Hold trit med de nye aktive

Corona og lockdown har efterladt mange med en sofabagdel. Men ikke alle: For en helt ny gruppe aktive går skovstier og veje tynde.

På papiret er distancen ned i hallen uændret – men alligevel føles vejen længere nu end for et år siden. Virker den tanke bekendt? Så er du ikke den eneste.

Læs også: 64.582 færre medlemmer i DGI’s foreninger i 2020

Mette Eske, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut, og hendes kolleger har siden marts 2020 løbende taget temperaturen på danskernes idrætsvaner. Og tallene taler deres tydelige sprog:

"Vi ser det klart største frafald blandt dem, som normalt er aktive i organiseret sammenhæng som foreninger og aftenskoler. Og det er klart, for aktiviteten lukkede jo ned. Vi havde nok bare forventet, at de substituerede og fandt noget andet."

Men det gjorde de ikke. I foråret var det hele 58 procent af dem, der dyrkede idræt med andre, som prompte stoppede. Til sammenligning var det 21 procent af de selvorganiserede. Og tendensen var den samme ved vinterens nedlukning. De 58 procent overraskede forskerne: 

"Vi havde måske troet, at vi var aktive for motionens skyld. Derfor kunne man have forventet, at dem der spiller fodbold, bare snørede løbeskoene, men de stoppede bare. Det viser med tydelighed, at frem for motion, så er det rammen om og det sociale omkring aktiviteten, der betyder noget for vores motionsvaner," siger Mette Eske.

En ny bevægelse

Selvom man skulle synes, at coronaen netop har lært os, at vi ikke kan spå om fremtiden, så overrasker tallene alligevel. I en tid hvor nedlukning og forsamlingsforbud har begrænset mange, er en gruppe inaktive siden marts blevet aktive.

"De nye aktive er især voksne i 20’erne og 30’erne og de har simpelthen set nedlukningen som en god anledning til at komme ud. Vandreture er generelt eksploderet. Og det er det nok særligt, fordi det har været den eneste måde, vi har kunnet være sociale på. Så det sociale betyder nok mere, end vi gik og troede," siger Mette Eske.

Alene det sidste halve år er antallet af danskere, der vandrer, steget fra 44 til 68 procent. Det er selvfølgelig en tendens, som er præget af de restriktioner, der giver mange hjemmearbejde eller hjemsendelse. Alligevel er Mette Eske optimistisk omkring de nye aktives fremtid:

Vi kan se, at nogle af de nye aktive startede i juni eller september og de er stadig aktive i februar. Så de er faktisk ret vedholdende

Mette Eske, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut

Overskuddet er væk

Mens nogen har fundet fornyet energi i en gåtur, er mange andre desværre ved at løbe tør for selvsamme. Og det skal foreningerne have øje for, hvis de med store armbevægelser slår dørene op til åbningsfest:

"Da vi spurgte danskerne under forårets nedlukning, hvorfor de ikke var aktive, var den primære årsag, at aktiviteten var lukket ned. I februar var årsagen snarere manglende overskud. Og det kan om noget gøre det svært at komme i gang igen. For nogen har pausen varet et år, og så bliver det ekstra svært at få snøret skoene."

Danskerne og særligt familierne har det seneste år fået øjnene op for naturen, skovene og strandene. Og det er oplagt at være aktive sammen med sine børn i en travl hverdag. Men om tendensen med vandreture og mere natur fortsætter, er svært at spå om.

"Vi kan ikke sammenligne dem, der var aktive før krisen, og dem, som er blevet aktive under krisen. For det er to vidt forskellige grupper. Og de nye aktive har ikke tidligere søgt foreningsfællesskabet, men derfor kan det jo godt være, at de gør det på sigt, hvis foreningerne imødekommer de fleksible træningstilbud og muligheden for selvtræning."