Se eller gense webinar om foreningernes udfordringer i Corona-krisen

Næsten 500 foreningsrepræsentanter deltog i et webinar omkring foreningernes udfordringer i den aktuelle Corona-krise. Her kan du se og høre optagelsen af webinaret.

Hvad er det for udfordringer, foreningslivet møder i denne sundhedskrise? En del af de mange spørgsmål fik repræsentanterne svar på i DGI's webinar. Foto: Colourbox

Force Majeure? Kontingentopkrævninger? Skal trænerne have løn, når foreningen ligger stille?

Ubesvarede spørgsmål og udfordringer er der rigeligt af i foreningslivet i den aktuelle Corona-krise.

På et webinar torsdag den 2. april havde repræsentanter for foreningslivet mulighed for at få svar på en lang række af de spørgsmål, de sidder med i vores online webinar.

DGI's juridiske chef, advokat Steen F. Andersen, kom i løbet af seancen ind på forskellige emner i forhold til det, der optager foreningslivet lige nu.

Webinaret blev optaget, så kan se eller gense det her.

Udover Steen F. Andersen deltog Seffan M. Christensen (Stud.jur.) og Anders Rørtoft-Madsen (konsulent) i DGI's panel til webinaret.

Berigtigelse til betaling af leje af lokaler:

Vores jurist har denne tilføjelse til punktet om betaling af leje mm:

Hvis en forening er forpligtet til at betale leje eller anden brugerbetaling for lokaler, og dermed også under Corona-krisen har lokaleudgifter, kan foreningen forventet at modtage uændret lokaletilskud. Men hvis foreningen ikke er forpligtet til at betale for brugen af lokalerne eller har en aftale med ejeren om ikke at skulle betale, kan foreningen ikke få lokaleudgiftsrefusion af denne ikke afholdt udgift.