Idrætten ramt af kommunalt anlægsloft

71 procent af kommunerne mener, at anlægsloftet står i vejen for flere idrætsaktive danskere. En statslig pulje til blandt andet flerfunktionelle faciliteter kan være løsningen.

Utidssvarende og nedslidte idrætsfaciliteter forhindrer, at flere dyrker idræt og motion. Foto: Jens Astrup (arkivfoto)

65 procent af kommunerne oplever et renoveringsefterslæb på idrætsområdet. Og 71 procent vurderer samtidig, at en modernisering og renovering af idrættens fysiske rammer kan få flere danskere til at være idrætsaktive. Det viser en rundspørge fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) hos landets kommuner.

Et kommunalt fokus på idrætsfaciliteter står derfor højt på DGI og DIF’s ønskeliste i de igangværende forhandlinger mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2019.

Rammerne for fysisk aktivitet skal være tidssvarende

Et større kommunalt fokus på idrætsfaciliteter kan vise sig gavnligt for DIF, DGI og regeringens vision ’Bevæg dig for livet’, hvis målsætning er, at 50 procent af danskerne dyrker idræt i en forening i 2025, mens 75 procent er fysisk aktive.

Charlotte Bach Thomassen peger på, at DGI og DIF sammen med regeringen har en vision om at skabe verdens mest fysisk aktive befolkning. Derfor har både DGI’s landsdelsforeninger og DIF’s specialforbund over en periode udviklet nye idrætstilbud til danskerne.

"Desværre viser den kommunale rundspørge, at vores vision og fleksible aktivitetstilbud på nuværende tidspunkt ikke går hånd i hånd med idrætsfaciliteterne i kommunerne, som er ramt af anlægsloftet. For at få aktive borgere, så skal rammerne for fysisk aktivitet være tidssvarende, indbydende og i nærheden af hjemmet,” siger Charlotte Bach Thomassen.

DGI og DIF foreslår en statslig pulje

DGI og DIF foreslår, at der etableres en statslig pulje til blandt andet flerfunktionelle faciliteter, hvilket bakkes op af 73 procent af kommunerne.

Puljen skal bruges til at udnytte kvadratmeterne bedre og skabe rum, som ikke kun er målrettet idrætten, men også andre kultur- og borgertilbud i kommunerne. Forslaget om en statslig pulje bygger på erfaringer fra den tidligere kvalitetsfond, hvor kommunerne ikke prioriterede idrætsfaciliteter i tilstrækkelig grad uden tilskud fra staten.

Bedre idrætsrammer kræver ikke kun kommunale, men også statslige midler, der kunne komme fra en øremærket pulje i kommuneaftalen mellem KL og regeringen.

”Idræt bør ses i et totaløkonomisk perspektiv i de kommende års kommuneaftaler, og derfor bør der reduceres i det store renoveringsefterslæb på idrætsområdet. Hvis bygninger udnyttes maksimalt, kan der skabes flere, bedre og mere fleksible kultur- og idrætstilbud, og samfundet sparer penge på den lange bane. Det handler om at etablere flere forskellige aktiviteter i eksisterende haller, skabe selvbetjeningsløsninger og udnytte kommunernes nybyggeri og uderum mere optimalt. Der er mange gode eksempler, men der skal være flere af dem, hvis kommunerne vil have fysisk aktive og dermed sundere borgere, som over tid vil skabe besparelser på sundhedsbudgetterne”, siger Thomas Bach, der er næstformand i DIF.

Om undersøgelsen

  • Alle kultur- og fritidschefer i landets 98 kommuner har modtaget et spørgeskema i april 2018
  • 48 kultur- og fritidschefer – svarende til cirka 50 procent – har svaret
  • De har svaret på spørgsmål om renoveringsefterslæb, idrætsaktive, anlægsloft, statslige puljer, samarbejde på tværs af forvaltninger og energiinvesteringer
  • Se den kommunale rundspørge og eksempler på flerfunktionelle faciliteter via dif.dk