Dyk ned i vores forskellige temaer

• Mental sundhed og trivsel

  I løbet af de seneste 10 er der sket en markant stigning i andelen af piger, der mistrives. 33% af piger mellem 16-24 år scorer lavest på den mentale helbredsskala og 52% af pigerne i samme aldersgrupper, angiver daglige stresssymptomer[1]

  Samtidig er forbruget af skærm og sociale medier øget markant. Det har haft en tydelig indvirkning på kravet af tilgængelighed og dermed en reduceret pause og fritid. Det forøgede skærmbrug har derudover haft en stor indvirkning på en mere stillesiddende hverdag med inaktivitet samt negative konsekvenser for søvn og selvværdet[2].

  Hvad ved vi styrker den mentale sundhed?
  Opskriften på mental sundhed er simpel; ny forskning peger på tre ingredienser, der fremmer glæden i hverdagen[3]:
  
  Glæden styrker, når vi:

  • Gør noget aktivt (fysisk, mentalt og socialt)
  • Gør noget sammen ( føle et tilhørsforhold)
  • Gør noget meningsfuldt (bidrage med hjælp eller føle at man udvikler sig)

  Foreningslivet har potentiale til at motivere flere til at blive og trives, ved at skabe større tilhørsforhold og meningsfuldhed.

  Man kan øge oplevelsen af at høre til i fællesskabet (BELONG) ved at tage godt imod nye medlemmer og frivillige - her er 5 konkrete tips:

  • Hav en velkomstvært som fx giver en rundvisning
  • Fortæl om uskrevne regler
  • Lær hinandens navne at kende
  • Hav en træningsbuddy, der hjælper nye godt på plads
  • Afslut træning fælles og inddrag feedback fra nye

  Man kan øge oplevelsen af at kunne bidrage til fællesskabet (COMMIT) ved at styrke fællesskabskulturen på holdet - her er 5 konkrete tips:

  • Start og slut altid fælles
  • Lav små lege og øvelser, der bringer smilet frem
  • øv jer på at fejle sammen, så det bliver naturligt at lave fejl. Bliv inspireret her
  • Lav makkerpar på forhånd, så deltager blandes så meget som muligt
  • Giv deltagerne små opgaver i træningen, så de har en rolle og føler sig betydningsfulde

  [1] https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

  [2] https://www.vive.dk/da/udgivelser/digitalt-mediebrugs-betydning-for-sociale-relationer-faellesskaber-og-stress-blandt-unge-18897/?utm_campaign=Unges%20brug%20af%20digitale%20medier%20kan%20styrke%20f%C3%A6llesskaber,%20men%20kan%20ogs%C3%A5%20v%C3%A6re%20stressende&utm_medium=newsletter&utm_source=VIVEs

  [3] https://psy.ku.dk/abc/hvad-er-abc/

• Faciliteter og facilitering

  Det gode idrætsmiljø kræver gode rammer og rammer skabes på flere måder. De fysiske rammer kan være med til at understøtte de sociale rammer, og det gælder både på banen, men også på arealerne rundt om selve idrætsaktiviteten. Undersøgelser viser, at de formelle sociale rammer såsom omklædningsrum, klublokale, cafeteria også spiller en rolle for god trivsel og fællesskabet i foreningen. Som forening gælder det derfor om at få sat de fysiske rammer i spil på en god måde for at gøre idrætsfaciliteten til et socialt mødested.

  Første step er at inddrage pigerne i foreningen i indretningen af klublokale, omklædningsrum og andre opholdssteder uden for banen

  • Gå en tur sammen med pigerne i hallen, omkring banen eller på anlægget
  • Lad pigerne komme med idéer til ønsker eller forbedringer

  Næste skridt er at inddrage forældregruppen og lave nye strukturer for træningstiden, som inviterer til at hænge ud før og efter træningen

  • Omlæg jeres træningstider, så I har tid til at klæde om og gå i bad
  • Bed alle trænere opfordre til at benytte omklædningsrum sammen på holdet
  • Start og afslut træningen i klublokalet eller cafeteriet

  Det kan tage tid at ændre vaner, som er med til at skabe det gode idrætsmiljø, der ligger rundt om selve aktiviteten. Derfor er det vigtigt at handle på pigernes ønsker, når der kommer nye årgange op i ungdomsrækkerne, så den gode kultur bliver givet videre til flere i foreningen.

  Kilder:

  CUR 2022

  Lokale og Anlægsfonden temaside "Piger, ungdomsliv og faciliteter"

• Rollemodeller

  Vi ved fra undersøgelser, at piger opsøger samtale og dialog med træneren på deres hold mere end drengene. Vi ved også, at de er mere udfordret på oplevelsen af at have tid til fritidsaktiviteter i idrætsforeningerne, samt at præstations- og perfekthedskultur fylder meget for dem.

  Vi ved samtidig også, hvor stor betydning træneren har for træningsfællesskabet, og hvordan kvaliteten af relationen mellem træner og sportsudøver kan styrke oplevelsen af sportsglæde i ungdomssport.

  Når vi understøtter de gode rollemodeller for pigerne i idrætsforeningerne, styrker vi også udviklingen af den gode mentale trivsel.

  Som forening er det derfor interessant at kigge på de rollemodeller, som pigerne møder og generelt udtrykker et behov for.

  Her kommer nogle konkrete råd, som I kan arbejde videre med i idrætsforeningerne:

  • Sørg for, at der er pige/kvindelige instruktører, bestyrelses- og udvalgsmedlemmer: Det er ikke kun på banen, at det er vigtigt, at pigerne har nogle af spejle sig i. Det er også andre steder i foreningen, hvor de møder kvindelige rollemodeller, som kan gøre, at de selv for øjnene op for bestyrelses- og udvalgsarbejde.
  • Sørg for, at de yngre piger træner tæt ved de større piger: På den måde kan de se en motivation for at fortsætte. Lad eventuelt de ældre piger besøge de yngre piger – lad dem lave en opvarmning for dem og styrk relationerne på tværs.
  • Sørg for at kommunikere med billeder af piger/kvinder, som er nemme at spejle sig i: Dette gælder både på sociale medier, hjemmeside, flyers og andre steder, hvor pigerne, særligt første gang, møder foreningen og det hold, de er interesserede i at gå på.
  • Og til sidst: Lyt til pigerne! Piger og kvinder er forskellige og vil noget forskelligt med deres sport, og de vil gerne snakke om det. Sørg derfor for, at jeres trænere og rollemodeller er klædt på og klar til at tage individuelle snakke med pigerne, så de føler sig set og hørt. Forvent ikke, at pigerne kommer til træneren - det er op til foreningen og træneren eller instruktøren at facilitere snakken i første omgang.

  Foreningseksempel – rekruttering af hjælpetrænere​ til Københavns Håndboldklub:

  Brug af konceptet 'Fælles Trænerdag': I stedet for almindelig træning var der fælles ”trænerdag”, hvor alle på u15-årgangen blev instrueret i rollen som hjælpetræner. Det resulterede i, at 13 ud af 15 deltagere ville prøve at være hjælpetrænere på børnehold ugen efter. Fem er stadig hjælpetrænere og to trænere på de helt små hold. ​Læs mere om 'Fælles Trænerdag' og hvilken betydning det kan have for de unge i jeres forening her: Skal der være flere trænere i din forening? (dgi.dk)

   ​

  Kilder:

  Gode idrætsmiljøer for piger | CUR (2018)

  https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Fritidsfaelleskab/Mentalt-Sundhedsfremmende-Fritidsfaellesskab.ashx (maj 2023)