Momsvejledning til idrætsforeninger

Skal din forening momsregistreres eller fritages for moms? En vejledning beskriver reglerne.

Vejledningen "Momsmæssige forhold for idrætsforeninger" skal hjælpe kasserere, bestyrelsesmedlemmer og foreningens revisorer med at finde rundt i momsreglerne.

Momsvejledningen

Hæftet ”Momsmæssige forhold for idrætsforeninger – en hjælp til kasserere, bestyrelsesmedlemmer, foreningsrevisorer m.fl.” er udarbejdet af DGI og Dansk Idrætsforbund (DIF) med vejledning fra SKAT. Redaktionen er sluttet i november 2016.

Vejledningen opdateres efter behov. Der er ikke tale om en årlig opdatering.

Vejledningen indledes med et kapitel om momslovens særlige fritagelsesbestemmelse. Bestemmelsen betyder, at bl.a. amatøridrætsforeninger kan vælge ikke at være momsregistreret, selv om de har indtægter, der ellers ville være momspligtige. Det vælger flertallet af idrætsforeninger.

Er du i tvivl, om fritagelse er det rette valg for din forening, får du her et uddrag af hæftets kapitel om momsfritagelse. Et link til hele hæftet finder du i boksen ”Momsvejledning.”

Hvem kan undgå at være momsregistreret?

Det er kun almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, der kan undlade at lade sig momsregistrere. Inden for idrætsområdet betragtes amatøridrætsarbejde som et almennyttigt formål.

Foreningens egen vurdering

Det er frivilligt for den enkelte forening, om man vil benytte sig af denne mulighed. Og det er i første omgang den enkelte forening, der selv skal vurdere, om den opfylder betingelserne for at blive momsfritaget (ikke at være momsregistreret).

SKAT er ikke bundet af foreningens vurdering og kan derfor tilsidesætte fritagelsen ved en efterfølgende kontrol.

Støtteforeninger kan ikke fritages

Støtteforeninger, der er selvstændige juridiske enheder med egne vedtægter og generalforsamling, kan ikke gøre brug af momslovens fritagelsesbestemmelse. Det gælder, selv om støtteforeningens formål udelukkende er at støtte moderklubben, som er en amatøridrætsforening.

Eksempler på salg og aktiviteter, der kan være momsfrie:

  • til foreningens medlemmer samt gæstende spillere m.fl. fra foreningsdreven kiosk eller klubcafeteria.
  • Annonceindtægter i klubblad/kampprogram mv.
  • Sponsor- og reklameindtægter.
  • Klubfester og “halballer”.
  • Begrænset salg af udstyr og rekvisitter til foreningens medlemmer inden for “egen” idrætsgren.

Hvilke indtægter og aktiviteter er omfattet?

Idrætsforeninger kan kun være momsfritaget for levering af varer og ydelser i forbindelse med deres aktiviteter, hvis fritagelsen ikke fremkalder konkurrencefordrejning. Det er et krav, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens formål, og at dette kan dokumenteres.

Dokumentationskravet betyder, at SKAT kan forlange at få indsendt foreningens årsregnskab. I praksis er de fleste idrætsforeninger omfattet af bogføringsloven og bogføringsvejledningen. Det betyder, at man er pligtig til at opbevare regnskaber og bilag i 5 år.

Konkurrencefordrejning

Det er en betingelse for at blive fritaget for moms, at foreningens salg af varer og ydelser ikke fremkalder konkurrencefordrejning i forhold til almindelige virksomheder.

Ved vurderingen af dette, skal man først og fremmest se på foreningens priser. Hvis idrætsforeningens salgspriser svarer til markedspriser, vil momsfritagelsen normalt ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund. Man kan således ikke sammenligne salgspriser på varer, der serveres på en beværtning med salgspriser i en forening.

Vurdering skal være et konkret skøn

Det er ikke kun priserne, man skal se på. Også afstand til nærmeste konkurrent, salgets omfang, markedsføring mv. kan være relevant for vurderingen.

Om en idrætsforenings salg fremkalder konkurrencefordrejning, beror således på en konkret, skønsmæssig vurdering.

Der er ikke konkurrencefordrejning, når foreningens salg af varer og ydelser fungerer som en normal service for medlemmerne og gæstende spillere, og foreningen ikke bruger momsfritagelsen til at dumpe priserne.

Salg af forretningsmæssig karakter kan ikke fritages

Hvis en forening har salg af forretningsmæssig karakter, er der tale om almindelig erhvervsmæssig, momspligtig virksomhed. Det gælder, uanset om overskuddet anvendes fuldt ud til et almennyttigt formål.

Hvornår et salg er af forretningsmæssig karakter, vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.I vurderingen indgår

  • Salgsstedets indretning,
  • Åbningstider,
  • Kundekreds,
  • Varesortiment
  • m.v.

Grænse på 50.000 kroner om året

En forening kan på samme tid have aktiviteter, der falder både inden for og uden for fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Hvis foreningen har aktiviteter, der ikke kan omfattes af fritagelsen, dvs. den har salg der skaber konkurrencefordrejning og/eller er af forretningsmæssig karakter), skal foreningen være momsregistreret for sådanne aktiviteter, hvis omsætningen vedrørende disse aktiviteter overstiger grænsen på 50.000 kr. om året.

Men bemærk, at foreningen samtidig kan vælge at gøre brug af den generelle fritagelsesregel i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 for så vidt angår foreningens almindelige drift (dens ”kernevirksomhed”)

Hvornår kan momsregistrering svare sig?

For de fleste foreninger vil det være en fordel ikke at være momsregistreret. Der vil først og fremmest være administrative lettelser forbundet med det, men der kan også være tale om en økonomisk fordel. På side 7 i hæftet ”Momsmæssige forhold i idrætsforeninger” finder du regneeksempler på, hvornår det betaler sig.