Corona og økonomiske konsekvenser – hvad gør du som idrætsforening?

DGI’s jurist giver gode råd om, hvad idrætsforeninger skal gøre i forhold til de økonomiske konsekvenser.

Aktiviteter, træning og arrangementer har været aflyst i idrætsforeningerne på grund af corona-situationen. Få DGI Juras råd til, hvordan idrætsforeningen skal håndtere det. Foto: Simon Jeppesen (arkiv)

Corona-situationen rejser mange spørgsmål i idrætsforeningerne. Både når det gælder aflysninger af arrangementer og aktiviteter og i forhold til muligheden for økonomisk kompensation.

Bemærk at der pt er særlige restriktioner i alle kommuner. Se nyeste opdateringer 

Her får du DGI Juras gode råd om blandt andet: 

  1. Hvilke idrætsarrangementer er ramt af force majeure
  2. Aflyste arrangementer – hvad gør du?
  3. Udsatte arrangementer – hvad med deltagerbetaling?
  4. Løsninger indskrevet i aftaler
  5. Aflysninger af almindelige medlemsaktiviteter
  6. Mulighed for økonomisk kompensation fra staten

A. Kompensation for aflyste arrangementer. 

B. Midlertidig lønkompensationsordning

C. Kompensationsordningen for faste udgifter

D. Målrettet kompensationsordning for faste omkostninger for visse virksomheder

E. DIF og DGI's coronahjælpepulje. Særlig kompensationsordning for idræts- og foreningslivet

F. Sommerpuljen. Ekstraordinær pulje til sommertiltag i idrætsforeningerne

7. Folkeoplysningsmidler

1. Hvilke idrætsarrangementer er ramt af force majeure

Der er tale om force majeure, når idrætsforeninger aflyser arrangementer og aktiviteter for at medvirke til, at udbredelsen af Coronavirus begrænses mest muligt. Det vurderer DGI’s jurist Steen F. Andersen.

Udtrykket force majeure bruges juridisk, når der sker noget helt ekstraordinært, som ingen af parterne har indflydelse på. Dette medfører, at en eller begge parter ikke kan gøres ansvarlig for den manglende opfyldelse af kontrakten. 

DGI Jura vurderer, at allerede fra 6. marts 2020 var der tale om force majeure i forhold til de arrangementer, hvor der var over 1.000 deltagere, og sikkert også for mindre arrangementer, hvor særligt udsatte ville være blandt deltagerne.

Med Folketingets vedtagelse af hastelove mod corona 12. marts blev forholdene skærpet, og der er tale om force majeure, når idrætsforeningerne må aflyse arrangementer og aktiviteter for at undgå at corona-smitten spreder sig.

Forsamlingsforbud

Der er forbud mod større arrangementer, dvs. + 500-deltagere.

Samtidig er der "et lille forsamlingsforbud", der pt er på max 5 personer i hele landet.

Der er pt ingen undtagelser fra forsamlingsforbuddet. Det betyder, at der ikke som tidligere er en undtagelse for arrangementer og møder, hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned. Heri omfattes møder og generalforsamlinger i idrætsforeninger og idrætsorganisationer. Deltagerne skal have faste pladser og retning mod talerstol/podie. 

Det betyder også, at der ikke kan holdes generalforsamlinger i foreningslokaler med flere end 5 deltagere, blot de generelle retningslinjer overholdes, hvilket bl.a. indebærer afstand på 1 m mellem deltagerne og 2 m2-gulvareal pr. deltager samt hygiejneretningslinjerne. Reglen om, at en forsamling ikke må have flere end 500 deltagere, gælder også for generalforsamlinger og andre siddende arrangementer. Reglen indebærer efter myndighedernes udmelding, at der ikke må ske omrokeringer, dvs. det ikke er muligt at afholde delmøder i andre lokaler, og at deltagerne heller ikke må spise i et andet lokale, men må hente forplejning til indtagelse på den faste plads. Deltagerne skal bære mundbind, når de ikke sidder ned. 

Der kan heller ikke afvikles idrætsbegivenheder med max 500 deltagere og tilskuere.  

28. august 2020 har et politisk flertal indgået aftale om ”Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv”. Aftalen indebærer bl.a., at sektorpartnerskaber kan forhandle særlige undtagelser fra forsamlingsforbud. Det giver mulighed for, at DGI og DIF kan forhandle med myndighederne om, at der inden for idrætslivet bliver særlige muligheder.

Der er lukket for indendørs idræt. Tidligere var der åbnet for indendørs idræt, udmøntet i bekendtgørelse nummer 791 fra 7. juni 2020, så alle lokaler, der benyttes til idræt måtte holdes åbne. I praksis skulle det ske under retningslinjer, som DGI og DIF er med til at fastlægge i samarbejde med myndighederne.

Der blev i september indført krav om brug af mundbind/visir på serveringssteder. Disse regler gælder også for bl.a. cafeterier i haller og klubhuse, hvor der serveres mad og drikkevarer. Kravet er udvidet til generelt at omfatte også idrætsfaciliteter, dog ikke under udøvelsen af idrætten. 

 

2. Aflyste arrangementer - hvad gør du?

Betaling og tilbagebetaling ved force majeure er komplekse juridiske emner, og det er svært at give entydige svar. Det følgende er derfor generelle svar.

Deltagerbetaling og tilbagebetaling

Deltagere skal ikke skal betale for et arrangement, der ikke gennemføres. Så aflyses et løb, en gymnastikopvisning eller et foredrag, skal en person, der har tilmeldt sig, ikke betale. Har deltagerne forudbetalt, skal der ske tilbagebetaling.

Men hvis det af deltagerbetingelserne fremgår, at der ikke betales penge tilbage eller at deltageren kan deltage, hvis arrangementet udsættes, gælder det.

Når idrætsforeningen aflyser et arrangement, er den ikke erstatningsansvarlig. Det vil sige den skal ikke dække udgifter, som en tilmeldt person har haft til transport, overnatning med videre, som personen ikke kan annullere.

Betaling til faciliteter og afviklingssteder

Det er idrætsforeningen som arrangør, der er ramt af force majeure, og derfor ikke kan benytte den facilitet, der var booket. Alligevel må foreningen betale den aftalte pris til faciliteten eller afviklingsstedet, også selvom faciliteten ikke benyttes.  

Der skal dog ske et fradrag for sparede omkostninger, og foreningen skal ikke betale for det salg af fødevarer og drikkevarer, som afviklingsstedet går glip af.

I mange situationer er faciliteten eller afviklingsstedet dog også selv ramt af force majeure og må meddele idrætsforeningen, at stedet ikke kan benyttes. I så fald kan afviklingsstedet ikke kræve nogen betaling.

Hvis både idrætsforening og afviklingsstedet er ramt af force majeure, er det ikke afgørende, hvem af de to parter der først aflyser over for den anden part.

Det er derfor vigtigt for parterne, at være i en dialog om de økonomiske konsekvenser.

Betaling til leverandører  

Idrætsforeningen skal betale for aftaler med leverandører, for eksempel af tidtagningsudstyr til et løb eller af udsmykning til en gymnastikopvisning eller et musikband til en fest – også selvom arrangementet ikke kan afvikles. De pågældende leverandører har krav på den aftalte betaling, dog med fradrag af sparede omkostninger.

Hvis leverandøren også selv er ramt af force majeure, og derfor ikke kan levere, kan leverandøren ikke kræve betaling.

Relation til sponsorer

En sponsor er ikke forpligtet til at betale det aftalte sponsorbeløb, hvis sponsoren ikke får reklameværdi, fordi arrangementet aflyses.

3. Udsatte arrangementer - hvad med deltagerbetaling?

Idrætsforeningen kan formentlig ikke blot udsætte et arrangement og meddele de tilmeldte, at de ikke får penge tilbage, men kan deltage, når arrangementet gennemføres.

Hvis arrangementet udsættes kan de tilmeldte få tilbud om at deltage på den nye dato, og det vil mange forhåbentlig gøre brug af. Med hvis de tilmeldte ikke kan eller vil deltage på et senere tidspunkt, så har idrætsforeningen pligt til at betale pengene tilbage.

4. Løsninger indskrevet i aftaler

Det er muligt, at situationen med force majeure allerede er tænkt ind, når man laver en aftale. Ligesom idrætsforeninger kan lave aftaler, efter corona-situationen og force majeure er blevet aktuel.

Allerede indgået aftale

Hvis idrætsforeningen har  indgået en aftale, der indeholder en formulering om force majeure, så gælder denne formulering. Ofte vil en sådan bestemmelse dog mest have til formål at afklare, hvad der er force majeure, og så vil virkningen af force majeure ofte flugte med de almindelige regler, som er omtalt ovenfor. Hvis også virkningen af force majeure er omtalt, gælder dette.

Aftale om løsninger efter force majeure er opstået

Har idrætsforeningen indgået en aftale, der bliver påvirket af force majeure, så er det en rigtig god ide at indlede en dialog med den pågældende part. Der vil formentlig være forståelse for, at alle har glæde af at finde fælles og mindelige løsninger i en svær situation.  En fælles løsning eller et kompromis giver mulighed for en hurtig afklaring, og at der kan være hensyn til likviditet, som parterne kan drøfte.

Anbefalingen er også, at idrætsforeningen ikke betaler regninger, uden først at gå i dialog.  

Nye aftaler om kommende arrangementer

Når idrætsforeningen fremadrettet indgår nye aftaler, så er det en god idé at være opmærksom på corona-situationen. Ellers kan foreningen ikke påberåbe sig force majeure.

Derfor er det meget vigtigt, at der i aftaler for arrangementer den kommende tid er skrevet en klausul om, at foreningen kan aflyse, hvis corona-situationen stadig gør det relevant, og at ingen af parterne kan stille økonomiske krav over for den anden part.

Om det også skal gælde i forhold til deltageres betaling, må vurderes af foreningen.

5. Aflysning af almindelige medlemsaktiviteter

En række idrætsaktiviteter har været aflyst på grund af forsamlingsforbuddet, eller som følge af at DGI og DIF opfordrede i marts alle idrætsforeninger til at aflyse alle arrangementer både indendørs og udendørs.

Siden 20. april 2020 er DGI og DIF's anbefalinger løbende blevet tilpasset inden for rammerne af myndighedernes generelle krav og anbefalinger. 

Medlemmer – kan de få kontingentet retur?

Medlemmer kan ikke kræve at få en del af kontingentet retur, fordi foreningens aktivitet er stoppet i en periode, så medlemmerne ikke kan træne eller for eksempel deltage i en opvisning eller en holdkamp. Kontingentet er udtryk for en betaling for det at være medlem i en idrætsforening, og ikke for en specifik ydelse.

Situationen i en idrætsforening er derfor anderledes end kunders forhold i kommercielle fitnesscentre.

I idrætsforeninger med fitness eller fitnessforeninger gælder det samme som i alle andre foreninger. Der skal altså ikke ske nogen tilbagebetaling af medlemsbetalinger som følge af, at foreningens aktivitet i en periode er aflyst grundet Coronavirus-situationen.

Der kan være enkelte foreninger, der har valgt at have både traditionelle medlemsskaber og andre ordninger, f.eks. klippekort. I forhold til klippekortordninger og lignende kan det overvejes, om der skal være en forlængelse af den periode, der er betalt for, eller der skal være tilbagebetaling.

Der er i august ikke ændringer i de juridiske forhold vedrørende foreningskontingent. Alligevel kan foreninger opleve, at det i sensommeren og efteråret 2020 kan være nødvendigt, at der træffes beslutninger om kontingentreduktion eller andet. I så fald bør det fremhæves, at det ikke skyldes en juridisk forpligtelse, men at det er en ledelsesmæssig beslutning for at sikre drfiten og tilgodese medlemmerne.

Trænere med løn – skal de have løn?

Det afhænger af ansættelsesforholdet, om en træner, der normalt får løn, også skal have løn i den periode, han/hun ikke kan arbejde i idrætsforeningen. Det bemærkes, at en træner ikke er omfattet af funktionærloven og normalt heller ikke af overenskomst.

En træner, der har fast ugentlig arbejdstid, har krav på sin sædvanlige løn, selvom han i denne force majeure-situation ikke skal arbejde. En træner, der kun skal arbejde i det omfang han bliver bedt om det (”løsarbejde”) har ikke krav på løn, da han jo ikke kaldes på arbejde.

Hvis en trænerkontrakt indeholder en udtrykkelig og præcis klausul om, at foreningen i konkrete situationer kan aflyse aktivitet, uden at der skal betales løn, gælder en sådan klausul også i den nuværende situation.

Ledere og trænere med omkostningsgodtgørelse

En del idrætsforeninger gør brug af den skattefri omkostningsgodtgørelse til ledere og trænere. Omkostningsgodtgørelse har ikke karakter af løn, men af godtgørelse for afholdte, men ikke dokumenterede omkostninger. Derfor skal der ikke ske nogen reduktion af den aftalte godtgørelse. Men der skal selvfølgelig ikke betales kørselsgodtgørelse for kørsel, der ikke er foretaget. 

For aftaler der indgås fremadrettet, efter at Coronasituationen er opstået, kan foreningen overveje, om der skal aftales en reduktion for længere perioder af aflysning. Dette må dog ikke gøres matematisk, da den skattefri omkostningsgodtgørelse ikke må fremstå som omregnet periodeløn. 

6. Mulighed for økonomisk kompensation fra staten

A. Kompensation for aflyste arrangementer

Staten har besluttet, at der bliver en kompensationsordning. Denne administreres af Erhvervsstyrelsen. 

Hvis en forening modtager offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af foreningens ordinære driftsudgifter, skal ordningen søges hos Slots- og Kulturstyrelsen efter samme kriterier.

Find fakta, spørgsmål og svar om kompensationsordningen 

Med ordningen gives der kompensation til arrangører, der har tab ved aflysning af arrangementer. 

Et politisk flertal har bestemt, at de gældende kompensationsordninger for aflyste arrangementer skal fortsætte og gælde for arrangementer i perioden frem til og med 31. oktober 2020, og også derefter, hvis store arrangementer stadig rammes af begrænsninger, dog længst til 31. december 2020.

Med en politisk aftale fra 16. december 2020 forlænges de målrettede kompensationsordninger til 28. februar 2021. Ordningen gælder ikke kun arrangementer offentliggjort senest 6. april 2020, men også fast tilbagevendende arrangementer i kompensationsperioden. Denne periode omfatter 6. marts 2020 til og med 31. januar 2021, og der skal være flere end 350 forventede deltagere.

Dels forlænges de generelle kompensationsordninger, hvis de skærpede restriktioner forlænges efter 3. januar 2021. Da max. 500-reglen er forlænget til 1. marts 2021 betyder det, at arrangementer, der må aflyses mv, og som skulle være afholdt (som tilbagevendende begivenhed) til og med 28. februar 2021, kan søge kompensation. Ansøgningsfristen for den forlængede periode kendes ikke endnu, men forventes at være 30. april 2021.

Der er den 3. december 2020 med virkning fra 8. december 2020 udstedt to nye bekendtgørelser. Bekendtgørelse nr.1825 ændrer i den tidligere nævnte bekendtgørelse nr. 792, så denne bekendtgørelse omfatter arrangementer i perioden marts til og med august 2020, og fastslår, at arrangementer skal være planlagt afholdt inden 6. april 2020 eller være fast tilbagevendende, og den giver mulighed for, at nogle udgifter, som angår bindende aftaler indgået efter 5. april 2020 kan indgå i kompensationsgrundlaget, hvis de har været en nødvendig konsekvens af aflysning, udsættelse mv. Ansøgningsfristen er 28. februar 2021.
Bekendtgørelse nr. 1820 regulerer kompensationsordningen for aflyste og udsatte arrangementer, der skulle være afholdt i perioden september 2020 til og med december 2020. Reglerne er ret tilsvarende de førnævnte regler. Ansøgningsfristen er 30. april 2021.

Det er et krav, at ansøgningen om kompensation er ledsaget af dokumentation for, at arrangøren ikke har forsikringsdækning for aflysningen. De kollektive forsikringer (idrættens forsikringer), som DGI og DIF har tegnet i Tryg, omfatter ikke en dækning for driftstab ved aflysning af arrangementer. Det er derfor kun, hvis foreningen selv har tegnet en sådan forsikring, at der er en sådan dækning.

Her kan du se og hente Trygs dokument vedr. de fælles forsikringer

Søges der om kompensation for mere end 500.000 kr., uanset om det er et eller flere arrangementer, skal der medfølge revisorerklæring.

Med en politisk aftale 27. oktober 2020 om Udvidelse af hjælpepakker, er det vedtaget at forlænge de bestående hjælpeordninger til 31. januar 2021. Aftalen skal omsættes i aktstykker og bekendtgørelser. Arrangementskompensationsordningen forbedres ved, at den ikke kun gælder arrangementer offentliggjort senest 6. april 2020, men også fast tilbagevende arrangementer i kompensationsperioden. Denne periode omfatter 6. marts 2020 til og med 31. januar 2021. Kravet er uændret, at der skal være flere end 350 forventede deltagere. Ansøgningsfristen for den forlængede periode kendes ikke endnu.

Bekendtgørelse nr. 1825 betyder, at arrangementer i perioden marts til og med august 2020 omfattes. Arrangementer skal være planlagt afholdt inden 6. april 2020 eller være fast tilbagevendende, og der er mulighed for, at nogle udgifter, som angår bindende aftaler indgået efter 5. april 2020 kan indgå i kompensationsgrundlaget, hvis de har været en nødvendig konsekvens af aflysning, udsættelse mv. Ansøgningsfristen er 28. februar 2021.

Bekendtgørelse nr. 1820 regulerer kompensationsordningen for aflyste og udsatte arrangementer, der skulle være afholdt i perioden september 2020 til og med december 2020. Ansøgningsfristen er 30. april 2021.

Politisk aftale af 16. december 2020 betyder dels, at de målrettede kompensationsordninger forlænges fra 31. januar 2021 til 28. februar 2021. Dels forlænges de generelle kompensationsordninger, hvis de skærpede restriktioner forlænges efter 3. januar 2021. Da max. 500-reglen er forlænget til 1. marts 2021 betyder det, at arrangementer, der må aflyses mv, og som skulle være afholdt (som tilbagevendende begivenhed) til og med 28. februar 2021, kan søge kompensation.

B. Midlertidig lønkompensationsordning

Den første lønkompensationsordningen ophørte pr. 29. august 2020, bortset fra virksomheder, der er ramt af forbud mod at holde åbent.

En ny lønkompensationsordning blev i december midlertidig genindført for dem, der der er ramt af særlige restriktioner. Der kan søges lønkompensation for hjemsendte medarbejdere. Det er et krav, at der mindst skal være hjemsendt 30 pct. af medarbejderne eller mindst 50 medarbejdere. Det er nyt, at disse forhold gælder for hvert arbejdssted, hvis en forening eller virksomhed har flere arbejdssteder (med eget p-nummer). Det sidstnævnte har dog næppe stor betydning for lokalforeninger. Der ydes kompensation for hjemsendelsesperioden, dog ikke 3 dage i perioden. Der gives kompensation med 75 pct. af den samlede månedlige lønudgift pr. ansat, når det er funktionærer, og for andre grupper ansatte med 90 pct., dog maksimalt med 30.000 kr. pr. måned pr. ansat.

Arbejdsmarkedets parter har med regeringen indgået en trepartsaftale af 14. januar 2021. Det indebærer dels, at lønkompensationsordningen er gældende frem til, at de skærpede restriktioner ophører, dels indfører en ordning, hvor den hjemsendte medarbejder selv skal bidrage til ordningen. Pr. hjemsendelsesmåned skal den hjemsendte således afholde én feriedag med løn eller én afspadseringsdag med løn eller én fridag uden løn, dog skal der holdes én dag indenfor de første 21 kalenderdage af hjemsendelsen. Det gælder dog ikke, hvis hjemsendelsen er kortere end 21 kalenderdage. Allerede planlagt eller varslet ferie kan indgå heri. Når restriktionerne ophører, er der en omstillingsperiode på syv kalenderdage, hvor der kan søges om lønkompensation. Ordningen evalueres af parterne primo februar. Denne aftale skal følges op af en bekendtgørelse.

Her kan din forening hente en skabelon, som kan bruges, når de hjemsender lønnede trænere og medarbejdere i forbindelse med brug af lønkompensationsordningen. 

C. Kompensationsordningen for faste udgifter

Med en politisk aftale af 10. december genåbner den almindelige kompensationsordning for faste omkostninger. Det er et krav, at enheden er ramt af en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. i perioden sammenlignet med samme periode et år før. Der gives kompensation efter en trappemodel, som kendes fra den tidligere ordning. For tvangslukkede enheder, herunder foreninger med indendørs idræt, gives der dog kompensation for 100 pct. af udgifterne, hvis enheden slet ikke har omsætning, men da kontingent skal indregnes, er det nok ikke så aktuelt for idrætsforeninger. Ordningen forlænges til og med 28. februar, hvis de særlige restriktioner forlænges efter 3. januar 2021.

Tidligere har der været en hjælpepakke, der dækkede virksomheder, foreninger med videre, der var ramt af stor nedgang i indtægterne. Ved politisk aftale 15. juni 2020 er det besluttet, at kompensationsordningen for faste omkostninger ikke forlænges efter 8. juli. Der blev etableret en ny kompensationsordning for faste omkostninger, men den retter sig kun til de foreninger og virksomheder, der er ramt bl.a. af restriktioner mod at holde åbent eller rammes af forsamlingsforbuddet på over 500 personer. 

Der er en tilsvarende ordning under Kulturministeriet til foreninger, selvejende institutioner, fonde mv. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af corona. Her er ansøgningsfristen 30. september. 

Læs om kompensationsordningen under Kulturministeriet 

D. Målrettet kompensationsordning for faste omkostninger for visse virksomheder

Ved politisk aftale af 13. oktober 2020 om yderligere kompensation til særligt hårdt ramte virksomheder mv. er det besluttet, at der etableres en særlig ordning for disse virksomheders lokaleomkostninger. Ordningen kaldes ”faste omkostninger light”, og kan søges af de særligt ramte virksomheder i relation til såkaldte stedbundne udgifter, herunder husleje og forbrugsudgifter. Ordningen vurderes at have meget begrænset betydning for DGI og idrætsforeninger, og omtales derfor ikke nærmere. 

Ordningen ”faste omkostninger light” er uændret er gældende for de enheder, der opfylder betingelserne. Det er et krav, at enheden er ramt af særlige restriktioner, herunder forsamlingsforbud eller egentlig tvangslukning, og at dette har medført en omsætningsnedgang på mindst 35 pct. (typisk sat i forhold til perioden 1. september 2019 til 31. oktober 2019). Der gives kompensation for 50 pct. af de stedbundne udgifter. Også her skal foreninger indregne kontingent i omsætningen.

Politisk aftale i december 2020 forlænger ordningen til og med 28. februar 2021, hvis de særlige restriktioner forlænges efter 3. januar 2021.

E. DIF og DGI's coronahjælpepulje. Særlig kompensationsordning for idræts- og foreningslivet

Politiske aftaler har ad flere omgange afsæt midler til breddeidræt og foreningsliv. 

I følge aftalerne skal midlerne i corona-hjælpepuljen under DIF og DGI gå til lokale idrætsforeninger, herunder også de foreninger, som afholder store breddeevents. Herudover også foreningsbaserede eventarrangører. Også det selvorganiserede idrætsområde, udsatte-idræt og esport kan søge foreningspuljen. 

Læs mere om DIF og DGI's corona-hjælpepulje og hvordan du søger 

De første tre runder af puljen har været åbne for ansøgninger, men er lukket igen. 

I den fjerde runde er der afsat 150 mio. kr. til foreningspuljerne under DIF, DGI, Firmaidrætten og DUF gældende for perioden 1. november 2020 til 31. januar 2021. DGI og DIF's Corona-hjælpepulje er åben for ansøgninger fra 14. december 2020 til 22. januar 2021. 

En politisk aftale fra december betyder, at en en ny foreningspulje er på vej for at afbøde de økonomiske konsekvenser for bl.a. idrætsforeninger. Hvordan disse penge fordeles og hvornår de kan søges er pt uvist. 

F. Sommerpuljen. Ekstraordinær pulje til sommertiltag i idrætsforeningerne

Sommerpuljen var en ekstraordinær særpulje under DIF og DGI's foreningspulje, som lokale idrætsforeninger kunne søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Der var 41 millioner kroner i puljen. Der kunne søges om støtte til aktiviteter og projekter, der gennemføres frem til og med 31. oktober.

Der var ansøgningsfrist 30. august. Puljen er nu lukket og pengene er fordelt.

Pengene til Sommerpuljen kommer fra Erhvervsministeriet og er en del af den sommerpakke, som et bredt udsnit af folketingets partier vedtog i juni.

7. Folkeoplysningsmidler

Foreninger kan i 2020 forvente at modtage uændret tilskud fra kommunen efter folkeoplysningsloven, selvom foreningen ikke har haft den forventede aktivitet i perioden på grund af Coronavirus-situationen.

Bekendtgørelse nr. 2172 af 15. december 2020 forlænger ordningen i bekendtgørelse nr. 320, så kommunerne også kan udbetale uændret tilskud, selvom foreningen har aktivitetsnedgang i januar og februar 2021. Kulturministeren har opfordret alle kommuner til at bruge denne mulighed.

DGI Jura gør opmærksom på, at der er tale om vejledninger, og at der er tale om komplekse juridske emner. DGI Jura kan ikke gøres juridisk ansvarlig for indholdet.


Senest opdateret 19. januar 2021.