Eksperter: Sådan skal idrætsforeninger tilgå politikere

3 eksperter giver deres bud på, hvordan idrætsforeninger kommer bedst og længst i dialog med kommunalpolitikere.

Er der fremgangsmåder, der er bedre end andre, hvis idrætsforeninger ønsker politisk bevågenhed?
Ja, siger eksperter.

For eksempel gælder det om ikke at sætte politikere i en dårlig situation. Hvordan du undgår det, fortæller Benjamin Rud Elberth, politisk rådgiver for en lang række ministerier, regioner, organisationer og politikere.

Det er også en god idé at tage en tur op i helikopteren og udvise forståelse for kommunen som helhed, siger senioranalytiker Malene Thøgersen fra Idrættens Analyseinstitut.

Sidst men ikke mindst påpeger professor Bjarne Ibsen, at idrætsforeninger sig selv en tjeneste ved at forstå og acceptere, at man sjældent får noget foræret kun for sine blå øjnes skyld. Chancen for succes er større, hvis begge parter får noget ud af det. Noget for noget.

God læselyst!

Idrætsforeninger skal medvirke, ikke påvirke

Politisk rådgiver: Hav styr på dit stof og tal ind i politikerens interesse.

Tilføj en smule brødtekst (1).png

Hvis din idrætsforening har en idé, et problem eller et ønske, den gerne vil have en kommunalpolitiker eller kandidat til at forfølge, så er dialog vejen frem. Og det handler om at medvirke, ikke påvirke politikeren.

Det fastslår Benjamin Rud Elberth, der rådgiver en lang række kandidater og organisationer om interessevaretagelse.

”Politikere vil gerne i dialog, men samtidig har politikeren en interesse, idrætsforeningen skal tappe ind i. Det handler om at finde en fælles interesse og ikke kun se på, hvorfor noget er vigtigt for foreningen. Så at medvirke betyder, at man lytter til, hvornår man kan komme med den løsning, politikeren efterspørger.”

Hvis du i stedet for at medvirke prøver at påvirke og presse politikeren til at gå ind for en sag, så sætter du politikeren i en dårlig situation. For eksempel hvis du samler underskrifter ind eller får rigtig mange til at sige det samme.

Det virker voldsomt, og politikere ønsker ikke at blive presset til noget eller give indtryk af, at deres hånd er blevet ført.

”En politiker, der er lyttende og går i dialog, vil blive opfattet som en dygtig politiker. Derfor skal foreningen gå i dialog og komme med løsninger på et konkret problem."

"Hvis I gerne vil have en kunstgræsbane, så skal I kunne anvise, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan lade sig gøre.”

Der er mange ønsker til politikerne, så når jeres forening har et ønske, så er det vigtig at se ønsket i et større billede. Giver det for eksempel flere aktive, eller har andre kommuner løst problemstillingen på en succesfuld måde.

De politikere, som skal forfølge din sag, har brug for fakta, når de skal overbevise deres byrådsgruppe og finde et politisk flertal. Derfor er det vigtigt, at du har styr på din sag og ikke taler i floskler.

”Du skal analysere på kommunens situation og den idé, du kommer med. Hvis kommunen i forvejen har brugt mange penge på foreningstilbud, så nytter det ikke, at I tror, I står først. I skal kunne dokumentere, hvad fordelene er, og hvad giver det af gladere og sundere mennesker. Og det er nok den sværeste del af det.”

Benjamin Rud Elberth slår fast, at det er meget nemmere at gå i dialog med en politiker, end mange lige regner med. Men det kræver meget en-til-en-arbejde.

”I skal på banen inden oktober, hvor valgkampen for alvor går løs. Og politikerne vil gerne vide mere og klædes på. Når politikerne for eksempel skriver deres mærkesager, så vil de gerne have hjælp.”

Hvordan foreningen skal gå i dialog, afhænger af den enkelte politiker.

”Så kend din politiker, og hav respekt. Hvis politikeren for eksempel mest er til mails, og du bliver ved at med ringe, så får I en dårlig dialog. Men tænk på, at kandidaterne til kommunalvalget er helt almindelige mennesker, der helt vildt håber på at blive valgt. Og de leder efter nogen, der kan hjælpe dem.”

Fokuser på dialog frem for kroner og øre

Hav fokus på kultur, geografi og idrætslivets rammer.

Tilføj en smule brødtekst.png

Der er store forskelle i det tilskud, som kommuner giver pr. medlem. I landkommuner er det gennemsnitlige tilskud pr. foreningsmedlem under 25 år på 188 kroner. I en bykommune er beløbet 366 kroner.

Ser man på det laveste og højeste tilskud til børn og unge under 25 år, som kommunerne yder via Folkeoplysningsloven, er forskellen næsten 1.000 kroner.*

De store forskelle giver dog ikke et entydigt billede af, hvor foreningerne får mest for pengene.

Sådan lyder det fra Malene Thøgersen. Hun er senioranalytiker og ph.d. hos Idrættens Analyseinstitut med særligt fokus på folkeoplysningsområdet, og hun opfordrer til en nuancering af diskussionen om, hvad foreningerne har brug for.

”Når man skal fremme et områdes interesse, er det nemt at fokusere på kroner og øre, et højere støtteniveau eller en højere procentsats på lokaletilskudsområdet. Men er det 10 kroner mere i medlemstilskud, der gør den store forskel for foreningerne? Eller er det andre ting?”

For mange foreninger er aktivitetstilskud en kærkommen indtægt, men andre indtægter, for eksempel kontingent, fylder typisk mere i regnskabet.

”Tilskuddet kan især have betydning, hvis det bliver sat ned, så mærker man det som forening i de muligheder, man har. Men tilskud er et lidt ensidigt fokus.”

Blandt andre ting, som har mere vital betydning for foreninger, peger Malene Thøgersen på presset på faciliteterne.

”Det er måske i særdeleshed i de større byer, hvor man også har haft befolkningstilvækst, at man har en særlig udfordring i forhold til at have plads nok.”

Her kan kommuner og foreninger arbejde sammen om bedre udnyttelse af faciliteterne – også i dagtimerne, bedre muligheder for at afbooke timer, der ikke er brug for, og hvor der er behov for det også tage en diskussion om, hvad der er egnede lokaler.

”Det er det muliges kunst at få det bedste ud af de faciliteter, der er, både hvad angår tider og lokaler. Der kan ligge et stort potentiale i at styrke det lokale samarbejde om faciliteter og få skabt en åbenhed og en kultur om booking og afbooking,” siger Malene Thøgersen.

Lettere adgang til forvaltningen, sparring i forhold til nye tiltag, medindflydelse eller selvbestemmelse i forhold til lokaler er andre ting, der kan have give foreningerne gode forhold.

”Hele den kultur, der er i samspillet mellem kommune og foreninger, kan have stor betydning for, hvor godt foreninger trives og for deres motivation til at drive foreningsaktiviteter,” siger Malene Thøgersen.

* Kilde: Undersøgelsen Folkeoplysningen i kommunerne fra Videncenter for Folkeoplysning, 2018

Det er en noget-for-noget situation

Professor: Accepter og forstå, at begge parter skal have noget ud af det.

Tilføj en smule brødtekst (2).png

Omkring halvdelen af alle idrætsforeninger har et samarbejde med en offentlig institution. Men selvom mange har en relation til skoler og institutioner, er det langt fra noget, der fylder for foreningen.

"For langt de fleste idrætsforeninger er det en sideaktivitet og ikke noget, der definerer dem. Idrætsforeningerne ser ikke sig selv som et supplement til den offentlige sektor. Og de offentlige institutioner er jo slet heller ikke afhængige af idrætsforeningerne," siger Bjarne Ibsen, som er forskningsleder og professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

Der er en tendens til, at samskabelse som begreb er blevet pustet op til at fylde mere, end det reelt gør. Men i stedet for at forsøge at skabe forbindelse alle steder, kunne man med fordel dyrke de steder, hvor vi ved, at det virker. Og det gør det først og fremmest i lokalsamfund.

"Det giver god mening for alle parter, at den lokale idrætsforening samarbejder med den lokale skole. Det er meningsfuldt, at foreningen låner skolens faciliteter. Institutionerne har ikke lige så hyppigt et samarbejde, men det kunne de med fordel."

I et samarbejde taler man typisk om at have et fælles mål. Men det er en misforståelse, at parterne behøver at have det for at lykkes. Tværtimod ligger der en styrke i at acceptere, at begge parter skal have noget ud af det.

"Forstå og accepter, at det er en noget-for-noget situation."

"I kan bruge og have glæde af hinanden – men ikke nødvendigvis fordi I vil det samme. I stedet for at forhaste samarbejdet, skal I tage små skridt," siger Bjarne Ibsen.

I det kommercielle har vi forståelse for, at en virksomhed skal have noget ud af et samarbejde. Den tilgang må gerne smitte af på samarbejdet mellem foreninger og offentlige institutioner.

"Lærerne kan lære enormt meget af nogle instruktører, som kan deres kram. Men foreningsinstruktøren kan også lære meget af læreren om det pædagogiske og om at tage sig af de børn, som ikke automatisk deltager."

Privatlivspolitik Cookiepolitik English