestyrelsesposter og suppleantposter, men det antoges dog, at en enstemmig generalforsamling kan give bestyrelsen bemyndigelse til at fylde pladserne ud.

En suppleant har ikke pligt til at indtræde, hvis der bliver en ledig plads i bestyrelsen, men har ret til det. Dog må pågældende så overveje, om det giver mening at være suppleant.

En næstformand har ikke pligt til at tage formandsposten.

I bør vente med konstituering til efter den ekstraordinære generalforsamling.

Kan vi udbetale omkostningsgodtgørelse for to år samme år? Majbritt Petersen, Thorsager Rønde Idrætsforening, gymnastik:
Vi har 2 instruktører, der i august i år har fået udbetalt skattefri godtgørelse (blandt andet til tlf.), som egentlig vedrører 2022 og nu skal de godtgøres for 2023. Kan vi gøre det?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Der kan godt i 2023 udbetales omkostningsgodtgørelse for både 2022 og 2023. Det skal fremgå af det enkelte bilag, hvilket år godtgørelsen vedrører.

Hvem kan beslutte kontingentfritagelse? Irene Lindemann, kasserer, Halliwick Svømmeklubben Aarhus, HASA:

Kan bestyrelsen alene vedtage, at bestyrelsen og visse medlemmer i foreningen fritages for kontingent?
Jeg mener at have læst, at det er en generalforsamlings afgørelse.
I vores vedtægter §3 står, at "Medlemmer skal være fyldt 4 år og betale det til enhver tid gældende kontingent."

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Hvis kontingentfastsættelse er et generalforsamlingsanliggende, hvad det også er hos jer, må det antages, at det kræve enten en stillingtagen på generalforsamlingen eller en bemyndigelse fra generalforsamlingen, hvis bestyrelsen skal være fritaget for kontingent. Det samme gælder andre generelle undtagelser.

Derimod må bestyrelsen anses for berettiget til at tage stilling til en individuel fritagelse for kontingentbetaling, f.eks. et medlem, der af sociale årsager eller lignende, ikke har penge til at betale kontingent.

Spørgsmål og svar til DGI's foreningsrådgivning 2022

Kan en forælder stille op til bestyrelsen på sit barns medlemskab? En mor i Hellerup spørger: Kan en mor stille op på sin datters medlemskab til bestyrelsen i en frivillig forening?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Svaret afhænger af, hvordan foreningens vedtægter beskriver, hvem der er valgbar til bestyrelsen. Men normalt vil det være sådan, at det kun er medlemmer, der er valgbare, og dermed kan en forælder til et børnemedlem ikke vælges til bestyrelsen, hvis pågældende ikke tillige selv er medlem af foreningen.

Vores forening er blevet stævnet. Hvad gør vi? Troels Christensen, Tårnborg Idrætsforening, spørger:
Vi vil blive blevet stævnet på vegne af Grenke/I-charge, som fuppede os til at skrive under på nogle falske forudsætninger om at få en ladestander sat op. De ville sørge for reklameindtægterne.
Da vi fandt ud af at det var fup og der kom regninger på 2.200 kr. om måneden afsluttede vi samarbejdet og kørte ind til Grenke i København med ladestanderen.
Vi vil nu blive sagsøgt for 100.000 kr. skriver deres advokat……”vi starter en stævning” skriver de. Hvad gør vi?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer: Tårnborg Idrætsforening er bestemt ikke alene om at være i denne situation.

I bør antage en advokat, der kan føre sagen for jer og søge retshjælpsdækning under vores kollektive forsikring i Tryg: file:///C:/Users/dds-sfa/Downloads/Forsikringsbetingelser%20for%20retshj%C3%A6lp%20(2).pdf

I kan antage en lokal advokat, men der er også advokatfirmaer, der allerede fører sag for andre idrætsforeninger. Det gælder f.eks. HSP-LAW, København, der kan kontaktes på 31463166.

Løn eller omkostningsgodtgørelse til unge hjælpetrænere? Jeanett Møller spørger:

Hvis foreningens sæson er delt op med en forårs- og en efterårssæson, må man så aflønne 13-17-årige hjælpetrænere med 1.650 kr. pr. sæson?
Når vi afvikler forårssæsonen ved vi ikke altid om de kan/har lyst til efterårssæsonen, så vi aflønne dem efter hver sæson.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Du bruger betegnelsen ”løn”, men jeg tænker, at det faktisk er skattefri omkostningsgodtgørelse, I gør brug af.
Hvis det er korrekt antaget, kan jeg oplyse, at de maksimale satser gælder for et kalenderår. Det kan f.eks. i 2022 gives maksimalt 2.050 kr. i tøjgodtgørelse, men det forudsætter, at den unge træner selv har afholdt udgifter til sit sportstøj.
Hvis der er tale om løn, må I opdele som I vil.

Omkostningsgodtgørelse i hovedforening og selvstændige afdelinger Erik Vanggaard, Lundergård IUF, spørger:
Vi er en flerstrenget forening med selvstændige afdelinger med en fælles ledelse, som vi kalder koordinationsudvalget.
Vi vil gerne påskønne dem, der vil påtage sig den fælles ledelse. På nuværende tidspunkt er der tale om dobbeltposter, dvs. koordinationsudvalget består af personer, som har bestyrelsesposter m.m. i afdelingerne, hvor de typisk får den maksimale omkostningsgodtgørelse.
Vi går ud fra, at man ikke kan få ekstra omkostningsgodtgørelse, når det er samme forening.
Kan vi aflønne dem, hvor beløbet opgives til skattevæsenet?
Kan vi belønne dem med gaver, og i så fald er reglerne de samme som indenfor erhvervslivet – dvs. maks. 1200 kr. årligt?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Du anfører, at den flerstrengede forening er opbygget af selvstændige afdelinger. Hvis denne forudsætning er korrekt, forstår jeg det således, at så er ”overbygningen” også en selvstændig forening ledet af koordinationsudvalget. I denne situation må samme leder, der har et hverv i såvel hovedforeningen som i en afdeling, gerne modtage skattefri omkostningsgodtgørelse (inden for satserne) fra begge enheder under forudsætning af, at den pågældende har afholdt omkostninger for begge enheder.

Må vi indføre familiekontingent, gradueret efter familiens størrelse? Bjarne Plath, formand for Grænseegnens Skytteforening: Vi har et familiekontingent på 1.300 kr. Det svarer til 2 voksne og så er børnene gratis, uanset hvor mange børn familien har.
Kan vi splitte det op i en stor familie, fra 4 personer og op til X kroner og i en lille familie op til 3 personer til Y kroner ?
Vi har forældre som vil være aktivt medlem og i bestyrelsen, men som ikke vil betale fuldt kontingent eller familiekontingent, når de kommer som enlig med 1-2 børn.
Dermed forskelsbehandler vi dem jo, sammenlignet med den store familie.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Foreningen må gerne have et gradueret familiekontingent. Det kræver blot, at det er vedtaget, typisk på en generalforsamling.

Kan forældre stemme på generalforsamling med en stemme pr. barn? Bjarne Plath, formand for Grænseegnens Skytteforening, spørger:
Hvis vi ændrer foreningens vedtægter, så forældre kan få deres mindreårige børns stemmeret, kan de så stemme med èn stemme pr. barn?
Eksempel: Familiekontingent, som består af 2 voksne og 4 børn har så 6 stemmer.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Om en forælder kan stemme på sine børns vegne, kommer an på, hvordan emnet er beskrevet i jeres vedtægter.
Vores anbefaling er, at en forælder har stemmeretten for børn op til 14 år (så unge, der er fyldt 15 år selv har stemmeretten), og at pågældende forælder har én stemme pr. barn. Men en fremmødt forælder kan ikke stemme for den ikke mødte forælder, så i dit eksempel med en familie med to voksne og fire børn kan der kun afgives seks stemmer, hvis begge forældre er til stede, og forældrene må i øvrigt oplyse, hvem der stemmer for hvilke børn.

Skal digital generalforsamling fremgå af foreningens vedtægter? Berthin Müller, rorgænger, Vikingeklubben Jomsborg:
Jeg læste Jeres artikel om generalforsamling i 2022 og faldt der over flg. passus:
"... og generalforsamlingen skal afholdes som et fysisk møde, medmindre vedtægterne indeholder en regel om, at den kan afholdes elektronisk (online)."

Kan I uddybe det?

Vi har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling
den 10. februar, vedrørende en udvidelse af anlægget "Den Permanente".
Dette er en meget stor, måske skelsættende beslutning som selvsagt er meget vigtig for vores medlemmer. Og da vi har 9.500 medlemmer, er der også mange forskellige meninger, bl.a også til, hvordan vores vedtægter skal tolkes.

I vores vedtægter, §4, stk. 5 står der:
Stemmeret har ethvert medlem, der er fremmødt på GF
Set i lyset af bl.a. corona-situationen har adskillige af vores medlemmer henvendt sig med den
holdning, at i "disse moderne tider" burde det kunne tolkes som "fremmødt til virtuelt møde".
Da det er i direkte modstrid med Jeres artikel oplyste, ville vi være taknemmelige for en afklaring.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Det er fast antaget, at afholdelse af generalforsamling sker på et fysisk møde, medmindre der er grundlag for digital gennemførelse enten i lovgivningen eller i vedtægterne.
Reguleringen i selskabsloven finder ikke anvendelse på foreninger, og derfor kræver elektronisk generalforsamling, at det fremgår af vedtægterne.

Foreningsdragt og skattefri godtgørelse Birthe Bjerg, Gymnastikforeningen FREM Odense, spørger:
Vi vil gerne udlåne vores foreningsdragt, som instruktørerne iklædes på vores årlige opvisning og - håber vi - når de er ude til andre stævner med deres hold.
Vi betragter det ikke som en del af omkostningsgodtgørelser, da det er en pligt for instruktørerne at have dem. Administrativt er det jo også en byrde.
Hvis det er et problem, kan vi da udlåne tøjet. Men hvordan gør vi det praktisk og juridisk korrekt? Og eksempelvis hvornår må tøjet betragtes, som slidt op?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
I må gerne stille tøj til rådighed for instruktørerne på den måde, at det er deres eget tøj, men så kan foreningen ikke samtidig give disse instruktører skattefri tøjgodtgørelse, men må gerne give de to andre skattefri godtgørelser.
Hvis foreningen i stedet for udlåner tøjet, så det altså stadig er foreningens ejendom og skal afleveres efter endt brug (når instruktøren stopper), kan foreningen give skattefri tøjgodtgørelse, hvis instruktøren selv skal vaske tøjet.

Må foreningen betale for instruktørernes stævnedeltagelse? Birthe Bjerg, Gymnastikforeningen FREM Odense, spørger:
Vi har et par instruktører, som har nået eller sikkert når grænsen for udbetaling af omkostningsgodtgørelse i løbet af året. Instruktørerne er her til sommer ledere for et hold, som deltager i landsstævnet.
Må vi betale instruktørernes udgift til landsstævnedeltagelse? Det er jo i store træk til kost og logi.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Ja, det må I.

Kan medlemmer tildeles forskellig stemmevægt på generalforsamlingen? Julie Galbo, spørger på vegne af Ordrupdal Rideklub:
Vil det stride mod Folkeoplysningsloven, hvis man i vedtægterne tillægger nogen medlemmer flere stemmer end andre?
Konkret overvejer vi at give nogle medlemmer 2 stemmer og andre medlemmer 1 stemme.
Det afgørende vil være, at visse medlemmer, som har heste opstaldet, bidrager økonomisk væsentligt mere end de andre medlemmer, og det virker derfor retfærdigt, at de får en tungere stemmevægt på generalforsamlingen.

Steen F, Andersen, DGI's juridiske chef, svarer:
Min vurdering er, at en ordning, hvor foreningens medlemmer har forskellig stemmevægt, vil stride mod folkeoplysningslovens krav om, at foreningen skal være demokratisk opbygget. Loven indebærer formentlig, at alle aktive medlemmer tillægges ens stemmevægt, uanset at nogen måske bidrager mere økonomisk end andre.
Ordningen med forskellig stemmevægt bruges ofte i kapitalselskaber, men en idrætsforening bygger på almennyttige og ideelle interesser, hvorfor de økonomiske interesser ikke kan tillægges vægt i forhold til medlemsindflydelse.

Kan betaling for 10 timer i et fitnesscenter erstatte refusion for kursusdeltagelse? Linde Lyng Madsen, Alsønderrup SG&I, spørger:
En af vores ulønnede instruktører har spurgt om vi i stedet for et kursus kan/vil betale 10 gange i et fitnesscenter?

Kan man sidestille 10 x fitnesstimer i et fitnesscenter med et kursus?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Jeg går ud fra, at baggrunden for dit spørgsmål er, at foreningen kan betale for et kursus, der er i foreningens interesse uden at det har skattemæssige konsekvenser for instruktøren, hvorimod foreningen ikke kan betale for instruktørens private udgift ved at gå til fitness et andet sted, uden at det udløser beskatning hos instruktøren.
Så det påtænkte kan kun være skattefrit for instruktøren, hvis de 10 timer i et privat fitnesscenter har karakter af, at en instruktør i centret underviser jeres instruktør i øvelser og teknik.

Må man forskelsbehandle medlemmers kontingent efter bopæl? Lasse Kronborg, Tåsinge Tennis og Padelklub.
Vi har for nylig fået fordelagtigt lån af DGI til etablering af en padelhal, og i den forbindelse sidder vi og arbejder med kontingentsatser og dilemmaer.
Vi har rigtig mange medlemmer, og når vi får bygget vores nye hal, vil antallet af medlemmer formentlig stige voldsomt. Er det lovligt at områdediskriminere? Dvs. er det lovligt at sige, man kun kan blive medlem af vores forening, hvis man har bopæl i en bestemt kommune? Eller at man kan sætte kontingentet på et niveau for folk der eksempelvis bor i Svendborg kommune, og et andet, hvis man bor i en anden kommune?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Det er min vurdering, at de to nævnte kriterier for forskelsbehandling af medlemmerne ikke opfylder de krav, der følger af folkeoplysningsloven og som også er kriterierne for at være medlem af DGI. Kontingentdifferentiering skal bygge på saglige kriterier, og det kan de anførte kriterier ikke siges at være, da medlemmernes bopæl er uden betydning for medlemskabet.

Må en ny formand, som har egen regnskabsvirksomhed, stå for foreningens regnskab? Jeanne Wæver Christensen, tidl. formand for VHG, spørger:
Som formand for idrætsforeningen ønskede jeg ikke genvalg ved generalforsamlingen. Vores næstformand ønskede heller ikke genvalg. Så de 2 poster blev ikke besat. Vores kasserer, som er ansat og har sit eget regnskabsfirma, vil gerne være formand.
Må vores kasserer det, eller er det interessekonflikt, idet firmaet står for flere af vores regnskaber?
Vi er 2 til at godkende alle betalinger i banken.

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Det vil være lovligt, men det kræver, at der vælges en anden kasserer, der har den særlige opgave at følge med i de økonomiske forhold, når selve bogføringen klares af et firma (formandens firma). Det er godt, at I har et system med to til at godkende økonomisk dispositioner.

Kan en forening give borgere fra en bestemt kommune fortrinsret til medlemskab? Kent, som er medlem af en nystartet forening vinterbadeforenening, spørger:
Generalforsamlingen skal godkende foreningens vedtægter. I forslaget til vedtægter fremgår følgende i § 03 om Medlemmer:
"Foreningens medlemsskare skal altid bestå af minimum 75% Vallensbæk-borgere. Borgere fra Vallensbæk Kommune kommer før andre interesserede, hvis foreningens procentsats er under 75%. I det tilfælde vil Vallensbækborgere kunne springe foran indtil de 75% er opnået. Formålet er at sikre pladser til borgere fra Vallensbæk Kommune og samtidigt være åben for
medlemmer fra andre kommuner."

Vallensbæk kommune som ejer vinterbadeanlæget, ønsker en 70/30 fordeling.
Er en sådan fordeling tilladt? Hvis ja, så skal den vel også gælde for andre foreninger, som er tilknyttet vinterbadeanlægget?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Det overrasker mig, hvis det er kommunen, der ønsker en sådan ordning. Det er min vurdering, at en sådan regel om fortrinsret for Vallensbæk-borgere er i strid med folkeoplysningslovens krav om, at alle, der tilslutter sig formålet, har lige adgang. Der kan være ventelister, men der kan ikke ske forskelsbehandling efter bopæl efter folkeoplysningsloven, selvom der kan efter kommunalfuldmagten.

Hvad gør man, når alle overser et dagsordenspunkt på generalforsamlingen? Horsens Sportsrideklub spørger:
I februar havde vi ordinær generalforsamling. Af en eller anden årsag, lykkedes det alle at overse punktet "valg af revisor og revisorsuppleant" (Både dirigenten overså det, siddende bestyrelse og daværende revisor og revisorkontrollant, såvel som den fremmødte forsamling. som jo også sad med dagsordenen).
Hvad gør vi så nu?
Skal vi indkalde på ny eller kan man skrive ud til alle medlemmer for at høre, om nogen ønsker at stille op Vi har ikke prøvet situationen før - heldigvis.

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Selvom det kan forekomme tungt, er der ikke andet at gøre end at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få behandlet det glemte punkt. Foreningen skal have valgt en revisor, og den nuværende valgperiode er jo udløbet.

Skal vi betale for brug af et billede på foreningens hjemmeside? Dennis Munk, kasserer i MTB Randers vil gerne have foreningsrådgivningens syn på flg. sag:

MTB Randers har modtaget en mail om krænkelse af ophavsretten til et foto, vi har benyttet i en PowerPoint-præsentation til et medlemsmøde. Præsentationen er derefter lagt op klubbens hjemmeside.
Vores første tanke var, at det var svindel, men umiddelbart ser det ret legitimt ud.
Er der noget vi kan gøre - eller er det bare at få betalt beløbet?

Stud. jur., Steffan Møllerskov Christensen, svarer:
Det er sådan, at selvom billederne ligger på nettet, er de beskyttet af ophavsretten, selvom de umiddelbart er tilgængelige for alle.
Såfremt billedet tilhører Alletiderskogebog - og det ser desværre sådan ud – vil en offentliggørelse være en overtrædelse af ophavsretslovens § 2, stk. 1, da Alletiderskogebog har eneret til offentliggørelse af billedet. De kan kræve et ”rimeligt vederlag” for foreningens brug.
Det er altid skønsmæssigt, hvordan kravet skal fastsættes konkret, men det pågældende krav på 3.500 kr. virker rimeligt og sædvanligt. Jeg vil dog anbefale, at I forsøger jer med et yderligere afslag, men hvis ikke I kan lykkedes hermed, anbefaler jeg, at I betaler kravet.

Må foreningen udbetale ekstra til unge hjælpere for ekstra hjælp? Lisa Bærentsen, danselinjen, Nr. Bjært Strandhuse IF, spørger:
Vi har to 13-14 årige hjælpere på danselinjen, der hjælper som børnepassere under vores Dans og Disney arrangementer to gange i foråret.
Vi har fået en bevilling af Foreningspuljen, hvor der er budgetteret med i alt 400 kr. til hver af dem for at hjælpe med at underholde børnene (læs: se efter dem mens de ser Disney Sjov)
Nu er vi kommet i tvivl om, hvordan vi kan udbetale pengene til dem, og om de allerede har ramt maks. for hvad der må udbetales, da de er hjælpere på to hold og har været afsted på Junioudanseinstruktørkursus (hvilket hos os udløser ekstra 300 kr.).

* Hvad er max godtgørelse til en 13-årig?
* Hvis de har ramt maks., kan vi udbetale pengene på anden vis (gave/gavekort)

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Den skattefri omkostningsgodtgørelse kan gives til frivillige ulønnede ledere og hjælpere inden for de tre satser under forudsætning af, at de pågældende har haft udgifter inden for hver af de udgiftskategorier, der gives godtgørelse for. Dernæst skal godtgørelsen størrelsesmæssigt stå i et rimeligt forhold til de afholdte (udokumenterede) udgifter, og beløbene må ikke have karakter af aflønning efter timeindsats.
Når det drejer sig om 13-14 årige skal der være særlig opmærksomhed på, at den pågældende selv har afholdt udgifter i anledning af sit arbejde for foreningen. Altså har den pågældende faktisk selv haft udgifter til telefon/internet eller til tøjvask/tøjkøb eller til administration alt efter, hvilke af disse udgiftskategorier I giver godtgørelse for.

I kan ikke skattefrit give gaver/gavekort.

Hvordan guider man bedst bestyrelsen, når man stopper som formand før tid? Connie Jensen, formand for CM Linedance Ry, spørger:
Jeg ønsker at træde ud af bestyrelsen før tid, pga. uoverensstemmelser med en instruktør.
Jeg ønsker faktisk heller ikke at deltage i generalforsamlingen, men vil heller ikke skabe større problemer end nødvendigt. Hvordan skal resten af bestyrelsen forholde sig, når jeg ikke er til stede? Jeg vil gerne guide dem så godt som muligt.

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Som bestyrelsesmedlem er man selvfølgelig altid berettiget til at stoppe med dette hverv, hvis man af den ene eller anden grund ikke har lyst til at fortsætte. Så du skal blot meddele bestyrelsen, at du stopper, og fra hvilket tidspunktet, det sker. Stopper du med det samme, må bestyrelsen spørge en eventuel suppleant om denne vil indtræde. Stopper du med virkning fra generalforsamlingen, skal der uden for tur foretages et valg til den plads i bestyrelsen, du havde, for et år.

Du har naturligvis ikke pligt til at deltage i generalforsamlingen. Det må du selv vurdere, hvad du synes bliver bedst.

Er donationer til almennyttige foreninger skattefrie? Laura Thyregod Thomsen, medstifter og kasserer i Permasport, spørger:
Medlemskontingenter og ekstra støttebidrag fra vores medlemmer er skattefrie, men gælder det også privatpersoner, som ikke er medlem af foreningen, der har lyst til at give os et enkeltstående pengebidrag?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
En sådan gave er skattefri. Men i det hele taget er spørgsmålet om almennyttige foreningers skattepligt helt ukompliceret, for rent praktisk opstår der ikke skattebetaling, og der indgives ikke oplysningsskema ("selvangivelse"). Det skyldes, at almennyttige foreninger ganske vist er skattepligtige af erhvervsmæssige indtægter, men da foreningen bruger alle indtægter til sine almennyttige formål enten i regnskabsåret eller henlægger til sådan brug i senere regnskabsår, har foreningen fradrag herfor, og derfor bliver der aldrig tale om betaling af skat. Vejledning om skat

Kan foreninger give skattefri julegaver til ulønnede? Birthe Bjerg, kasserer i Gymnastikforeningen FREM Odense, spørger:
Vi har et par flittige instruktører, der af den grund når maxbeløb for omkostningsgodtgørelser på 6.000 kr. Vi vil give dem en lidt større julegave. Men er der beløb på det?

Steffan Møllerskov Christensen, stud. jur., svarer:
Foreninger kan ikke give ulønnede ansatte skattefri julegaver, da reglen om skattefri julegaver kun gælder for lønnede. Foreningen kan give lejlighedsgaver skattefrit, eksempelvis et par flasker vin i anledning af en fødselsdag.

Hvad kan foreningen give unge hjælpetrænere som tak for indsatsen? Michaela, formand for Låsby Svømmeklub, spørger:
Vores unge hjælpetrænere er mellem 12 og 15 år, og vi vil gerne give dem en godtgørelse på 1.500 kr., som frivillige kan få, et frikontingent og en sommergave til en værdi af 400 kr.
Vil det være inden for regler i forhold til deres alder og skattefri godtgørelse for frivillige?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Udfordringen med at give skattefri omkostningsgodtgørelse til unge medhjælpere er, at det forudsætter, at den unge selv faktisk har afholdt udgifter. Så selvom der ikke kræves bilag, skal det alligevel være sandsynligt, at den unge selv har afholdt udgifter til tøj, telefon eller administration.

Frikontingent er helt i orden.

Der kan ikke gives sommergave skattefrit.

Hvornår skal der være kampvalg? Niels P Sønderskov
Rudersdal Badminton har holdt den årlige generalforsamling. Vores vedtægter siger i § ) om valg til bestyrelsen:
"Klubben ledes af en bestyrelse på 5-8 medlemmer. Bestyrelsen omfatter en formand, kasserer og sekretær samt 2-5 øvrige medlemmer. Formanden vælges direkte på generalforsamlingen, for en 2-årig periode. Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv.”
Bestyrelsen har for tiden fem medlemmer, og de har fået den idé, at det skulle være en passende størrelse. Derfor mente formanden, at der ikke som normalt, kunne være tale om at udvide antallet, når der meldte sig en ny kandidat (mig). Almindeligvis vil man først skride til kampvalg, når man når maksimum. Her 8 medlemmer.
Bestyrelsen fik snakket de deltagende tre menige medlemmer til at acceptere sin holdning.
Hvad siger eksperterne?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
I almindelighed rådgiver vi foreningens ledelse, da foreningerne er vores medlemmer.

Men et kort svar:
Når der er en ramme for, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der kan være, og ikke et bestemt antal, skal der normalt først stemmes om antal personer og dernæst selve valgene. Her må det opfattes sådan, at der var flertal for fem bestyrelsesmedlemmer, og dermed en lovlig beslutning.

Gælder satser for omkostningsgodtgørelse også for unge under 18 år? Christina D. Kreilgaard, Sorø Badmintonklub, spørger:
Vi har en del trænere under 18 år og har lidt snak om aflønning af dem. Gælder de takster fra skat, som I har angivet i jeres link for personer under 18 år - eller er det kun for personer over 18 år ?
Hvis de kun gælder for personer over 18 - hvordan foreslår I så, at vi kan man aflønne dem under 18 år ?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Satserne gælder også for unge trænere/ledere under 18 år. Men satserne forudsætter, at den pågældende selv har afholdt nogle udgifter i anledning af sit virke for foreningen, blot kræves der ikke dokumentation. Takster for skattefri omkostningsgodtgørelse

Hvordan kan vi give mere end satserne for skattefri omkostningsgodtgørelse? Betina Tonndorff, kasserer i Ramløse Fodbold IF, spørger:
Vi har alene ulønnede trænere i Ramløse, men nu også et par trænere, der skal have lidt mere i godtgørelse end de gældende takster. Hvordan løser vi det, uden at skulle til at udbetale løn og beregne skat mv.?
Kan det løses ved at den enkelte træner laver kørselsregnskab og får km godtgørelse fra hjem til træning og kampe?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Satserne kan ikke overskrides. Hvis det sker, bliver alle udbetalinger skattepligtige.
Trænerne kan tilbydes skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra hjem til træningssted og til kampe. Takster for skattefri omkostningsgodtgørelse

Hvor stor skal foreningens egenkapital være? Jesper Kongstad, kasserer i Haslev Svømmeklub, spørger: I bestyrelsen ønsker vi en vurdering af hvad indestående på bankkonti er mest rigtigt.
Hidtil har vi fulgt en regel hvor indestående skulle ligge i et forhold til 1-1½ x kontingentindtægter.
Det er i forhold til de tilskud, kommunen yder. Vi ønsker ikke de kan komme og sige at klubben har for meget indestående.
Seneste år med Corona-udfordring viste, at det var godt med en robust beholdning og at have noget at tære på.
Hvad siger DGI til emnet, hvad er fornuftigt og er der andre ting her vi skal have for øje?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Der findes ikke noget rigtigt tal i den sammenhæng. Der er mange foreninger, der ikke har en sådan egenkapital, som I har.
Hvis foreningen kan lægge til side, så den har en vis robusthed ved krisetider, er det altid godt, men DGI har ikke nogen anbefaling til, hvor meget egenkapitalen bør udgøre. Jeg synes, at den praksis I har haft, virker meget fornuftig. Egenkapitalen skal ikke være for stor, da foreningens penge skal ”arbejde” til glæde for foreningens formål og medlemmer.

Kommer de nye regler for digitalisering af bogføringer til at gælde foreninger? Allan Gaarsdal Hedegaard, Bording Svømmeklub, spørger:

Jeg kan se at der kommer et krav til digitalisering af bogføringer. Jeg kan også se at kravet ikke gælder små virksomheder med en omsætning under 300.000 kr.

Kan I sige om det er de samme regler der kommer til at gælde for foreninger.

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Vi følger behandlingen af det fremsatte lovforslag. Foreløbig ser det ud til, at foreninger med en erhvervsmæssig indtægt på mere end 300.000 kr. to år i træk, bliver omfattet af kravet om brug af digitalt bogføringssystem. Men heri indgår f.eks. ikke kontingenter og tilskud.

Vi melder nærmere ud, når de endelige regler kendes.

Fælles lejebil til kamp og træning Kristian Jensen, Aarup Boldklub, spørger:
Vores håndboldklub overvejer at leje en bil fra august til april. Meningen er, at vores seniortræner og spillere kan bruge bilen til og fra træning og kamp. Der føres kørebog over kørsel. Må vi det, uden at de skal beskattes?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
De er ikke mange oplysninger om, hvordan ordningen er tænkt praktiseret. Det kan spille ind på den endelige vurdering.
Men på det foreliggende grundlag har jeg svært ved at se, at ordningen kan praktiseres.
For spillerne, som jeg går ud fra er ulønnede, vil en ordning med brug af bil til kørsel fra bopæl til klubadressen være skattepligtig, mens kørsel fra klubadressen til kampe vil være skattefri.
Jeg ved ikke, om seniortræneren er lønnet eller ulønnet. En lønnet træner kan ikke skattefrit få stillet bil til rådighed fast for kørsel mellem bopæl og klubadressen. Det vil en ulønnet derimod, hvis bilen alene må bruges til sådan kørsel.
Samlet vurderer jeg, at ordningen vil give skattemæssige udfordringer.

Betalingskrav for uretmæssig brug af madbillede - hvad gør vi? Peter W Rasmussen, Hvalsø Skytteforening, der er blevet mødt med et krav om betaling af 5.531 kr. for uretmæssig brug af et madbillede, som foreningen ikke har ophavsret til:

Der er ingen tvivl om at vi har lavet en uforsætlig fejl, men størrelsen af forseelsen står ikke mål med kravet. Billedet hat været på foreningens hjemmeside som kun er for medlemmer af foreningen og er set af 8 personer, hvoraf den en må være ”pengeafpresseren.”
Hvad gør vi ?

Steffan Møllerskov Christensen, stud. jur. svarer:
Der foreligger en overtrædelse af ophavsretslovens §§ 2 og 3, hvorefter den krænkede har krav på betaling af vederlag og godtgørelse jf. ophavsretslovens § 76.
Det følger herefter af § 83, stk. 1, at der skal betales et rimeligt vederlag for værket samt en godtgørelse for den uberettigede brug.

Angående vederlaget og godtgørelsen:
Der er nogle klare retningslinjer, når det gælder overtrædelse af ophavsretten for fotografier.
Den normale praksis er, at der kan kræves et vederlag, der svarer til den normale pris, som ejeren eller fotografen tager for det pågældende billede. Derudover skal der svares en godtgørelse for den uberettigede brug, som ligeledes, i de fleste tilfælde, svarer til førnævnte vederlags størrelse. Derfor regnes det samlede beløb ofte ud som 2x normalt vederlag.
Eftersom billedet er brugt i flere omgange – først i 2015 og sidst i 2021 – samlet 6 gange i alt, synes en pris på 5.531,25 kr. ikke urimeligt høj, sammenlignet med praksis.
Derfor vil det med al sandsynlighed også være et beløb i denne størrelsesorden, som foreningen vil kunne forvente at betale, såfremt foreningen vælger at gå rettens vej.
Vi har dog erfaring med, at beløbet ofte kan forhandles en smule ned, hvis man vælger at betale uden at indblande retten. Derfor kan der måske være mulighed for en lille nedsættelse gennem forhandling
Foreningen bør få bekræftet, at såfremt der betales, er dette til endelig afvikling af mellemværendet.

Spørgsmål og svar til DGI's foreningsrådgivning 2021

Må vi spørge efter coronapas eller -test? Christian W. Olsen, formand, Korup IF, bordtennis, spørger:
Vores trænere vil gerne tjekke om ungdomsspillerne, når de møder op til træning, er vaccineret eller har en gyldig Corona-test.
En træner er kun tryg ved at træne dem, som har en vaccination eller en gyldig test.
Vi har skriftligt meddelt alle, at adgang er betinget af en vaccination, eller at børnene deltager i skolens tilbud om test.
De, som ikke ønsker at følge disse regler, kan få deres kontingent refunderet.
For at holde styr på hvem vi har spurgt, vil vi gerne bruge en liste med medlemmernes navne, så vi kan afkrydse, når de er blevet spurgt. Kan vi gøre det? Eller hvad forhindrer os i at gøre det?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Først vil jeg bemærke, at lovgivningen pt. ikke kræver coronapas for idrætsdeltagelse, og at det som udgangspunkt ikke er et krav, som bestyrelsen selv kan stille. Dog kan bestyrelsen stille kravet, hvis det er nødvendigt for at foreningen kan få aktiviteterne gennemført, men så bør der indkaldes til generalforsamling for en stillingtagen til, om dette krav skal gælde.

Dit spørgsmål går på behandling af personoplysninger. Det er formentlig sådan, at hvis foreningen registrerer, hvem der har coronapas, vil det blive anset for en helbredsoplysning, som kræver samtykke. Da oplysningen næppe kan anses for at være nødvendig, da kontrollen er udøvet, må anbefalingen være, at der ikke sker registrering på en liste.

Ledig plads i bestyrelsen og suppleanten vil ikke ind Frederik Halkjær Andersen, Skytteforeningen Kimbrerne, spørger:
I vores vedtægter står, at bestyrelsen skal bestå af 5 personer, men til sidste generalforsamling var det desværre ikke muligt for os, at få valgt en femte person ind, da en valgte at stoppe, og ingen har meldt sig på banen.
Hvad gør vi som bestyrelse? Man kan jo ikke tvinge folk ind. Det skal dertil siges, at suppleanten ikke ønskede at indtræde.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Forhåbentlig løser det sig på et tidspunkt, så der er et medlem, der er indstillet på at gå ind i bestyrelsen. Indtil da er der ikke behov for, at I gør noget. Der er en ledig plads i bestyrelsen, men hvis I fire kan klare opgaverne, er der ikke noget kritisk i det. I må dog gå i dialog med suppleanten, for det giver ikke nogen mening at være suppleant, hvis den pågældende ikke vil gå ind i bestyrelsen, når der er en ledig post.

Skal frivillige redegøre for hvilke opgaver, de har udført? Thomas Harregaard, Holstebro Tennis & Padel, spørger:
Hvilke krav kan for eksempel SKAT stille til frivillige, der får skattefri godtgørelse? Skal de kunne redegøre for hvad de har udført af opgaver?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Der er ikke krav om en kontrakt, der anfører, hvad den frivillige løser af opgaver. Men det er vores anbefaling, at der er en kontrakt, så der er klarhed over, hvad der forventes af den frivillige, og om der ydes nogen omkostningsgodtgørelse.
Det er også foreningen, der har et ansvar for, at der kun udbetales skattefri godtgørelse, hvis betingelserne er opfyldt. Hvis Skattestyrelsen tager en sag op, vil både den frivillige og foreningen kunne bidrage med oplysninger til, at den pågældende har udført frivilligt arbejde. Også her er en simpel kontrakt et godt værktøj, men det kan selvfølgelig også bevises på anden måde.

Billeder og video offentliggjort på hjemmeside og sociale medier Tenna Rom, Dance Studio Frederikshavn, spørger:
Vi gør ved indmeldelse opmærksom på, at når man indmelder sig, giver man tilladelse til at foreningen må offentliggøre fotos og video taget under træning, opvisninger og konkurrencer på vores hjemmeside og sociale medier.
Vi oploader ofte små videoer og billeder fra vores træningstimer, konkurrencer og opvisninger og har henholdt os til at det må vi gerne fordi at der er tale om harmløse billeder som ikke udstiller. Men nu har en forældre meldt os til Datatilsynet. Kan vi tage det roligt her eller har vi gjort noget forkert?

Det er sådan, at når foreninger uploader almindelige, harmløse billeder på nettet, kan dette ske ud fra en konkret interesseafvejning (interesseafvejningsreglen)´mellem foreningen og medlemmet. For at foreningen kan offentliggøre billederne, skal foreningens interesse i, at billedet bliver offentliggjort overstige medlemmets interesse i, at det ikke bliver offentliggjort.
En forening har i almindelighed en sådan interesse, da det fremmer kendskabet til foreningen og kan give andre lyst til at blive en del af foreningslivet.
DOG: Når man behandler personoplysninger, er det vigtigt, at de registrerede (her: dem der fremgår på billederne) bliver oplyst om, at foreningen bl.a. tager billeder, der uploades på Facebook og andre sociale medier og hvad formålet er hermed. Dette skal fremgå af foreningens privatlivspolitik. Dette har I også gjort opmærksom på, kan jeg forstå.
Udgangspunktet, efter min mening er derfor, at behandlingen er lovlig.

Steffan Møllerskov Christensen, stud. jur., svarer:
Jeg går ud fra, at der i det væsentligste er tale om billeder af børn. Man skal derfor være særligt opmærksom på, at billederne ikke vedrører en situation, hvor barnet er udstillet. Det antager jeg ikke er noget problem i jeres situation.
Sammenfattet mener jeg ikke, at I bør være bekymrede, da jeg mener at behandlingen er lovlig. Dog er det et område, hvor der ikke er meget tilsynspraksis, hvorfor jeg ikke kan garantere for, at Datatilsynet vil komme frem til et andet resultat end mig ud fra en konkret afvejning.
Krav på sletning: Såfremt et medlem giver udtryk for, at denne ikke ønsker at fremgå på billeder, så vil jeg mene, at foreningens interesse træder i baggrunden, hvorfor vedkommende har krav på, at få billedet slettet.

Kan vi udbetaling løn til person uden CVR nummer? Jeanette Dauding, kasserer i Køge kano og kajakklub, spørger:
1) Må vi som frivillig forening udbetale 9.000 kr. til person for undervisningsydelse ?
Bonus info: Vi vil få en faktura men uden CVR nr., da underviseren ikke omsætter for mere end 50.000 kr. om året.
Underviseren vil selv stå for indberetning til Skat.
2) Hvis nej: Kan vi i stedet udbetale skattefri godtgørelse efter satserne ?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Ad 1: Ja, det er lovligt, men foreningen skal selv indberette det som B-skattepligtigt og arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

Ad 2: Ja, den pågældende kan udføre opgaven som frivillig og modtage skattefri omkostningsgodtgørelse, men jeg mener ikke, at den samlede maksimale sats på 5.850 kr. kan bruges, når den pågældende kun har virket to dage. Ganske vist må der aldrig være en matematisk sammenhæng mellem godtgørelsens størrelse og den tidsmæssige indsats, men maksimalsatserne bygger dog på den forudsætning, at der er tale om en frivillig indsats, der har en vis tidsmæssig udstrækning i det pågældende år. Det er i øvrigt en forudsætning, at den pågældende i anledning af opgaven har afholdt omkostninger i hver af de tre kategorier, hvor der gives skattefri godtgørelse.

Er der lovmæssige krav til udbetaling af godtgørelse uden dokumentation? Thomas Harregaard, Holstebro Tennis & Padel, spørger:
Som udgangspunkt må en forening udbetale maksimalt 5.850 kr. indenfor tre kategorier (telefon og internet, vask og administration) til en frivillig uden dokumentation. Er der nogle lovgivningsmæssige krav der skal opfyldes, for at alle 3 punkter kan udbetales skattefrit - og dermed det maksimale beløb på 5.850 kr.?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Satserne er et maksimum for, hvad en forening kan udbetale i skattefri omkostningsgodtgørelse til en frivillig pr. år. Det er ikke beløb som den frivillige har krav på, så det er op til foreningen, om den vil lave aftale om udbetaling af godtgørelsen.
Det er altid en forudsætning, at den frivillige rent faktisk har afholdt omkostninger for foreningen i anledning af sit virke inden for hver af de tre kategorier. Er der kun afholdt omkostninger inden for to af kategorierne, kan de hertil hørende satser bruges, men ikke den tredje kategori. Den frivillige skal ikke fremvise dokumentation for de afholdte omkostninger, men det skal være korrekt, at der faktisk er afholdt omkostninger.

Skattefri omkostningsgodtgørelse for flere hold Elisabeth Eskildsen, Grindsted GIF, spørger:
En forening kan maksimalt udbetale 5.850 kr. i skattefri omkostningsgodtgørelse.
Jeg har været instruktør for to hold og tog i år det tredje hold. Foreningen yder 2.500 kr. pr. hold i omkostningsgodtgørelse, og så er der faktisk kun 850 kroner tilbage til det tredje hold.
Jeg er ikke instruktør for at tjene på det, for det har jeg aldrig gjort, men de 2.500 kr. følte jeg som en dejlig håndsrækning.
Er der noget man kan gøre for dække ind for de sidste 1.650 kroner eller er det bare ærgerligt?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:
Det er vigtigt at fastholde, at skattefri omkostningsgodtgørelse ikke har noget at gøre med aflønning. De tre beløb for skattefri omkostningsgodtgørelse, der i 2021 tilsammen udgør 5.850 kr., er et årligt maksimumbeløb, og det kan ikke overskrides uden, at det hele bliver skattepligtig indkomst.
Foreningen har mulighed for at give skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil, men det er ikke noget en instruktør har krav på. Det kommer an på, om der er lavet en aftale om det.

Skattefri godtgørelse i flere foreninger Mette Christine L. Andersen, næstformand i Fjerritslev Svømmeklub, spørger:
En ny instruktør til vores vandgymnastikhold er instruktør i to andre klubber, hvor hun får udbetalt omkostningsgodtgørelse. Vi har også planer om at udbetale omkostningsgodtgørelsen til hende. Må vi det? Eller må den enkelte klub udbetale op til 5.850 årligt til samme instruktør?

Steen F. Andersen svarer:
Hver forening kan udbetale skattefri omkostningsgodtgørelse til en leder, der afholder omkostninger for foreningen. For at foreningen kan udbetale maksimum-beløbet kræves det, at instruktøren har omkostninger i alle tre kategorier af omkostninger.
Det er muligt uanset, også selv om samme instruktør får godtgørelse for omkostninger for sit virke i andre foreninger.

Skal godtgørelser indberettes? Helle Rosengaard, kasserer i Alestrup IF, spørger:
Skal vi indberette beløb, vi yder i skattefri omkostningsgodtgørelse til Skat via Letløn eller E-indkomst?
Steen F. Andersen svarer:
Der er ikke indberetningspligt.

Skattefri godtgørelse i to foreninger Brian Juel Jørgensen, kasserer i Hatting IF, spørger:
Gælder de årlige beløb om skattefrie godtgørelser for den enkelte frivillige eller pr. forening? Altså må man få 2 x beløbet, hvis man er frivillig i to forskellige foreninger?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svareR:
Den skattefri omkostningsgodtgørelse kan ydes af hver forening, en person er frivillig i og afholder omkostninger for.

Behandling af forslag til vedtægtsændringer Jens Jakob Teislev, kasserer, Kolding-Bramdrup Skytteforening, spørger:
I vores forening kan vedtægtsændringer ikke vedtages af en ordinær generalforsamling medmindre over 1/3 af medlemmerne deltager. Er der ikke er fremmødt 1/3, skal vi så som forening holde en ny ekstraordinær generalforsamling? Og hvis det nødvendige antal er mødt og skulle de stemme for; ville det så blot kunne/skulle indføres?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Hvis der ikke er mødt 1/3 af medlemmerne på generalforsamlingen, må der alligevel stemmes om forslagene, og falder forslagene, skal der ikke ske mere. Er der 2/3 for, skal bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

Forslag om holdtilmelding på generalforslamling Inge Sørensen, kasserer i Ådalsparkens Tennisklub, spørger:
Vores generalforsamling har været udsat pga, Covid 19. Normalt holdes den i marts, men skal nu holdes den 30/6-21.
Et medlem vil gerne have status og budget for trænere til voksentræningen.
Budgettet kan han jo godt spørge ind til for 2021, men status vedrører vel først til næste generalforsamling i 2022, som omhandler 2021.
En anden vil gerne have 2 hold tilmeldt en turnering til næste år, men ingen ved hvor mange medlemmer vi er til næste år, og hvis forslaget bliver godkendt, så vil man også have træning på bestemte tider, hvor det vil gå ud over mange af vores andre medlemmer.
Hvis vi godkender de 2 hold på generalforsamlingen, og det viser sig i 2022 at vi ikke kan stille med 2 hold, hvad gør vi så? Det er jo besluttet på en generalforsamling.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
På generalforsamlingen behandles regnskab 2020, formoder jeg. Så et medlem har ikke krav på en halvårsstatus for 2021, men at I overordnet kan blive spurgt til, hvordan økonomien stiller sig pt., følger af almindelig praksis.
Jeg er enig med dig i, at det bør være bestyrelsen, der alene afgør spørgsmål, som har med driften at gøre, herunder tilmelding af hold. Så I bør opfordre til, at forslaget trækkes, men hvis det fastholdes, må I opfordre til, at der stemmes nej, og under alle omstændigheder forsøge indarbejdet, at bestyrelsen dog er bemyndiget til at vurdere på beslutningen, når behovet for tilmeldinger kan vurderes senere på året.

Løn og godtgørelse for to forskellige funktioner Anna Pouplier, foreningen Familieidræt, spørger:
Vi har ansat en konsulent til at varetage nogle administrative opgaver i foreningen. Den funktion bliver han aflønnet helt almindeligt for.
Han vil gerne derudover hjælpe til som instruktør på nogle af vores aktiviteter. Kan vi udbetale godtgørelse til ham for instruktørfunktionen samtidig med, at vi betaler ham løn som konsulent for andre specifikke opgaver?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Det må anses for to adskilte funktioner, så I kan betale løn for den ene og yde skattefri omkostningsgodtgørelse for den anden. Det bør fremgå af en aftale for hver funktion.

Stemmeret for ungsdomsmedlemmer Rasmus Donbæk, ungdomskoordinator i bordtennisklub, spørger:
I vores vedtægter står det intet om aldersgrænse for stemmeret, kun at man ikke må være i restance med medlemskontingentet.
Vi holder ikke generalforsamling, men et årligt medlemsmøde, der ifølge vores vedtægter er foreningens højeste myndighed. Det er på vores årlige medlemsmøde at vi vælger bestyrelse, regnskabet gennemgås og godkendes, bestyrelsen og diverse udvalg afgiver en beretning.
Er der forskel på en generalforsamling og vores medlemsmøde? Altså har vores ungdomsmedlemmer (gennem deres forældre) stemmeret på samme måde som de ville have på en generalforsamling?

Steen F. Andersen, DGI's advokat svarer:
Jeres medlemsmøde er en generalforsamling, så der gælder samme regler.

Nye medlemmers rettigheder på udskudt generalforsamling Inge Sørensen, kasserer i Ådalsparkens Tennisklub, spørger:
Vi holder normalt generalforsamling i marts, men det har ikke kunnet lade sig gøre i år. Må nye medlemmer må møde op på den kommende generalforsamling i juni måned? Har de stemmeret og kan de indsende forslag, som skal behandles på generalforsamlingen.

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Hvis vedtægterne ikke foreskriver, at et medlem først efter en vis periode kan udøve sine medlemsrettigheder, så består disse rettigheder fra medlemskabet er etableret. Adgang til generalforsamlingen har dermed alle medlemmer pr. generalforsamlingstidspunktet. Altså også nye medlemmer, der er indmeldt efter marts, kan fremsætte forslag og deltage.

Billeder af børn på nettet Jørgen Planck, kommunikationsudvalget, Roskilde Roklub, spørger:
Vi er meget opmærksomme på at billeder af børn og unge, skal godkendes af forældre inden offentliggørelse. Hvordan håndterer man dette andre steder? - helst uden for megen administration. Vi har talt om følgende muligheder:
- Sløre ansigter - ikke så pænt
- Skriftlig accept når foto tages. Svært at administrere. Man tager måske 10 fotos ved en begivenhed, men kun et foto anvendes.
- Foto, der skal bruges vedhæftes en mail, som sendes til forældre. Som så blot skal returnere mailen med deres accept.
- Findes der nogle digitale løsninger?
Alle billeder går gennen en billedredaktør før de anvendes.

Steffan Møllerskov Christensen, Stud.jur., DGI, svarer:
Der kræves som udgangspunkt ikke samtykke, såfremt der er tale om situationsbilleder, portrætbilleder og lignende. Dette udgangspunkt ændres ikke bare fordi det er børn, der er på billedet, såfremt billederne er "harmløse".
Dvs. et foto af nogle børn på en fodboldbane kan behandles med hjemmel i interesseafvejningsreglen, mens et billede af børn i svømmetøj eller et billede af et skadet barn vil kræve samtykke. Det er altid en konkret vurdering, men i de fleste situationer vil foreningen ikke være forpligtet til at kræve samtykke.
Se i øvrigt https://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/billedbrug-paa-nettet-bliver-nemmere

Spørgsmål og svar til DGI's foreningsrådgivning 2020

Godtgørelse af parkeringsafgift Kirstie Holm Riis, kasserer i Grupo Ginga, Aarhus, spørger:
I det område, hvor min forening har træningslokale, er reglerne for parkering blevet ændret, så man nu skal betale for parkering. Må vores forening betale for vores træners parkering enten ved parkeringsbilletter eller ved måneds-/årsabonnement?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Ja, foreningen må gerne betale parkeringsudgifterne mod bilagsdokumentation. For at det med sikkerhed er skattefrit bør det være de konkrete parkeringsbilletter.
(24.9.2020)

Honorar ved opvisningskamp Jan Knoblauch, administrator, Solrød Tennis Klub, spørger:
Vi planlægger at en opvisnings-/showkamp. Hvordan behandler jeg det aftalte honorar rent skattemæssigt?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Honoraret skal indberettes af jer som B-indkomst for de pågældende spillere.

Kørsel i egen eller andres bil Malene Petersen, volleybalspiller i Ubberud IF og bestyrelsesmedlem i Fyens Rideklub, spørger:
Hvordan forholder vi os til udbetaling af kørselsgodtgørelse - eftersom reglerne siger “Egen bil".
Her er to situationer:
1. Ung mand 20 år, bor ikke hjemme, men låner sine forældres bil til at køre for klubben.
2. Ung mand 20 år, låner sin kammerats bil til at køre for klubben
Må vi udbetale kørselsgodtgørelse i disse situationer?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Muligheden for at betale skattefri kørselsgodtgørelse kræver, som du nævner, at der er tale om kørsel i egen bil. Ved egen bil forstås en bil pågældende selv (eller ægtefælle/samlever) ejer eller afholder de faste og variable udgifter til.

Så i begge de tilfælde, du nævner, kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse.
(24.9.2020)

Godtgørelse for gymnastikskole Linda N , kasserer i Ølstykke Gymnastikforening, spørger:
Vi udbetaler løn/godtgørelse til vores instruktører for sæsonen løbende 1/9 til 30/6. Derudover holder vi gymnastikskole i sommerferien. Det skal instruktører og hjælpere også have løn/godtgørelse for.
Men kan jeg blot udbetale dette som en overførsel eller skal jeg medtage det på den næste kontrakt der laves, så det indgår som en del af den godtgørelse /løn der aftales?
Mit problem er, at jeg i princippet for sæsonen har udbetalt det, der er skattefrit + evt bon for afholder udgifter /lønkørsel, så kan jeg vel ikke bare udbetale dette ekstraordinært. Det skal vel med i en ny kontrakt og så laves der løn med indberetning for dette også/fremsendes dokumentation for afholdte udgifter for dette beløb også..?

Steen F. Andersen, DGI's advokat, svarer:
Jeg kan ikke helt vurdere de forskellige situationer i relation til, hvad I gør. Derfor nogle mere generelle betragtninger, som jeg håber på leder frem til de svar, du søger:

- Samme person må ikke modtage både løn og omkostningsgodtgørelse fra foreningen, hvis det drejer sig om samme funktion og samme periode. Men en instruktør kan godt få omkostningsgodtgørelse for sit almindelige virke og få løn for sommerskolen. Og en instruktør kan godt få skattefri omkostningsgodtgørelse far 1.9.-31.12 og løn for 1.1.-30.6.
- En instruktør, der i et kalenderår får skattefri omkostningsgodtgørelse, kan ikke på samme tid få refunderet udgifter efter regning. Så personen kan ikke få skattefri godtgørelse for administrationsomkostninger (max. 1.450 kr.), og så få refunderet en udgift til en printerpatron.
- Der kan gives kørselsgodtgørelse for kørsel for foreningen i egen bil efter reglerne og satserne herom.
(24.9.2020)

Tilføjelse i trænerkontrakter om corona-aflysninger Marianne Nielsen, formand i Himmelev-Veddelev Gymnastikforening, spørger:
Såfremt vi en anden gang kommer i en situation som corona, hvor vi bliver forhindret i at træne (kommunen lukker adgangen til vores træningssteder), kan man så gøre brug af en pasus i vores kontrakter med instruktørerne hvor vi skriver omkring force majeure?
Det vil give os råderum til at godtgøre medlemmerne for de manglende træninger, hvis det blev tilfældet.
Hvordan ville vi skulle skrive det i kontrakterne?

Steffan Møllerskov Christensen, DGI Jura, svarer:
Ja, det kan godt skrives ind i de lønnede træneres kontrakter, at de ikke får løn for den aflyste træning, såfremt træning er aflyst, eksempelvis grundet corona-virus. En sådan passus kunne lyde således:
”Såfremt træningen aflyses, udbetales der ikke løn for den aflyste træning, og dette gælder uanset grunden til aflysningen.
Aflysningen skal være oplyst, inden rimelig tid efter at foreningen har fået kendskab til, at der vil ske aflysning”.

Denne løsning kan ikke anvendes til de ulønnede trænerer, der modtager skattefri omkostningsgodtgørelse. Godtgørelsen fastsættes for en længere periode, og må ikke gøres mere tidsmæssigt afhængig, og kan følgelig ikke tilbageholdes, såfremt foreningen holder lukket i en kortere periode.
17. juli 2020.

Godtgørelse for flere trænerfunktioner Mads Brix, Aalborg Tennisklub, spørger:
Til en del af vores trænere udbetaler vi skattefri godtgørelse, dvs. max 5850 kr. i 2020.
Vi har en træner som dels er træner til daglig i klubben, dels har været træner på en DGI organiseret tennisskole i uge 27.
Da det er to adskilte funktioner, vil jeg høre om grænsen for den samlede udbetaling til træneren fortsat er 5850, eller 5850 per funktion, hhv som træner "i dagligdagen" og som træner på Tennisskolen?

Steffan Møllerskov Christensen, DGI Jura, svarer:
Det er uden betydning, hvor mange funktioner vedkommende træner varetager i foreningen; der kan maksimalt udbetales 5850 kr. i 2020 pr. træner uanset antallet af funktioner.
Noget andet er, hvis det er landsdelsforeningen, der står for betaling af omkostningsgodtgørelse til træneren for indsatsen på tennisskolen. I så fald kan vedkommende modtage skattefri omkostningsgodtgørelse for mere end 5850 kr., men dette ændrer altså ikke på, at træneren ikke må modtage mere end 5850 kr. i 2020 fra foreningen.
17. juli 2020

Kan man lægge loft på kørselsgodtgørelse? Ulrik Højen Madsen, kasserer Langtved fodbold, spørger:
Hvis man udbetaler penge til trænere/frivillige efter statens takster og gerne vil supplere med skattefri kørselsgodtgørelse, kan man da lægge et loft på udbetalingerne til kørselsgodtgørelsen? Jeg går udfra at det skal fremgå af kontrakten, og at kørselsregnskab skal kunne fremvises. Men er det overhovedet lovligt, selvom den frivillige ikke får udbetalt det fulde beløb indenfor kørselstaksterne?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Ja, det er et rent aftalespørgsmål, om den frivillige får kørselsgodtgørelse for kørsel for foreningen, og derfor kan der også sættes maksimumbeløb på.
8. juni 2020

AM-bidrag af omkostningsgodtgørelse Lone Kofod, Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening, spørger:
I TGU udbetales til frivillige hjælpere årligt en godtgørelse, som holder sig indenfor de skattefrie rammer for telefon, administraton og vask. I år 2020 i alt 5.850 kroner.

Det er B-indkomst for alle, men er der AM-pligt på denne godtgørelse?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Skattefri omkostningsgodtgørelse er, som begrebet også udtrykker, en skattefri godtgørelse for afholdte (men udokumenterede) omkostninger. Det er ikke løn og det er heller ikke honorar, så der er ikke indberetningspligt, og der er hverken A-skattepligtigt, B-skattepligtigt eller arbejdsmarkedsbidragspligt.

Omkostningsgodtgørelse til hjælpetrænere Per Ryberg, Hasle Tennisklub, spørger:
I vores forening har vi seks hjælpetrænere (studerende) som modtager penge for deres ydelse pr. time. Det samlede beløb per person er cirka 5.000 kroner om året.
1. Kan beløbet udbetales under skattefri omkostningsgodtgørelse?
2. Skal cpr nummeret fremgå af bilaget?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Ja, det kan laves som omkostningsgodtgørelse. Det skal bare klart af aftalen med dem fremgå, at de ikke modtager løn, og så er det en forudsætning, at de selv afholder omkostninger i hver af de tre omkostningsgrupper, der kan gives skattefri godtgørelse for (du kan læse mere i vores vejledning her: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/viden-vaerktoejer/viden-vaerktoejer/oekonomi/skat-og-moms/vejledning-om-skat

Når der er tale om skattefri omkostningsgodtgørelse, skal der ikke benyttes CPR-nummer.

Ansvar ved brug af legeredskaber Peter Warnar, formand for Femø Idrætsforening, spørger:
Femø Idrætsforening arbejder i samarbejde med Femø Beboerforening på at etablere en motions/tumleplads ved Femø Havn på Lolland Kommunes areal.
Foreningen har indgået en brugsaftale med Lolland Kommune om at benytte arealet, og jeg har følgende spørgsmål til jer:

1. Dækker vores medlemskab af DGI personskader, som skyldes ophold, brug eller leg på opstillede legeredskaber m.m.? Hvis ikke, hvor kan vores forening, med fordel, tegne en ansvarsforsikring?
2. I hvilket omfang er producenterne af legeredskaberne ansvarlige for ulykker på deres legeredskaber?
3. I hvilket omfang er kommunen juridisk ansvarlig som tilsynsførende?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
1. Ja, den kollektive ansvarsforsikring dækker, hvis der er noget at bebrejde foreningen. Du kan se nærmere her:
http://www.idraettensforsikringer.dk/Policer-og-betingelser
2. Der er et almindeligt produktansvar for farlige egenskaber ved legeredskaber.
3. Der er et meget begrænset ansvar.

Ny økonomiansvarlig i en tid uden mulighed for generalforsamling Bente Larsen, Næsby IF Tennis, spørger:
Vores økonomiansvarlige i Næsby IF tennis vil stoppe nu, og vi har en ny klar til at overtage funktionen. Men vi kan pga. Covid19-restriktionerne ikke afholde det vedtægtsbestemte medlemsmøde i Næsby IF Tennis, og dermed kan vi heller ikke vælge den nye økonomiansvarlige.
Hvad gør vi, hvis vi står uden økonomiansvarlig og uden formel mulighed for at få valgt en ny til posten?
Kan vi fra ledelsen af Næsby IF Tennis gøre noget for at den kommende økonomiansvarlige allerede nu får de samme rettigheder som den nuværende økonomiansvarlige,
- altså at vi i perioden fra nu og indtil myndighederne giver mulighed for at holde generalforsamling enten har to personer med de samme rettigheder, for eksempel adgang til netbank med henblik på at betale regninger, eller at vi kan overdrage rettighederne fra den nuværende til den kommende økonomiansvarlige?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
En praktisk løsning vil være, at den person, der fremover gerne vil være økonomiansvarlig, for tiden bistår den valgte økonomiansvarlige, så denne formelt fortsat udfylder rollen, men altså i det praktiske arbejde bistås af den nye. Det vil svare til, at den økonomiansvarlige også kan have bogføringsbistand til rådighed.

Hvilken forskel er der på en almindelig revisor og en kritisk revisor? Henning Christensen, formand for aalborg Folkedansere, spørger:
Hvilken forskel er der på en almindelig revisor og en kritisk revisor?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Ved ”almindelig” revisor tænkes sikkert på en fagkyndig revisor, som foretager en egentlig regnskabsmæssig revision (review). En kritisk revisor er en ikke-fagkyndig revisor, der på medlemmernes vegne foretager en mere foreningsmæssig revision, som er udtryk for, om de økonomiske beslutninger, bestyrelsen har truffet er rimelige og inden for foreningens formål og generalforsamlingens beslutninger, samt en slags ”bilagskontrol”. De fleste foreninger bruger kun kritisk revision.

Skal digital generalforsamling fremgå af vedtægterne? Flemming Otvald Jensen, formand for Horsens Judoklub, spørger:
Jeg henviser til et skriv bragt af By- og Kulturforvaltningen 18-03-2020, hvor du giver gode råd til generalforsamling og i punkt 6 nævner, at der ikke kan afholdes digital generalforsamling uden, at det fremgår af vedtægterne.

Da vi i Horsens Judoklub har gennemførte vores generalforsamling digitalt, er det vigtigt for mig at afdække, om vi har gjort noget ulovligt, og derfor skal have korrigeret for det.
Jeg har ikke kunnet finde dokumentation for din udlægning nogen steder. Kan du henvise til lovhjemmel, hvori det fremgår, at det skal fremgå i vedtægterne?

Såfremt det er annonceret og varslet rettidigt, kan jeg ikke finde belæg for, at der er noget til hinder for, at man gennemfører en generalforsamling digitalt. Jeg vil dog få det tilføjet til vedtægterne som en mulighed, så der ikke er tvivl i fremtiden.

Steen F. Andernsen, DGI's chefjurist, svarer:
Spørgsmålet er ikke lovreguleret, men det er fast antaget, at det følger af foreningsretlige grundsætninger om afvikling af generalforsamling, at dette kun kan ske digitalt, hvis det fremgår af vedtægterne.
Det skyldes, at det er væsentligt, at medlemmerne forud har haft lejlighed til at forholde sig til dette emne, og at der derfor har været en beslutning om, hvorvidt det er helt eller delvis afvikling digitalt, og hvordan medlemmernes rettigheder sikres ved digital afvikling. Digital generalforsamling kræver altså en ”aftale” med medlemmerne om det, og det sker ved vedtægtsændring.

Men det tilkommer ikke DGI at påse gyldigheden af jeres generalforsamling.

Kørselsgodtgørelse og 60 dages-reglen Morten Nørtoft Seiger, kasserer i Aarhus 1900 Triathlon, spørger:
Vi har drøftet muligheden for at trænere og ulønnede kan få godtgjort kørsel, da vi ikke mener de skal have omkostninger ved at køre for klubben. Vi har både lønnede og ulønnede trænere, og i bestyrelsen er der uenighed om, hvordan jeres Vejledning skal læses. Vi snakker pkt. 4.15 Befordring
Skal det læses som hvis en træner modtager lønninger gennem klubben, så kan træneren ”kun” få udbetalt 1,96 kroner pr. km skattefrit? Eller er det kun mellem hjem og træningssted?

Og havde det været en ulønnet træner, så kan befordringen aflønnes op til 3,52 kroner pr. km skattefrit?

Eller kan lønnede trænere modtage 3,52 kroner taksten, når de kører i klubbens ærinde til for eksempel stævner, kurser, træningslejr mm., som ikke er ”fast træningssted” og er mere uregelmæssig kørsel?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Det er et aftalespørgsmål, om foreningen betaler kørselsgodtgørelse til trænere, lønnede eller ulønnede.

Pkt. 4.15.1 i vores skattevejledning handler om kørselsgodtgørelse til lønnede. Skattesatserne kan anvendes, altså 3,52 kr. pr. km for de første 20.000 km. (og 1,96 kr./km for yderligere kilometer). Det gælder for al kørsel (inden for det aftalte) for foreningen, altså til udebaner mv, men også kørsel fra bopæl til foreningens træningssted.
For kørsel mellem bopæl og foreningens faste træningssted gælder, at denne kørsel i udgangspunktet er at anse som privat kørsel, og den lønnede træner har så skattemæssigt befordringsfradrag for denne kørsel. Men det kan aftales, at træneren for op til 60 dage inden for 12 måneder kan få kørselsgodtgørelse for kørslen mellem bopæl og klubbens faste træningssted (trænerens arbejdssted), og hvis det er aftalt, kan I anvende satsen 3,52 kr./km eller en lavere sats, hvis I ønsker det.
Pkt. 4.15.2 handler om kørselsgodtgørelse til de ulønnede. Her gælder nøjagtig de samme satser, men 60 dages-reglen gælder ikke for de ulønnede, så her kan der gives kørepenge for al kørsel mellem bopæl og foreningens adresse, hvis foreningen ønsker at betale for denne kørsel.

I alle tilfælde gælder, at det skal være kørsel i egen bil, og der skal udarbejdes korrekt kørselsopgørelse.

Omkostningsgodtgørelse eller aflønning Rune Grønkjær, Ribe Badminton Club, spørger:
Vi er ved at genbesøge vores trænerkontrakter. Vi har primært trænere til vores ungdomsafdeling/miniton samt hjælpetrænere. Dem vil vi gerne ’aflønne’ så effektivt som muligt.
Jeg læser flere steder at man kan udbetale udokumenteret godtgørelse til ulønnet trænere op til 5.850 kroner om året. Det vil kunne dække de fleste af vores trænere.

- Vil vi kunne godtgøre til vores trænere på det fulde beløb – altså alle tre kategorier?
- Må man lade det godtgjorte beløb være afhængig af træningsmængde og ancinnietet?
- Er det muligt at gøre det så det ikke bliver administrativt tungt?

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Det er foreningen, der i aftalen med træneren fastlægger, hvor meget der gives i skattefri omkostningsgodtgørelse, blot skal det holde sig inden for hver af de tre maksimale satser, og det forudsætter, at træneren selv afholder udgifter inden for hver af de tre kategorier.
Der er ikke krav om, at alle skal have samme godtgørelse. Godtgørelsen kan altså godt variere inden for de maksimale beløb, men det må aldrig relatere sig til antal timer, for så bliver det omgåelse af reglerne om løn og A-skat. Så på den måde må godtgørelsens størrelse ikke afhænge af træningsmængde, men der er ikke noget i vejen for, at nogle, som gør en stor indsats, får mere i godtgørelse end dem, som yder en mindre indsats.
Hvis I vælger at give løn, følger der nødvendigvis administration med i forhold til A-skat og lignende afgifter/bidrag samt feriepenge.

Indkaldelse til generalforsamling med kort varsel Niels Illemann, kasserer i Raklev GI, spørger:
Vores vedtægter siger 3 ugers indkaldelsesvarsel til generalforsamling.
Kan vi, hvis vi skriver det i indkaldelsen, indkalde med kortere varsel for eksempel 14 dage. Vi vil gerne holde den inden sommerferien.

Steen F. Andersen, DGI's chefjurist, svarer:
Nej, I kan ikke bevidst indkalde med for kort varsel. Så det er bare med at få indkaldt hurtigst muligt med de tre ugers varsel. Der kan være 50 deltagere, og det rækker typisk. Men måske kommer der en af de nærmeste dage en regel, så der til generalforsamling må være flere end de 50.

FAQ om generalforsamlinger

Du kan få svar på flere spørgsmål om foreninger og generalforsamling her.

FAQ om omkostningsgodtgørelse

Her får du svar på flere spørgsmål og svar om skattefri omkostningsgodtgørelse.