Corona og økonomiske konsekvenser – hvad gør du som idrætsforening?

DGI’s jurist giver gode råd om, hvad idrætsforeninger skal gøre i forhold til de økonomiske konsekvenser.

Aktiviteter, træning og arrangementer har været aflyst i idrætsforeningerne på grund af corona-situationen. Få DGI Juras råd til, hvordan idrætsforeningen skal håndtere det. Foto: Simon Jeppesen (arkiv)

Corona-situationen rejser mange spørgsmål i idrætsforeningerne. Både når det gælder aflysninger af arrangementer og aktiviteter og i forhold til muligheden for økonomisk kompensation.

Her får du DGI Juras gode råd om blandt andet: 

  1. Hvilke idrætsarrangementer er ramt af force majeure
  2. Aflyste arrangementer – hvad gør du?
  3. Udsatte arrangementer – hvad med deltagerbetaling?
  4. Løsninger indskrevet i aftaler
  5. Aflysninger af almindelige medlemsaktiviteter
  6. Mulighed for økonomisk kompensation fra staten

A. Kompensation for aflyste arrangementer. 

B. Midlertidig lønkompensationsordning

C. Kompensationsordningen for faste udgifter

D. Målrettet kompensationsordning for faste omkostninger for visse virksomheder

E. DIF og DGI's coronahjælpepulje. Særlig kompensationsordning for idræts- og foreningslivet

F. Sommerpuljen. Ekstraordinær pulje til sommertiltag i idrætsforeningerne

7. Folkeoplysningsmidler

1. Hvilke idrætsarrangementer er ramt af force majeure

Der er tale om force majeure, når idrætsforeninger aflyser arrangementer og aktiviteter for at medvirke til, at udbredelsen af Coronavirus begrænses mest muligt. Det vurderer DGI’s jurist Steen F. Andersen.

Udtrykket force majeure bruges juridisk, når der sker noget helt ekstraordinært, som ingen af parterne har indflydelse på. Dette medfører, at en eller begge parter ikke kan gøres ansvarlig for den manglende opfyldelse af kontrakten. 

DGI Jura vurderer, at allerede fra 6. marts var der tale om force majeure i forhold til de arrangementer, hvor der var over 1.000 deltagere, og sikkert også for mindre arrangementer, hvor særligt udsatte ville være blandt deltagerne.

Med Folketingets vedtagelse af hastelove mod corona 12. marts blev forholdene skærpet, og der er tale om force majeure, når idrætsforeningerne må aflyse arrangementer og aktiviteter for at undgå at corona-smitten spreder sig.

Forsamlingsforbud

Forbuddet mod større arrangementer, dvs. + 500-deltagere kommer til at gælde til og med 31. oktober 2020.

Fra 19. september blev forsamlingsforbuddet sænket til max 50 personer i hele landet, foreløbig frem til og med 4. oktober. 

Max 50-reglen gælder ikke for afholdelse af udvalgte fritidsaktiviteter som lejre, fodboldskoler og camps for børn og unge op til 25 år.

Og den gælder ikke for f.eks. børnehaver og skoler, heller ikke de arrangementer for børnehaver og skoler, som foreninger står for.

En anden undtagelse fra reglen om max 50 personer er arrangementer og møder, hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned. Heri omfattes møder og generalforsamlinger i idrætsforeninger og idrætsorganisationer. Deltagerne skal have faste pladser og retning mod talerstol/podie. 

Reglerne betyder, at der kan holdes generalforsamlinger i foreningslokaler med flere end 50 deltagere, blot de generelle retningslinjer overholdes, hvilket bl.a. indebærer afstand på 1 m mellem deltagerne og 2 m2-gulvareal pr. deltager samt hygiejneretningslinjerne. Reglen om, at en forsamling ikke må have flere end 500 deltagere, gælder også for generalforsamlinger og andre siddende arrangementer.

Det kan også afvikles idrætsbegivenheder med max 500 deltagere og tilskuere. Men muligheden, der blev indført 8. september om at have flere end 500 deltagere til motionsidrætsarrangementer og f.eks. Superligakampe, kommer foreløbig ikke i brug. 

28. august 2020 har et politisk flertal indgået aftale om ”Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv”. Aftalen indebærer bl.a., at der inden udgangen af september skal ses på, om max. 100-reglen kan lempes før 31. oktober. Aftalen indebærer også, at sektorpartnerskaber kan forhandle særlige undtagelser fra forsamlingsforbud. Det giver mulighed for, at DGI og DIF kan forhandle med myndighederne om, at der inden for idrætslivet bliver særlige muligheder.

Der er åbnet for indendørs idræt. Dette er udmøntet i bekendtgørelse nummer 791 fra 7. juni 2020, så alle lokaler, der benyttes til idræt må holdes åbne. I praksis skal det ske under retningslinjer, som DGI og DIF er med til at fastlægge i samarbejde med myndighederne.

Der er med virkning fra 19. september indført krav om brug af mundbind på serveringssteder. Disse regler gælder også for bl.a. cafeterier i haller og klubhuse, hvor der serveres mad og drikkevarer. Reglerne gælder til og med 4. oktober 2020.

2. Aflyste arrangementer - hvad gør du?

Betaling og tilbagebetaling ved force majeure er komplekse juridiske emner, og det er svært at give entydige svar. Det følgende er derfor generelle svar.

Deltagerbetaling og tilbagebetaling

Deltagere skal ikke skal betale for et arrangement, der ikke gennemføres. Så aflyses et løb, en gymnastikopvisning eller et foredrag, skal en person, der har tilmeldt sig, ikke betale. Har deltagerne forudbetalt, skal der ske tilbagebetaling.

Men hvis det af deltagerbetingelserne fremgår, at der ikke betales penge tilbage eller at deltageren kan deltage, hvis arrangementet udsættes, gælder det.

Når idrætsforeningen aflyser et arrangement, er den ikke erstatningsansvarlig. Det vil sige den skal ikke dække udgifter, som en tilmeldt person har haft til transport, overnatning med videre, som personen ikke kan annullere.

Betaling til faciliteter og afviklingssteder

Det er idrætsforeningen som arrangør, der er ramt af force majeure, og derfor ikke kan benytte den facilitet, der var booket. Alligevel må foreningen betale den aftalte pris til faciliteten eller afviklingsstedet, også selvom faciliteten ikke benyttes.  

Der skal dog ske et fradrag for sparede omkostninger, og foreningen skal ikke betale for det salg af fødevarer og drikkevarer, som afviklingsstedet går glip af.

I mange situationer er faciliteten eller afviklingsstedet dog også selv ramt af force majeure og må meddele idrætsforeningen, at stedet ikke kan benyttes. I så fald kan afviklingsstedet ikke kræve nogen betaling.

Hvis både idrætsforening og afviklingsstedet er ramt af force majeure, er det ikke afgørende, hvem af de to parter der først aflyser over for den anden part.

Det er derfor vigtigt for parterne, at være i en dialog om de økonomiske konsekvenser.

Betaling til leverandører  

Idrætsforeningen skal betale for aftaler med leverandører, for eksempel af tidtagningsudstyr til et løb eller af udsmykning til en gymnastikopvisning eller et musikband til en fest – også selvom arrangementet ikke kan afvikles. De pågældende leverandører har krav på den aftalte betaling, dog med fradrag af sparede omkostninger.

Hvis leverandøren også selv er ramt af force majeure, og derfor ikke kan levere, kan leverandøren ikke kræve betaling.

Relation til sponsorer

En sponsor er ikke forpligtet til at betale det aftalte sponsorbeløb, hvis sponsoren ikke får reklameværdi, fordi arrangementet aflyses.

3. Udsatte arrangementer - hvad med deltagerbetaling?

Idrætsforeningen kan formentlig ikke blot udsætte et arrangement og meddele de tilmeldte, at de ikke får penge tilbage, men kan deltage, når arrangementet gennemføres.

Hvis arrangementet udsættes kan de tilmeldte få tilbud om at deltage på den nye dato, og det vil mange forhåbentlig gøre brug af. Med hvis de tilmeldte ikke kan eller vil deltage på et senere tidspunkt, så har idrætsforeningen pligt til at betale pengene tilbage.

4. Løsninger indskrevet i aftaler

Det er muligt, at situationen med force majeure allerede er tænkt ind, når man laver en aftale. Ligesom idrætsforeninger kan lave aftaler, efter corona-situationen og force majeure er blevet aktuel.

Allerede indgået aftale

Hvis idrætsforeningen har  indgået en aftale, der indeholder en formulering om force majeure, så gælder denne formulering. Ofte vil en sådan bestemmelse dog mest have til formål at afklare, hvad der er force majeure, og så vil virkningen af force majeure ofte flugte med de almindelige regler, som er omtalt ovenfor. Hvis også virkningen af force majeure er omtalt, gælder dette.

Aftale om løsninger efter force majeure er opstået

Har idrætsforeningen indgået en aftale, der bliver påvirket af force majeure, så er det en rigtig god ide at indlede en dialog med den pågældende part. Der vil formentlig være forståelse for, at alle har glæde af at finde fælles og mindelige løsninger i en svær situation.  En fælles løsning eller et kompromis giver mulighed for en hurtig afklaring, og at der kan være hensyn til likviditet, som parterne kan drøfte.

Anbefalingen er også, at idrætsforeningen ikke betaler regninger, uden først at gå i dialog.  

Nye aftaler om kommende arrangementer

Når idrætsforeningen fremadrettet indgår nye aftaler, så er det en god idé at være opmærksom på corona-situationen. Ellers kan foreningen ikke påberåbe sig force majeure.

Derfor er det meget vigtigt, at der i aftaler for arrangementer den kommende tid er skrevet en klausul om, at foreningen kan aflyse, hvis corona-situationen stadig gør det relevant, og at ingen af parterne kan stille økonomiske krav over for den anden part.

Om det også skal gælde i forhold til deltageres betaling, må vurderes af foreningen.

5. Aflysning af almindelige medlemsaktiviteter

En række idrætsaktiviteter har været aflyst på grund af forsamlingsforbuddet, eller som følge af at DGI og DIF opfordrede i marts alle idrætsforeninger til at aflyse alle arrangementer både indendørs og udendørs.

Siden 20. april blev DGI og DIF's anbefalinger løbende blevet tilpasset, og både indendørs og udendørs idræt kan starte op i idrætsforeningerne, når det sker inden for rammerne af myndighedernes generelle krav og anbefalinger. 

Medlemmer – kan de få kontingentet retur?

Medlemmer kan ikke kræve at få en del af kontingentet retur, fordi foreningens aktivitet er stoppet i en periode, så medlemmerne ikke kan træne eller for eksempel deltage i en opvisning eller en holdkamp. Kontingentet er udtryk for en betaling for det at være medlem i en idrætsforening, og ikke for en specifik ydelse.

Situationen i en idrætsforening er derfor anderledes end kunders forhold i kommercielle fitnesscentre.

I idrætsforeninger med fitness eller fitnessforeninger gælder det samme som i alle andre foreninger. Der skal altså ikke ske nogen tilbagebetaling af medlemsbetalinger som følge af, at foreningens aktivitet i en periode er aflyst grundet Coronavirus-situationen.

Der kan være enkelte foreninger, der har valgt at have både traditionelle medlemsskaber og andre ordninger, f.eks. klippekort. I forhold til klippekortordninger og lignende kan det overvejes, om der skal være en forlængelse af den periode, der er betalt for, eller der skal være tilbagebetaling.

Der er i august ikke ændringer i de juridiske forhold vedrørende foreningskontingent. Alligevel kan foreninger opleve, at det i sensommeren og efteråret 2020 kan være nødvendigt, at der træffes beslutninger om kontingentreduktion eller andet. I så fald bør det fremhæves, at det ikke skyldes en juridisk forpligtelse, men at det er en ledelsesmæssig beslutning for at sikre drfiten og tilgodese medlemmerne.

Trænere med løn – skal de have løn?

Det afhænger af ansættelsesforholdet, om en træner, der normalt får løn, også skal have løn i den periode, han/hun ikke kan arbejde i idrætsforeningen. Det bemærkes, at en træner ikke er omfattet af funktionærloven og normalt heller ikke af overenskomst.

En træner, der har fast ugentlig arbejdstid, har krav på sin sædvanlige løn, selvom han i denne force majeure-situation ikke skal arbejde. En træner, der kun skal arbejde i det omfang han bliver bedt om det (”løsarbejde”) har ikke krav på løn, da han jo ikke kaldes på arbejde.

Hvis en trænerkontrakt indeholder en udtrykkelig og præcis klausul om, at foreningen i konkrete situationer kan aflyse aktivitet, uden at der skal betales løn, gælder en sådan klausul også i den nuværende situation.

Ledere og trænere med omkostningsgodtgørelse

En del idrætsforeninger gør brug af den skattefri omkostningsgodtgørelse til ledere og trænere. Omkostningsgodtgørelse har ikke karakter af løn, men af godtgørelse for afholdte, men ikke dokumenterede omkostninger. Derfor skal der ikke ske nogen reduktion af den aftalte godtgørelse. Men der skal selvfølgelig ikke betales kørselsgodtgørelse for kørsel, der ikke er foretaget. 

For aftaler der indgås fremadrettet, efter at Coronasituationen er opstået, kan foreningen overveje, om der skal aftales en reduktion for længere perioder af aflysning. Dette må dog ikke gøres matematisk, da den skattefri omkostningsgodtgørelse ikke må fremstå som omregnet periodeløn. 

6. Mulighed for økonomisk kompensation fra staten

A. Kompensation for aflyste arrangementer

Staten har besluttet, at der bliver en kompensationsordning. Denne administreres af Erhvervsstyrelsen. 

Hvis en forening modtager offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af foreningens ordinære driftsudgifter, skal ordningen søges hos Slots- og Kulturstyrelsen efter samme kriterier.

Find fakta, spørgsmål og svar om kompensationsordningen 

Med ordningen gives der kompensation til arrangører, der har tab ved aflysning af arrangementer. 

Et politisk flertal har bestemt, at , at de gældende kompensationsordninger for aflyste arrangementer skal fortsætte og gælde for arrangementer i perioden frem til og med 31. oktober 2020, og også derefter, hvis store arrangementer stadig rammes af begrænsninger, dog længst til 31. december 2020.

Ansøgningsfristen er fastlagt til 31. december 2020. Normalt skal det være et arrangement, som er offentliggjort senest den 6. april 2020.

Det er ikke en pulje, der fordeles ud fra først til mølle-princippet, men en kompensationsordning, der dækker tab for alle de arrangører, der opfylder kriterierne.

En kompensation dækker kun mod underskud. Det betyder, at manglende indtægter og afholdte udgifter, kun dækkes i det omfang arrangementet gav underskud. Hvis arrangementet giver et mindre overskud end ellers, eller hvis arrangementet går i nul, så dækkes det manglende overskud ikke.

Ved opgørelsen af udgifter til arrangementet kan der både indregnes de direkte lønudgifter for medarbejdere, der udelukkende arbejder med arrangementet, dels en andel af lønomkostninger for de medarbejdere, der har haft arrangementet som en af flere opgaver.

Deltagergrænsen er blevet sænket fra 1000 til +350 deltagere, og arrangementer, som finder sted højst hver anden dag (eller dagligt i op til 4 uger), omfattes af ordningen. Det er ikke kun helt aflyste arrangementer, der omfattes af ordningen, men også arrangementer, der er udsat, eller hvor betingelserne for en gennemførelse er ændret væsentligt, for eksempel ved at der ikke kan være tilskuere.

Det er et krav, at ansøgningen om kompensation er ledsaget af dokumentation for, at arrangøren ikke har forsikringsdækning for aflysningen. De kollektive forsikringer (idrættens forsikringer), som DGI og DIF har tegnet i Tryg, omfatter ikke en dækning for driftstab ved aflysning af arrangementer. Det er derfor kun, hvis foreningen selv har tegnet en sådan forsikring, at der er en sådan dækning.

Her kan du se og hente Trygs dokument vedr. de fælles forsikringer

Søges der om kompensation for mere end 500.000 kr., uanset om det er et eller flere arrangementer, skal der medfølge revisorerklæring.

B. Midlertidig lønkompensationsordning

Lønkompensationsordningen er ophørt pr. 29. august 2020, bortset fra virksomheder, der er ramt af forbud mod at holde åbent.

Ordningen medførte en kompensation fra staten til arbejdsgivere, der må hjemsende medarbejdere i stedet for at skulle afskedige et vist antal medarbejdere. En idrætsforening med et CVR-nummer var i denne sammenhæng at sidestille med en virksomhed og kunne derfor benytte ordningen. Ansøgninger til Kulturstyrelsen skal vedlægges revisorerklæring. Der skal ikke revisorerklæring med ved ansøgninger til Erhvervsstyrelsen. 

Læs mere om ordningen 

Her kan din forening hente en skabelon, som kan bruges, når de hjemsender lønnede trænere og medarbejdere i forbindelse med brug af lønkompensationsordningen. 

C. Kompensationsordningen for faste udgifter

En hjælpepakke dækker generelt virksomheder, foreninger med videre, der er ramt af stor nedgang i indtægterne, ved at yde dækning til en vis andel af de faste udgifter. Faste udgifter er f.eks. husleje. Der er nogle kriterier for at kunne få kompensation gennem ordningen. Ved politisk aftale 15. juni 2020 er det besluttet, at kompensationsordningen for faste omkostninger ikke forlænges efter 8. juli.

I stedet etableres en helt ny kompensationsordning for faste omkostninger, men den retter sig kun til de foreninger og virksomheder, der er ramt bl.a. af restriktioner mod at holde åbent eller rammes af forsamlingsforbuddet på over 500 personer. Denne ordning vil gælde perioden 9. juli til og med 30. september 2020. 

Læs om ordningen på virksomhedsguiden

Der er en tilsvarende ordning under Kulturministeriet til foreninger, selvejende institutioner, fonde mv. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af corona. Her er ansøgningsfristen 30. september. 

Læs om kompensationsordningen under Kulturministeriet 

D. Målrettet kompensationsordning for faste omkostninger for visse virksomheder

I juli kom der en kompensationsordning målrettet visse virksomheder, som er særligt ramt af covid-19-lovbestemte begrænsninger. Den vil nok få en begrænset betydning for DGI og de fleste idrætsforeninger. Der er fra 21. august en bekendtgørelse, der giver tilsvarende bestemmelser for Kulturministeriets ordning.

Ordningen er forlænget til 31. oktober 2020 og evt. længere, hvis restriktioner fortsat gælder, dog senest til 31. december 2020. Ved den politiske aftale er ordningen udvidet, så den også kan dække underleverandører til aflyste arrangementer.

E. DIF og DGI's coronahjælpepulje. Særlig kompensationsordning for idræts- og foreningslivet

En politisk aftale afsatte i april 50 mio. kr. i en pulje som ekstraordinært tilskud til lokale idræts- og spejderforeninger. DGI og DIF fik 44 mio. kr. til uddeling, Firmaidrætten 3,5 mio. kr. og DUF 2,5 mio. kr. (øremærket til spejderforeninger). Efterfølgende blev puljen tilført yderligere midler, så der kom 44 mio. kr. ekstra oveni DIF og DGI's coronahjælpepulje 

Læs mere om DIF og DGI's corona-hjælpepulje 

DIF og DGI's corona-hjælpepulje kunne søges af alle breddeidrætsforeninger, der var ramt økonomisk af COVID-19. Det var ikke et krav, at ansøgende idrætsforeninger skulle være medlem af DIF og/eller DGI. Corona-hjælpepuljen kunne også søges af lokale foreninger inden for det selvorganiserede idrætsområde, udsatteidrætten og esport.

Puljen var åben for ansøgninger 1. maj-15. maj og igen 22.-26. juni. Alle foreninger, der har søgt puljen, fik svar i uge 27.  

Den politiske aftale af 28. august 2020 betyder, at der afsættes yderligere midler til breddeidræt og foreningsliv. Der afsættes samlet 100 mio. kr., som skal fordeles af DGI/DIF, Firmaidrætten og DUF. 

I følge aftalen skal midlerne i foreningspuljen under DIF og DGI gå til lokale idrætsforeninger, herunder også de foreninger, som afholder store breddeevents. Herudover også foreningsbaserede eventarrangører. Også det selvorganiserede idrætsområde, udsatte-idræt og esport kan søge foreningspuljen. De nærmere kriterier er pt. ikke fastlagt, og puljen er endnu ikke åben for ansøgninger. 

F. Sommerpuljen. Ekstraordinær pulje til sommertiltag i idrætsforeningerne

Sommerpuljen var en ekstraordinær særpulje under DIF og DGI's foreningspulje, som lokale idrætsforeninger kunne søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Der var 41 millioner kroner i puljen. Der kunne søges om støtte til aktiviteter og projekter, der gennemføres frem til og med 31. oktober.

Der var ansøgningsfrist 30. august. Puljen er nu lukket og pengene er fordelt.

Pengene til Sommerpuljen kommer fra Erhvervsministeriet og er en del af den sommerpakke, som et bredt udsnit af folketingets partier vedtog i juni.

7. Folkeoplysningsmidler

  • Foreninger kan forvente at modtage uændret tilskud fra kommunen efter folkeoplysningsloven, selvom foreningen ikke har haft den forventede aktivitet i perioden på grund af Coronavirus-situationen.

DGI Jura gør opmærksom på, at der er tale om vejledninger, og at der er tale om komplekse juridske emner. DGI Jura kan ikke gøres juridisk ansvarlig for indholdet.


Senest opdateret 30. september