Corona og økonomiske konsekvenser – hvad gør du som idrætsforening?

Coronavirus har ført til aflysninger og meget andet i idrætsforeningerne. DGI’s jurist giver gode råd om, hvad idrætsforeninger skal gøre i forhold til de økonomiske konsekvenser.

Aktiviteter, træning og arrangementer aflyses i idrætsforeningerne på grund af corona-situationen. Få DGI Juras råd til, hvordan idrætsforeningen skal håndtere det. Foto: Simon Jeppesen (arkiv)

Corona-situationen rejser mange spørgsmål i idrætsforeningerne. Både når det gælder aflysninger af arrangementer og aktiviteter og i forhold til muligheden for økonomisk kompensation.

Her får du DGI Juras gode råd om blandt andet: 

  1. Hvilke idrætsarrangementer er ramt af force majeure
  2. Aflyste arrangementer – hvad gør du?
  3. Udsatte arrangementer – hvad med deltagerbetaling?
  4. Løsninger indskrevet i aftaler
  5. Aflysninger af almindelige medlemsaktiviteter
  6. Mulighed for økonomisk kompensation fra staten

A. Kompensation for aflyste arrangementer. 

B. Midlertidig lønkompensationsordning

C. Kompensationsordningen for faste udgifter

1. Hvilke idrætsarrangementer er ramt af force majeure

Der er tale om force majeure, når idrætsforeninger aflyser arrangementer og aktiviteter for at medvirke til, at udbredelsen af Coronavirus begrænses mest muligt. Det vurderer DGI’s jurist Steen F. Andersen.

Udtrykket force majeure bruges juridisk, når der sker noget helt ekstraordinært, som ingen af parterne har indflydelse på. Dette medfører, at en eller begge parter ikke kan gøres ansvarlig for den manglende opfyldelse af kontrakten. 

DGI Jura vurderer, at allerede fra 6. marts var der tale om force majeure i forhold til de arrangementer, hvor der var over 1.000 deltagere, og sikkert også for mindre arrangementer, hvor særligt udsatte ville være blandt deltagerne.

Med Folketingets vedtagelse af hastelove mod corona 12. marts blev forholdene skærpet, og der er tale om force majeure, når idrætsforeningerne må aflyse arrangementer og aktiviteter for at undgå at corona-smitten spreder sig.

2. Aflyste arrangementer - hvad gør du?

Betaling og tilbagebetaling ved force majeure er komplekse juridiske emner, og det er svært at give entydige svar. Det følgende er derfor generelle svar.

Deltagerbetaling og tilbagebetaling

Deltagere skal ikke skal betale for et arrangement, der ikke gennemføres. Så aflyses et løb, en gymnastikopvisning eller et foredrag, skal en person, der har tilmeldt sig, ikke betale. Har deltagerne forudbetalt, skal der ske tilbagebetaling.

Men hvis det af deltagerbetingelserne fremgår, at der ikke betales penge tilbage eller at deltageren kan deltage, hvis arrangementet udsættes, gælder det.

Når idrætsforeningen aflyser et arrangement, er den ikke erstatningsansvarlig. Det vil sige den skal ikke dække udgifter, som en tilmeldt person har haft til transport, overnatning med videre, som personen ikke kan annullere.

Betaling til faciliteter og afviklingssteder

Det er idrætsforeningen som arrangør, der er ramt af force majeure, og derfor ikke kan benytte den facilitet, der var booket. Alligevel må foreningen betale den aftalte pris til faciliteten eller afviklingsstedet, også selvom faciliteten ikke benyttes.  

Der skal dog ske et fradrag for sparede omkostninger, og foreningen skal ikke betale for det salg af fødevarer og drikkevarer, som afviklingsstedet går glip af.

I mange situationer er faciliteten eller afviklingsstedet dog også selv ramt af force majeure og må meddele idrætsforeningen, at stedet ikke kan benyttes. I så fald kan afviklingsstedet ikke kræve nogen betaling.

Hvis både idrætsforening og afviklingsstedet er ramt af force majeure, er det ikke afgørende, hvem af de to parter der først aflyser over for den anden part.

Det er derfor vigtigt for parterne, at være i en dialog om de økonomiske konsekvenser.

Betaling til leverandører  

Idrætsforeningen skal betale for aftaler med leverandører, for eksempel af tidtagningsudstyr til et løb eller af udsmykning til en gymnastikopvisning eller et musikband til en fest – også selvom arrangementet ikke kan afvikles. De pågældende leverandører har krav på den aftalte betaling, dog med fradrag af sparede omkostninger.

Hvis leverandøren også selv er ramt af force majeure, og derfor ikke kan levere, kan leverandøren ikke kræve betaling.

Relation til sponsorer

En sponsor er ikke forpligtet til at betale det aftalte sponsorbeløb, hvis sponsoren ikke får reklameværdi, fordi arrangementet aflyses.

3. Udsatte arrangementer - hvad med deltagerbetaling?

Idrætsforeningen kan formentlig ikke blot udsætte et arrangement og meddele de tilmeldte, at de ikke får penge tilbage, men kan deltage, når arrangementet gennemføres.

Hvis arrangementet udsættes kan de tilmeldte få tilbud om at deltage på den nye dato, og det vil mange forhåbentlig gøre brug af. Med hvis de tilmeldte ikke kan eller vil deltage på et senere tidspunkt, så har idrætsforeningen pligt til at betale pengene tilbage.

4. Løsninger indskrevet i aftaler

Det er muligt, at situationen med force majeure allerede er tænkt ind, når man laver en aftale. Ligesom idrætsforeninger kan lave aftaler, efter corona-situationen og force majeure er blevet aktuel.

Allerede indgået aftale

Hvis idrætsforeningen har  indgået en aftale, der indeholder en formulering om force majeure, så gælder denne formulering. Ofte vil en sådan bestemmelse dog mest have til formål at afklare, hvad der er force majeure, og så vil virkningen af force majeure ofte flugte med de almindelige regler, som er omtalt ovenfor. Hvis også virkningen af force majeure er omtalt, gælder dette.

Aftale om løsninger efter force majeure er opstået

Har idrætsforeningen indgået en aftale, der bliver påvirket af force majeure, så er det en rigtig god ide at indlede en dialog med den pågældende part. Der vil formentlig være forståelse for, at alle har glæde af at finde fælles og mindelige løsninger i en svær situation.  En fælles løsning eller et kompromis giver mulighed for en hurtig afklaring, og at der kan være hensyn til likviditet, som parterne kan drøfte.

Anbefalingen er også, at idrætsforeningen ikke betaler regninger, uden først at gå i dialog.  

Nye aftaler om kommende arrangementer

Når idrætsforeningen fremadrettet indgår nye aftaler, så er det en god idé at være opmærksom på corona-situationen. Ellers kan foreningen ikke påberåbe sig force majeure.

Derfor er det meget vigtigt, at der i aftaler for arrangementer den kommende tid er skrevet en klausul om, at foreningen kan aflyse, hvis corona-situationen stadig gør det relevant, og at ingen af parterne kan stille økonomiske krav over for den anden part.

Om det også skal gælde i forhold til deltageres betaling, må vurderes af foreningen.

5. Aflysning af almindelige medlemsaktiviteter

DGI har fra 11. marts opfordret alle idrætsforeninger til at aflyse alle arrangementer både indendørs og udendørs. Det har betydning for både medlemmer og trænere

Medlemmer – kan de få kontingentet retur?

Medlemmer kan ikke kræve at få en del af kontingentet retur, fordi foreningens aktivitet er stoppet i en periode, så medlemmerne ikke kan træne eller for eksempel deltage i en opvisning eller en holdkamp. Kontingentet er udtryk for en betaling for det at være medlem i en idrætsforening, og ikke for en specifik ydelse.

Situationen i en idrætsforening er derfor anderledes end kunders forhold i kommercielle fitnesscentre.

I idrætsforeninger med fitness eller fitnessforeninger gælder det samme som i alle andre foreninger. Der skal altså ikke ske nogen tilbagebetaling af medlemsbetalinger som følge af, at foreningens aktivitet i en periode er aflyst grundet Coronavirus-situationen.

Der kan være enkelte foreninger, der har valgt at have både traditionelle medlemsskaber og andre ordninger, f.eks. klippekort. I forhold til klippekortordninger og lignende kan det overvejes, om der skal være en forlængelse af den periode, der er betalt for, eller der skal være tilbagebetaling.

Trænere med løn – skal de have løn?

Det afhænger af ansættelsesforholdet, om en træner, der normalt får løn, også skal have løn i den periode, han/hun ikke kan arbejde i idrætsforeningen. Det bemærkes, at en træner ikke er omfattet af funktionærloven og normalt heller ikke af overenskomst.

En træner, der har fast ugentlig arbejdstid, har krav på sin sædvanlige løn, selvom han i denne force majeure-situation ikke skal arbejde. En træner, der kun skal arbejde i det omfang han bliver bedt om det (”løsarbejde”) har ikke krav på løn, da han jo ikke kaldes på arbejde.

Ledere og trænere med omkostningsgodtgørelse

En del idrætsforeninger gør brug af den skattefri omkostningsgodtgørelse til ledere og trænere. Omkostningsgodtgørelse har ikke karakter af løn, men af godtgørelse for afholdte, men ikke dokumenterede omkostninger. Derfor skal der ikke ske nogen reduktion af den aftalte godtgørelse. Men der skal selvfølgelig ikke betales kørselsgodtgørelse for kørsel, der ikke er foretaget.

6. Mulighed for økonomisk kompensation fra staten

A. Kompensation for aflyste arrangementer

Staten har besluttet, at der bliver en kompensationsordning. Denne administreres af Erhvervsstyrelsen.

Find fakta, spørgsmål og svar om kompensationsordningen 

Med ordningen gives der kompensation til arrangører, der har tab ved aflysning af arrangementer. Foreløbig er ordningen tiltænkt arrangementer med 1.000 eller flere deltagere, dog også arrangementer med 500 eller flere deltagere i risikogrupper. Det overvejes, om ordningen skal gøres bredere.

Der kan ansøges til kompensationsordningen fra 20. marts.

Det er ikke en pulje, der fordeles ud fra først til mølle-princippet, men en kompensationsordning, der dækker tab for alle de arrangører, der opfylder kriterierne. En kompensation dækker kun mod underskud.

Det betyder, at manglende indtægter og afholdte udgifter, kun dækkes i det omfang arrangementet gav underskud. Hvis arrangementet giver et mindre overskud end ellers, eller hvis arrangementet går i nul, så dækkes det manglende overskud ikke.

Ved opgørelsen af udgifter til arrangementet kan der både indregnes de direkte lønudgifter for medarbejdere, der udelukkende arbejder med arrangementet, dels en andel af lønomkostninger for de medarbejdere, der har haft arrangementet som en af flere opgaver.

Det er et krav, at ansøgningen om kompensation er ledsaget af dokumentation for, at arrangøren ikke har forsikringsdækning for aflysningen. De kollektive forsikringer (idrættens forsikringer), som DGI og DIF har tegnet i Tryg, omfatter ikke en dækning for driftstab ved aflysning af arrangementer. Det er derfor kun, hvis foreningen selv har tegnet en sådan forsikring, at der er en sådan dækning.

Her kan du se og hente Trygs dokument vedr. de fælles forsikringer

B. Midlertidig lønkompensationsordning

Regeringen har 15. marts indgået en trepartsaftale med arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne. Ordningen indfører en lønkompensationsordning for perioden 9. marts til 9. juni 2020. Ordningen forventes at åbne 25. marts. En idrætsforening med et CVR-nummer er i denne sammenhæng at sidestille med en virksomhed og kan derfor benytte ordningen. 

Ordningen medfører en kompensation fra staten til arbejdsgivere, der må hjemsende medarbejdere i stedet for at skulle afskedige et vist antal medarbejdere.

Læs mere om ordningen 

DGI er løbende i tæt dialog med Regeringen, myndigheder og andre for at varetage idrættens interesser i forhold til corona-situationen.  

C. Kompensationsordningen for faste udgifter

Denne ordning er ikke åben for ansøgninger endnu, og de nærmere kriterier er endnu ikke fastlagt.

Erhvervsstyrelsen har foreløbig omtalt ordningen her

Bl.a. fremgår det, at en virksomhed/forening kan søge ordningen, hvis den forventer omsætningsnedgang på mindst 40 % i tremåneders-perioden (9. marts til 9. juni). De faste udgifter skal i denne periode udgøre mindst 25.000 kroner.

Det er kun en nærmere bestemt andel af de fast udgifter, der dækkes. Det er altså ikke dækning for de mistede indtægter, men en dækning for faste udgifter som husleje, eventuel leasingudgift til f.eks. kopimaskine, abonnement til telefon og internet og andre faste udgifter, der bygger på aftaler.

Der er sket en ændring i epidemiloven, så den tidligere erstatningsregel ved indgreb er ændret. Det betyder, at der kun er pligt til at yde erstatning, når der er tale om indgreb, der har karakter af ekspropriation. Det har sammenhæng med, at Folketinget og regeringen i stedet benytter politisk besluttede hjælpepakker som redskab.

DGI Jura gør opmærksom på, at der er tale om vejledninger, og at der er tale om komplekse juridske emner. DGI Jura kan ikke gøres juridisk ansvarlig for indholdet.


Opdateret 19. marts 

Opdateret 23. marts

Opdateret 25. marts